Arkiv

Monthly Archives: oktober 2012

Efter weekendens nervøse skydninger var det godt at komme på banen, for at prøve at få styr på nerverne igen 🙂

Hver anden uge skyder jeg med i en uofficiel konkurrence, hvor dameskytter fra lande som Portugal, Sverige, Indonesien og Japan deltager. Fra Danmark deltager Nanna Bissø, min lillesøster Diana og mig, og tit er den interne konkurrence imellem os vigtigere end den er imod de andre damer. Det bedste ved konkurrencen er at man har noget konkurrencetræning i sin træning, hvilket især er lækkert når man som jeg tit træner helt alene. Det er tidligere landstræner Leif Steinar Rolland som står bag det gode initiativ og som styrrer turneringen. Hvis du vil læse mere om konkurrencen, kan du kigge forbi den side her.

Lige nu bruger jeg konkurrencen til at træne de nye skydetider … og som nævnt ovenfor, til at træne min nervøsitet. Nervøsiteten var idag intet problem, det var derimod tiden og min manglende tro på mit nulpunkt der drillede. Jeg har det virkelig svært ved “kun” at have 15 minutter til forberedelse og prøveskud, og jeg kommer nemt til at tvivle på at det jeg har gang i er godt nok til 40 gode skud. Idag gik det lidt bedre, men der mangler stadig en del arbejde med at overbevise mig selv om, at jeg er god nok på skydebanen.

Jeg lagde ud med to niere. Jeg kunne ikke melde dem, så var hurtigt ude af stillingen og brugte herefter længe på at komme ind i en god stilling … som jeg troede på. Herefter gik det super, jeg lukkede med otte gode 10’ere, ligesom jeg åbnede anden serie med det samme. Selvom jeg i næste serie igen måtte nøjes med 98, var det skud jeg så komme, men hvor jeg ikke fik afbrudt skudet i tide (det bliver det næste jeg skal arbejde på;) ). Tredje serie var op ad bakke, og jeg måtte kæmpe for at få de gode skud og endte med 97. I sidste serie var jeg igen inde i en god rytme, men måtte igen nøjes  med 98, fordi jeg igen ikke fik afbrudt skudet i tide.

Selvom 391 er et stykke fra det niveau jeg gerne skulle være oppe på når de vigtige konkurrencer skal skydes. Men jeg ved hvad der skal arbejdes med, og jeg kan også mærke at jeg er godt på vej i den rigtige retning 🙂

Reklamer

Endelig startede sæsonnen 🙂 Jeg har både glædet mig til og frygtet denne weekend, endelig skal sensommerens arbejde testes “in action”, men samtidig er det nu også alvor i forhold til diverse udtagelser det næste års tid.

Weekenden bød påkonkurrencer i henholdsvis Holstebro og Trehøje, og alt taget i betragtning, gik det egentlig ok.

Holstebro

Igår, fredag, var jeg tidligt oppe for at komme med et tog til Vestjylland, hvor weekendens konkurrencer fandt sted og hvor mine forældre bor. Selvom jeg først skulle skyde kl 19.00 fredag aften, ville jeg gerne tidligt afsted, for at min krop skulle kunne være klar til skydningen efter togturen. Min søster, mor og jeg var tidligt i Holstebro for at blive klar til skydningen. Jeg har været i et stort dilemma omkring den nye forberedelses-prøveskuds-tid, da jeg gerne bruger længe på at finde en rigtig god stilling. Derfor brugte jeg igår ca 5 minutter på at lave sigteævelser i opholdslokalet, så min krop kunne falde lidt til i stillingen, før den egentlig skydetid. På trods af tørsigtet følte jeg mig ikke helt klar … jeg var nervøs og tvivlede på min stilling. Min teknik har jeg arbejdet rigtig godt med på det sidste, og selvom den svigtede lidt (men ikke afgørende) til en testmatch i torsdags, vidste jeg at dette var iorden, men brugte alligevel meget energi på at overbevise mig selv om at dét var noget jeg var god til.

