Da jeg for et par år tilbage var træner på Brøndby Idrætsefterskoles skydelinje, trænede jeg ofte lige før eller efter mine skytter. På denne måde opdagede mange af skytterne mine særheder (og forhåbentlig et par genialiteter). Følgende “hemmelighed” er egentlig ikke så hemmelig, men alligevel utrolig vigtig for mig og min mentale forberedelse … og så er det en ting som mine skytter og jeg, var uenige om hvorvidt det var galt eller genialt …

Men jeg vil gerne starte lidt længere tilbage, helt præcist i efteråret 2006. Jeg har flere gange nævnt ham, min træner fra Meråker, Idar Vedul, bl.a. her her og her. Han sagde vitterligt kun kloge ting og én af dem var, at det er vigtigt at have ryddet op i sit liv, så man kan koncentrere sig om sin skydning. At rydde op var ment bogstaveligt og i overførst betydning, og jeg har virkelig prøvet at efterleve det sidenhen. Netop dette er også grunden til, at mine skytter i Brøndby omtalte min geniale/gale “brist” som være let sygelig.

InstagramCapture_23288a9d-25bd-4781-ac16-155189c9bd52InstagramCapture_50f8b577-6263-4767-adce-3c0757375f58

Jeg har det nemlig sådan at der altid, ALTID, skal være ryddet op i min skydetaske når jeg er på banen og når har pakket den sammen. Alt bliver sirligt taget op af tasken, æsker, kufferter, poser og andet bliver tømt for det jeg skal bruge og resten bliver efterfølgende lagt tilbage i tasken. Inden jeg går på banen sikrer jeg, at min skydetaske er meget ryddelig og at alt ligger i orden og på faste pladser. Og hvorfor gør jeg så det? Jo, det er fordi jeg godt kan lide at have ryddet op i mit liv, have styr på mit udstyr og hele tiden være sikker på hvor jeg har mine ting. Det er Idars skyld ! Fordelen ved at gøre det på denne måde er (også), at jeg kan sende min træner, hjælper eller skyttekollega i min taske efter udstyr, og med 100 % sikkerhed sige, hvor de enkelte ting ligger. Står jeg på banen og mangler et ekstra sigtemiddel, flere hagl eller en skrue, tager det kort tid for mig at forklare og for min “hjælper” at hente tingene i tasken. Se det er da smart, og på ingen måde sygeligt !? … døm selv 🙂

/Gitte

Som jeg fik skrevet i mit forrige indlæg, var jeg i år til DM Senior under DGI Skydning. Det var faktisk første gang i rigtig, Rigtig, RIGTIG mange år at jeg skød med til deres DM. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske fordi jeg har har haft andre planer, har prioriteret en friweekend højere eller bare ikke har været opmærksom på at det blev afholdt. Den vigtigste grund til, at jeg skød med i denne omgang var, fordi jeg var kvalificeret med Greve Skytteforenings foreningshold på luftriffel.

Mit hold og jeg skulle først skyde lørdag, men jeg ankom allerede om fredagen. Fredag stod den på Jensen’s med min forening, og netop her viste DGI Skydning sig fra sin bedste side. Jeg ved at man gør det flere steder på de hardcore DSkyU hold, men hos DGI Skydning, er det bare meget mere tydeligt. Man hygger sig. Man kommer hinanden ved, håber helt oprigtig det bedste for de andre og tager til DM for lige dele at skyde og være sammen med venner, bekendte og familien. Jeg er vild med det.

InstagramCapture_c5ee919d-fbb5-4d81-acdb-eec450ec4140InstagramCapture_50f8b577-6263-4767-adce-3c0757375f58

Lørdag formiddag skød vi, og før og efter begge mine skydninger, fik jeg hilst på gamle bekendte, gode venner, familie … i det hele taget en masse dejlige mennesker, som jeg før har brugt meget tid med og jævnligt var ude og skyde sammen med og imod. Det var dejligt at være med, og selvom jeg kun befandt mig ved luftbanerne, var det godt … rigtig godt og dejligt.

Faktisk kunne DGI Skydnings DM alt det, som jeg elsker aller ved skydning, forene idræt og sociale relationer på den fineste måde. Det fik mig til at slappe af, nyde tiden både på og uden for banen. Det fik mig til at huske at skydning ikke kun er resultater og udtagelser, træningslejre og lange træningspas, styrketræning og jævnlige besøg hos fysioterapeuten. For mig fremstod skydning igen som det frirum og mentalt udfordrende og styrkende, som det startede med at være for mig. Da jeg endeligt besluttede at stoppe med at træne vildt og meget, men ikke var klar til at slippe sporten helt, sagde én af mine trænere til mig “DSkyU kan mange ting, men de har svært ved at give skytter som dig, skytter som vil stoppe på højt niveau, lysten til at fortsætte“, og det tror jeg han kan have ret i. Men netop det, fandt jeg før påske på skydebanerne i Vingsted.

/Gitte

Det kan lyde mærkeligt, men for mig er det i øjeblikket en realitet. Jeg kunne være mere bange og ked af det, end jeg er nu, men jeg har bevidst forsøgt at skåne mig for dette.

Jeg kan faktisk godt lide at udfordre mig selv. Mærke at jeg rykker mig på et personligt og fysisk plan, og få fornemmelsen af at overkomme sin frygt. Men denne weekend er det anderledes, for denne weekend har jeg bevidst valgt, at jeg ikke vil skyde DM 10 meter i Herning.

Netop nu, sidder alle (altså vitterligt alle) unionsskytter i Herning (foruden dem der er til World Cup i Changwon, Korea), hvor de venter på eftermiddagens finaler ved årets DM på 10 meter. Og så er det mig, jeg sidder i min lejlighed i Vallensbæk …

Allerede tilbage i december, da det reelt gik op for mig, at jeg ikke skulle skyde på samme måde som tidligere, tog jeg beslutningen. Jeg ville ikke skyde DM, og jeg fik “go” fra Mikkel, Klavs og Janne. Jeg tog beslutningen, fordi jeg ikke ville have samme oplevelse som ved LF. Jeg var og er decideret bange for, hvordan jeg ville reagere hvis jeg havde skudt med i formiddags.

For nogen kan det måske virke underligt, set i lyset at jeg siden LF har skudt seks DIF kampe for Ballerup og stillet til start ved Senior DM hos DGI Skydning før påske. Men disse skydninger ser jeg ikke som lige så “vigtige” som weekendens DM. De tæller ikke til nogen udtagelse, jeg kan gemme mig i mængden og jeg bliver ikke konfronteret med den side af skydning, som til sidst hang mig langt ud af halsen.

InstagramCapture_c5ee919d-fbb5-4d81-acdb-eec450ec4140

Med vilje havde jeg forsøgt at helgardere mig imod deltagelse til DM ved at takke ja til at undervise på et trænerkursus. Men da kurset blev aflyst og der åbnede sig en mulighed for deltagelse, overvejede en del af mig faktisk, om man liiige skulle tage til Herning. Men nej, jeg er nu meget glad for, at jeg er blevet i Vallensbæk og kan heppe på gode skydninger fra afstand. Og når det er sagt, håber jeg, at jeg føler mig mentalt klar og “udhvilet” næste år … og at DSkyUs DM vil være lige så “ligegyldigt” for mig, som alle andre skydninger er det.

/Gitte

I går skøde jeg DIF i Aarhus, to kampe, som desværre begge endte med et 1-2 nederlag til Ballerup. På hjemturen faldt snakken på koncentration og på hvordan man kan opretholde denne gennem en hel skydning. Jeg vil derfor gerne komme med mit bidrag til, hvad man kan gøre for at træne netop dette element og hvordan man kan opretholde koncentrationen gennem et helt træningspas eller i en konkurrence.