Mine prøveskud gik godt, men var ikke sikker på min stilling da skydetiden startede og jeg følte mig meget nervøs, alligevel gik jeg straks igang med de gældende, da jeg på samme tid ikke følte at 50 minutter var tilstrækkeligt til 40 skud … på papskiver. Jeg startede godt, men i 4. skud fik jeg et tvivlsomt skud, blev i tvivl og kunne ikke styrre min nervøsitet, men skød videre … næste skud røg helt ud i en 8’er og jeg afbrød straks min skydning og gik ud af stillingen. Herefter brugte jeg meget tid på at komme ordentligt ind i stillingen, lavede endnu et tvivlsomt skud, men herefter kørte det tilgengæld rigtig godt. Første serie endte med 97 og herefter fulgte en rigtig god serie, både teknisk og rytmemæssigt, og jeg skød 99. Men, så blev jeg igen i tvivl om min stilling nu også var SÅ god. Alle mine skud havde indtil videre siddet i højre og i tredje serie røg de helt ud. Jeg startede med 49 på den første fem-plets-skive, men herefter smed jeg 3 point på den næste skive og endte med 96 i tredje serie. Jeg tog en pause før min 30. skud, og kom ind i en virkelig god stilling … jeg følte at det ville ende godt, og det gjorde det også 🙂 I de sidste 10 skud skød jeg 98 med nogle gode 9’ere.

Et slutresultat på 390 er egentlig rigtig godt i forhold til hvordan jeg følte det inde på banen … jeg havde selv meldt 5 skud mere ude, så et stort tak til Holstebros dømmemaskine 🙂 Desuden, er det nogle vildt flotte baner de har fået lavet, muligvis de bedste med skivetræk jeg nogensinde har skudt på … kommer helt sikkert tilbage næste år.

Trehøje Open Air

Idag skulle jeg skyde i Trehøje, min gamle hjemmebane, og jeg glædede mig. Jeg elsker simpelthen de baner, de er lyse, åbne og lækre. Alle burde tage en tur forbi … evt. bare for at kigge på Danmarks muligvis bedste baner 😛

Min søster og jeg skulle skyde kl 11.00, samme skydehold som årets iøvrigt første DIF-omgang skulle skydes. Jeg blev derfor gemt “nede bagved” og slap derfor for at stå lige ud for banernes store glasparti ud til opholdslokalet, skønt !

Jeg fik idag brugt mere tid på tørsigtet, hvilket jeg var meget tilfreds med … alligevel kunne jeg ikke finde ind i en skydestilling som jeg var 100% tilfreds med. Jeg bøvlede derfor igen med min første serier, som igen idag var præget af nervøsistet. Det var op ad bakke og jeg startede igen idag med 97, hvoraf to af nierene var 9,9’ere. I anden serie var jeg meget mere skarp, havde tempo i skydningen, troede på min teknik og åbnede med 10,8, 10,8, 10,6 og 10,6. Men så begyndte jeg at tænke, skød 10,2 efterfulgt af 9,8. Jeg tager altid en lille tænke-sigte-pause efter en 9’er, og det virkede rigtig godt her. Jeg kom godt igen og lukkede serien med fire 10’ere. Tredje serie var egentlig ok, bortset fra at jeg fik sat tempoet ned, hvilket ikke er godt, og jeg fik 97, med nogle vildt gode 10’ere. Fjerde serie var god, jeg lavede en vild brøler i 34. skud, 9,2, men eller kørte det rigtig godt, både tempo og teknik, og selvom jeg senere fik en 9,9’er var jeg super tilfreds, fordi jeg først her følte at det gik lige som det skulle.

En total på 391 er som sådan godt nok og afspejler mit arbejde meget godt. Det bedste ved hele skydningen er, at jeg kun har to skud udenfor 9,8’eren … så jeg satser stærkt på at mange af de syv “gode” 9’ere er er trænet ind i 10’eren om  en måneds tid … og sammen med mere konkurrencetræning er jeg overbevist om at det nok skal ende med at blive meget bedre i denne sæson.

Sluttede dagen af med en hurtig tur i fitness, virkelig dejligt at få kroppen banket igennem, så jeg med god samvittighed kan slappe lidt mere af imorgen, og samle energi til de næste par ugers hårde træning 🙂

God weekend til alle

Efter denne uges træning er jeg blevet nødsaget til at røbe én af mine største hemmeligheder på banen. Som træner på De Danske Skytteforeningers juniorskyttekurser og ungskyttekurser, samt mit arbejde med skytterne på Brøndby Idrætsefterskole (BIE), er jeg især ked af at jeg nu må røbe en hemmelighed, der kan så tvivl om min tekniske kunnen og viden. Faktisk er det pga. en af mine kids fra BIE, at jeg nu er nødsaget til at røbe min hemmelighed … før han selv sørger for at sprede rygtet.