WP_20150124_001

  • Klik. For en del år siden gav min daværende træningsmakker, Troels, mig et fif, som jeg den dag i dag (stadig) flittigt benytter mig af. Det er faktisk ganske simpelt, men det bidrager til, at man hele tiden er “alert” under sin skydning. Det går ganske enkelt ud på, at man klikker for sine skud, eller i det mindste gør sig nogle kraftige overvejelser herom. Man skal bare stoppe op for ca. hvert 2.-3. skud og vurder om der skal klikkes. På denne måde er man hele tiden opmærksom på om skudende sidder i den ene eller anden side. Sidder de spredt, betyder det typisk at man laver nogle tekniske fejl, og det vil man derfor også kunne få øjnene op for på denne måde. Er man ikke på et niveau, hvor skuddene altid er super samlet, kan denne øvelse være lidt farlig, da man ikke altid kan se nogle klare tendenser i sine skud. Dog er det stadig vigtigt, at man ofte holder øje med skudretning, samling og evt. fejl og tendenser i sine skud … både til træning og under konkurrence.
  • Pause. En anden god øvelse kan være, at man jævnligt holder pause. Man kan beslutte sig for et bestemt tidsinterval, fx. hvert 10. minut, eller en bestemt skudkadence, fx. hvert 7. skud, hvor man 90% af tiden vil holde en lille pause. Afstanden mellem pauserne bestemmes af ens evne til at koncentrere sig, så jo bedre man er, des længere kan man tillade at have mellem pauserne. Og når jeg nu siger, at man bør holde det samme interval ca. 90% af tiden, er det fordi, man ikke skal være en slave af sine strategier. Er man fx. i tidspres under en konkurrence eller vil man under træningen prøve at presse sig selv mentalt, kan man sagtens udsætte en pause nogle skud. Omvendt kan det være godt med ekstra pauser hvis man fx er meget nervøs i en konkurrence eller mentalt brugt efter en lang dag i skole/på arbejde. Tag gerne riflen ned fra stativet, drik lidt vand, overvej forløbet af konkurrencen/træningen, bøj evt. lidt i knæene eller vip lidt på fødderne. Det behøver ikke at tage mere end et minut før det kan have en stor positiv effekt på skydningen.
  • Kondition. Jeg ved godt at mange ikke forbinder løb, cykling og anden konditionstræning med skydning (medmindre man selvfølgelig går til biatlon). Men faktum er, at ens evne til at koncentrere sig hænger sammen med ens kondital. Man kan altså hente nogle nemme koncentrations-point ved at forbedre sin kondition. Løb eller cykel en tur et par gange om ugen, og du vil i løbet af få uger kunne mærke en forskel under dine skydninger. Andre gode motionsformer kan være rask gang, svømning, roning, boldsport eller dans.
  • Mad. Den rette kost har stor betydning for hvordan vores hjerne arbejder under arbejde. Og jo, hvis man vil være i stand til at holde koncentrationen optimalt under hele ens skydning, er det vigtigt at spise et (mindre) måltid ca. 1-1½ time før man skal på banen. Prøv fx. med en håndfuld mandler og en banan, en (lille) grovbolle med pålæg, havregryn med mælk/skyr/A38 eller en rugbrødshapser med et halvt æble til.

InstagramCapture_0f8e529e-723d-46b9-8c93-831155641b20

Hvordan træner du din koncentration?

/Gitte

Jeg lovede i december, at jeg ville komme med en update på LF-Open. Men siden da er der sket en masse og derfor får I nu et sammensurium af alle disse tanker og oplevelser … men jeg vil gerne starte endnu længere tilbage end december, faktisk helt tilbage i 1998 …

… i 1998 fyldte jeg nemlig 11 og blev for første gang introduceret til skydning. En sport, som udfordrede mig mentalt, som gjorde mig glad og som jeg var dygtig til. Skydning gav mig alt det, som jeg ikke kunne finde i boldsport, hjemme eller i skolen. Skydning gav mig noget, som var mit frirum.

PE_20140312083304OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skydning og jeg har haft vores “ups and downs”; vi har “holdt pause” og i lange perioder været sammen 24-7. Men for et år siden begyndte vi for alvor at glide fra hinanden. Efter 15 år var tegnene på, at vi var vokset fra hinanden, ved at blive synlige. Jeg var blevet voksen, og havde brug for et mentalt frirum når jeg tog på banen. Skydningen var derimod blevet til et monster, som kun hungrede efter at opnå resultater, som pressede min krop ud i smerter og som tit resulterede i en ked-af-det-Gitte, en Gitte som var alt andet end mentalt opladt efter træningen. Skydning var langsomt blevet en (sur) pligt, som ikke gav mig det jeg søgte; plads, mental udfordring og good times.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAStudenter VM Polen 2010 028

I efteråret prøvede jeg at sige fra, men jeg lod mig alligevel rive med. Jeg tog på banen, troede at jeg glædede mig og at jeg havde det som i de gode gamle dage. Men jeg tog fejl, og det indså jeg først under sæsonens LF-Open. Fra den ene dag til den anden gik det op for mig, at det hele var helt forkert og fremmed for mig. Jeg var sammen med nogle af de mennesker som betyder mest for mig, men oplevelsen var så fremmed og forkert, så jeg endte med at blive ked af det. Jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem og droppe det hele.

Jeg ser ikke mig selv som en quit’er, og måske havde jeg derfor svært ved selv, at se at nok var nok. Samtaler med Jens, Mikkel, Klavs og Janne, efterlod dog ingen tvivl; jeg måtte stoppe med at skyde !