Det sidste stykke tid har jeg trænet mindst én gang på Scatt om ugen. Når man ”skyder” på Scatt, er det vha. en lacer muligt at se hvordan man bevæger sigtet rundt på skiven og hvordan ens pendling er op til, under og efter skudet. Det er super smart og brugbart når man skal analysere sin teknik. Vha. af en tilsluttet computer kan man som træner stå bagved og se hvordan skytten sigter og skyder sine skud. I denne uge faldt mit Scatt-pas mandag kl 18.00-20.00. Hver mandag fra kl 16.00-18.00 har jeg mine BIE skytter, og eftersom mit pas lå i forlængelse af deres, var der mulighed for at de kunne blive og træne med. Èn af mine skytter benyttede sig af tilbudet … jeg havde desværre ikke tænkt dette helt igennem … for nu ville han se hvordan samtlige trænere vil mene at man ikke skal gøre ! :O

Hver gang jeg træner andre skytter og snakken falder på hvordan man skal komme ind på skiven, fortæller jeg ikke skytten hvad man skal gøre, jeg lader skytten selv regne ud hvad der er bedst. Jeg ved dog at de fleste vil vælge at komme ind på skiven oppefra, hvilket passer mig udmærket. De fleste trænere siger at det er klart nemmest at komme lodrat ned på skiven … men hvorfor skulle dette dog være nemmere end at komme lodret op på skiven? Ja, du har måske regnet den ud. Når jeg kommer ind på skiven, kommer jeg nedefra og op. Mit skudbillede er fuldstændig omvendt af hvad jeg lærer mine efterskole-kids og på diverse DDS-kurser. Men det virker … skide godt !

Jeg vil ikke opfordre til at man begynder at skyde på denne måde, overhovedet, for der er en grund til at de fleste kommer ind på skiven oppefra … det er simpelthen nemmere i forhold til ens vejrtrækning. Jeg trækker nok vejret mere med brystet end med maven, og dette kan være den afgørende faktor, som er årsag til at jeg kommer ind på skiven nede fra. Det er dog ikke noget jeg planlægger at lave om på, da det føles fuldstændig unaturligt for mig at gøre det omvendt.

Pyha, så var hemmeligheden ude, og igen, jeg vil selvfølgelig opfordre alle til at følge deres træner, når denne siger at man skal komme ind på skiven oppefra … medmindre det selvfølgelig føles helt unaturligt. Det vigtigste er at man gør dét der føles bedst for én selv, og at man gør det på samme måde … hver gang 😉

Weekendens fysiske tests er nu overstået. Ikke alle mål er blevet nået, men andre er dog blevet slået med længder. Jeg skrev tidligere hvordan de fysiske tests foregår, men der er i år blevet lavet ting om. Der er desværre ikke den store tilslutning til at træne fysisk i elitegruppen, hvilket er rigtig ærgeligt. Det betød, at der for et par uger siden blev meldt ud, at vi ikke bliver screenet individuelt og derfor ikke bliver direkte testet i coreatability øvelserne (planke, hofteløft osv.) og armstrækkere. Desuden har man fra Team Danmarks side sagt at max-tests bliver lavet ved at udregne max-vægten ud fra 5 repetitioner (med den maximale vægt man kan løfte).

Jeg har personligt været meget ærgerlig over at screnningerne er blevet droppet, da det er meget rart at blive tjekket for diverse skavanker og blive rettet til i fx kropsholdning osv. Desuden har jeg trænet målrettet efter denne del, da jeg tidligere har haft store problemer her. Det vigtigste lige nu er dog at jeg ved at jeg kan holde sideplanker, planke og hofteløft i minimum 2 minutter, hvilket jeg vil blive ved med at vedligeholde. Det er super dejligt at have styr på denne del før sæsonnen for alvor går i gang, så jeg forhåbentlig undgår for megen ryg/lænde-smerte og kan holde min stående stilling i længere tid.

Løb

Min konditionstest gik rigtig godt. Jeg havde som mål at løbe på max 15 min, og især efter at min lillesøster blev testet med juniorlandsholdet i sidste uge, var det et spørgsmål om ære at løbe de 3 kilometer hurtigere end 15 minutter og 2 sekunder ! 😉

Vi var kun fire skytter (+ 1 træner og 1 sportschef)der løb coopertesten fredag, men ingen løb på ca samme tid som mig, og jeg løb derfor hele turen selv uden at blive presset af andet end mit pulsur. Morten Flecks løb ca et minut hurtigere end mig, så i starten af testen fik han mig presset til at sætte et godt udgangstempo. Han var hurtigt et godt stykke foran, og jeg begyndte at presse mig selv på omgangstiderne ved hjælp af mit pulsur. Igennem hele løbet øgede jegmin fart lidt for hver omgang, men ikke nok. Den sidste omgang havde jeg så meget overskud, så jeg kunne spurte de sidste 200 meter uden de store problemer. 14 minutter og 21 sekunder blev min endelige tid, men jeg følte umiddelbart efter løbet, at jeg sagtens kan løbe turen på 14 minutter, så dét går jeg efter ved næste test 🙂

Jeg fortsætter med løbetræningen vinteren igennem, men regner kun med at tage 2 turer i skoene om ugen, for at skåne mine knæ, når skydemængden øges de næste par måneder. Desuden planlægger jeg at tage et par spinningstimer hver uge, da jeg sammen med bioanalytikeren Hanne, har aftalt at jeg skal tabe ca 2 kg, for at få en meget bedre og mere optimal kropssammensætning. Desuden skal jeg være meget opmærksom på at få drikket tilstrækkeligt, da min væskebalance er en smule lav. Efteråret igennem skal jeg derfor til nogle opfølgende møder med Hanne, for at se hvordan det går med mig og tjekke om jeg når mit mål om at smide et par kg og få væskebalancen iorden.

Styrke

Styrkedelen var meget svær for mig dette år … ikke fordi jeg ikke var i form, mere fordi jeg manglede nogle til at presse mig til at give mig dét ekstra. Jeg har tidligere sammenlignet mig med Rikke Jensen og Sidsels Høegsberg, men eftersom Rikke ikke længere er en del af gruppen og Sidsel har en alvorlig skulderskade, måtte jeg prøve at presse mig selv til at løfte max. Mine resultater kan ses nedenfor, men er dog ikke sikkert at disse er helt korrekte, da jeg pt. ikke har fået de endelige resultater på papir.

Squatt gik rigtig godt, jeg løftede op til hvad jeg kunne, men turde samtidig ikke at presse mig alt for meget pga. mine knæ. Det lykkedes mig at løfte 5 x 65 kg, hvilket jeg er meget tilfreds med. Hvis der er noget negativt ved dette, er det dog at min syv år yngre lillesøster i sidste uge squattede et par kg mere end mig, hmf 😉

Bænkpress gik også rigtig godt, selvom jeg måtte bruge lidt ekstra forsøg på at komme op på en tilfredsstillende vægt. Igen havde jeg min søster i tankerne, hvilket var rigtig godt i forhold til at presse mig selv. I første omgang gik jeg efter at kunne løfte 5 x 45 kg, men måtte skære vægt fra, indtil jeg fik besked på at holde en pause og vente på at lave mit sidste forsøg på 5 x 42. Efter bænktræk og brutal mave, fik jeg heldigvis taget de sidste 5 løft, og selvom jeg her misser mit mål med 3 kg, er jeg meget tilfreds med min egen indsats.

Bænktræk har voldt mig flest problemer i dette efterår. Jeg har haft svært ved at øge vægten, og har faktisk ikke rykket mig betydeligt siden jeg startede den intensive styrketræning i august. Jeg løftede kun 5 x 37 kg (mener jeg), hvilket omregnet til maxvægt er 8 kg fra mit mål. Jeg vil derfor være meget fokuseret på træk de næste par mdr, før jeg evt skal til en ny test i december.

Brutal mave var en succes ! Sidst jeg prøvede mig med brutal-bænken tog jeg kun 10 repetitioner, hvilekt er to fra mit mål. Siden da har jeg trænet mave sådan semi-intensivt, og det gav heldivis gode resultater i fredags. Jeg havde rigtig godt overskud, og følte at det gik godt og var nemt. Først da jeg ramte 11.-12. løft blev det hårdt, og de sidste to løft var langsomme og var kun lige godkendte. Jeg endte med 14 løft og er super tilfreds … det er 8 mere end ved min sidste test for halvandet år siden. På samme tid viser det mig også at jeg har godt med mavemuskler til sæsonen, hvilket er emget betryggende.