PE_20140518160017I love Styrke

… eller altså, jeg stopper jo ikke helt med at skyde. Jeg stopper med at være en del af Ballerup Talentcenter, skyde konkurrencer der er meget længere væk end en kort tur med S-toget og træne mere end 1-2 gange i ugen. Jeg vil ikke længere være “skyde-Gitte”, og skal nu til at finde ud af hvilken Gitte jeg så vil være. Jeg kommer dog aldrig helt til at stoppe, men hvordan mit og skydnings “forhold” vil blive i fremtiden er der ingen der ved … men jeg tror det bliver godt ! 🙂

/Gitte

Enkelte fotos er udlånt af Jens Møllenberg

I går var jeg til årets første omgang af DIF turneringen … altså for mit vedkommende. Turneringen har allerede været i gang i en måned, men Ballerup har først skulle skyde med fra tredje omgang. Den sene debut i år betyder, at vi få en del kampe efter jul, noget jeg personligt er meget glad for.

Ud over mig, stillede Ballerup desuden med Mads Hansen, som også var en del af holdet sidste år. Vores tredjemand, Nicholai Malte Kristensen, er ny Ballerupskytte, som vi har hentet i Tuse.

Vi mødte først hjemmeholdet Helsingør, og det blev et spændende lokalopgør, hvor vi heldigvis trak det længste strå. Over middag mødte vi BPIs førstehold, og jeg har ikke andet at sige om den kamp end, at det var en stor fornøjelse. Astrid, Niels og Camilla er alle meget dygtige skytter, som skyder helt fantastisk for tiden. Som udgangspunkt går jeg altid ind til kampene med troen på at vinde, men når man møder et hold, hvor alle skyder 622,0 eller derover, er det også vigtigt, at have erkende, at der ikke er noget at gøre. Og ikke overraskende tog BPI 1 æg mod os.

Ud over at have fokus på en masse tekniske aspekter af min egen skydning, benyttede jeg den sidste kamp på, at nyde hvordan én af de pt. bedste dameskytter i Danmark placerer det ene gode skud efter det andet. Det var en fornøjelse, tak for yderst god underholdning, Astrid 🙂 Og i denne forbindelse vil jeg også opfordre alle at kigge med, når der i næste uge skydes LF Open på Falster. Hvis man i forvejen er i med ved stævnet, kan man med fordel bruge tiden på at lure, hvordan de rigtig gode skytter agerer under deres skydning. Hold især øje med; Erik Skovmand, Lars Ørum, Steffen Olsen, Marcus Madsen, Camilla Birch, Susanne Mayerhoff, Frederik Larsen, Stine Andersen, Stine Nielsen og Astrid Steffensen. Jeg er sikker på at de kan lære de fleste ét eller andet.

/Gitte

Jaha, jeg bliver nødt til at sætte årstal på mine indlæg fra Rødovre Åben. Stævnet er overhovedet ikke stort og mange vil måske syntes at forholdende er elendige … men jeg er vild med både den uformelle stemning og forholdende, og deltog (med stor glæde) for tredje år i træk i efterårsudgaven af stævnet.

Som sagt er stævnet meget uformelt, på den rare måde. Der er sådan en god “klubstemning”, hvor alle hilser på alle og hvor det er behageligt at være. Lige til man går på ind banen flyver der vittigheder og kærlige hentydninger rundt i klublokalet og man kan ikke andet end at føle sig velkommen. En anden dejlig ting ved Rødovre er, at der skydes på papskiver. Jeg er ret glad for at skyde på pap, da man ikke kan gøre andet end at tænke på det skydetekniske frem for at tælle point. Papskiver gør plads til det vigtige i skydning; teknikken. Og hvis man har fokus på den gode teknik, skal resultatet også nok følge … men det er en helt anden snak.

De sidste par uger har jeg ikke været helt på toppen og har derfor heller ikke været på banen, og jeg vidste derfor ikke rigtig hvad jeg skulle forvente af mig selv i Rødovre og, vigtigst af alt, hvor dagens fokus skulle ligge. Dagens fokus (roligt sigte) blev først besluttet på vej i bussen, hvilket er lige til den sene ende hvis du spørger mig. Desuden startede jeg med at skulle stille to runder og fem klik ned på mit sigtemiddel, men derefter gik det hele altså også som smurt. Jeg gav mig mig god tid, var rolig og meget afslappet omkring skydningen. Under stort set hele skydningen var mine tanker “observerende” frem for “kommanderende” hvilket var rigtig dejligt. Kun i sidste serie måtte jeg skærpe koncentrationen, da jeg begyndte at blive lidt sjusket med mit sigte. Men ellers en helt igennem god oplevelse, både i forhold til det mentale, tekniske og resultatet. Jeg ender med 104,5 101,5 104,6 101,1 (411,7), og var efterfølgende overrasket over at jeg ikke fik mere ud af anden serie, da min følelse var super. Men så længe mit arbejde var godt, kan jeg være ovenud tilfreds med dagens skydning 🙂

/Gitte