  Mål Resultat
Løb 15 minutter 14 minutter 21 sekunde
Squatt 70 kg 73 kg
Bænk press 50 kg 47 kg
Bænk træk 50 kg 42 kg
Brutal mave 12 kg 14 kg

 

Lørdag havde vi Line, som er fysisk træner hos Team Danmark, til at gennemgå vores nye træningsprogram. Det er et vildt program, som kommer til at udfordre mig på både styrke og koordination. Stort set alle øvelser er med frivægte, hvilket jeg elsker, da de er med til at øge corestability endnu mere og udfordrer mig. Planen var at jeg skal træne styrke 2 gange om ugen sæsonnen ud, men eftersom mine resulatter i bænk-press og -træk ikke var så gode som håbet, er det muligvis nødvendigt med 3 pas indtil december. Dette afgøres først i den kommende uge og jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage med min fysiske plan, når jeg har fået en tilbagemelding fra sportschefen, mine trænere og Team Danmarks eksperter, Connie, Hanne og Line.

Inspiration

Lejren var ikke kun fysisk, den bød også på inspiration udefra. Lørdag eftermiddag, efter styrke- og konditionstræning, var vi en tur i Danske Studenters Roklub i København Ø, hvor Anne Lolk og Julianne Elander, OL-deltagere på letvægtsdobbeltsculler, fortalte om deres sport, motivation, prioriteringer og træningsforløb. Det var super spændende, meget lærerigt og gav god motivation til min skydning, mine prioriteringer og motivationer for at træne. Desuden havde vi en holdkonkurrence på roergometer, og selvom mit hold blev nummer-sidst, var det super sjovt og en rigtig god eftermiddag.

Lørdag aften stod den på elitefest, hvor Anders Goldings OL-sølv blandt andet blev fejret, ligesom en håndfuld frivillige også fik ros for deres store arbejde det sidste år.

Weekenden har været hård, spændende, inspirerende og hyggelig, og selvom en række af efterårets mål nu er opnået, er der nye ting som der skal arbejdes på op til jul, og jeg vender snart tilbage med min plan herfor. Indtil da må alle have en rigtig dejlig søndag … på trods af vejret 😉

… eller i hvert fald meget tæt på et mirakel 😀

Sidst skrev jeg om at mine knæ var blevet dårlige og var super ømme og at jeg havde en tid hos Connie-fys fra Team Danmark i torsdags. Her fem dage efter er mine knæ helt oppe og køre igen … eller det har de faktisk været siden i fredags.

Connie tjekkede mine knæ for ALT, og især fordi jeg tidligere har haft både springer- og løberknæ på henholdsvis højre og venstre knæ, var jeg meget nervøs for hvad hun ville finde frem til. Heldigvis er der ikke noget slemt galt, mine muskler og sener på indersiden af begge knæ er “kun” meget spændte, hvilket kan løsnes op med en omgang massage. Massage lyder som sådan lækkert og vildt behageligt, men sådan er det ikke i dette tilfælde. Det gør ondt, virkelig ondt ! Jeg har været ¨meget tæt på at gå grædende derfra, og hvis det ikke var fordi det virkede super godt i torsdags, var jeg muligvis ikke troppet lige så velvilligt op til min anden behandling igår. Man kan sammenligne smerten med når man trykker og massegerer på noget skinnebensbetændelse, det gør virkelig avs og svier vildt meget … i mit tilfælde kan jeg mærke svien hele vejen op/ned af mit inderben, hvilket ikke gør det bedre overhovedet. Men, det hjælper heldigvis super meget og jeg må både løbe og squatte løs … selvfølgelig med forbehold (har taget en lille smule af i vægt når jeg squatter og mindst én af mine ugentlige løbeturer skal gøres mindst én km kortere).

Grunden til al denne smerte og de mange besøg hos Connie er højst sandsynligt mine nye skydestøvler. Som jeg tidligere har skrevet, er de mere stive end mine gamle, hvilket gør at min bevægelighed i anklerne er meget mindre end tidligere, og jeg kan derfor ikke bøje mine knæ tilstrækkeligt imellem mine skud. Så selvom intet er “gået i stykker” i mine knæ, er der stadig et par restriktioner i forhold til min træning, som jeg skal overholde:

  1. Jeg skal finde mine gamle skydestøvler frem og starte hvert pas i disse, før jeg skifter over til de nye. De næste par uger vil 1/4-1/3 af mine pas derfor være med de gamle støvler, så mine knæ langsomt kan vende sig til disse
  2. Jeg skal passe på med ikke at overstrække mine (lidt hypermobile) knæ, for at mindre overbelastning
  3. Jeg skal huske at strække grundigt ud efter både løb og styrke, for at komme af med nogle af spændingerne og forebygge spændinger i fremtiden

So far går det rigtig godt, og jeg gør mit bedste for at gøre som Connie siger … for hun ved helt sikkert bedst ! 😉