Arkiv

Monthly Archives: december 2012

Juleløb

Endelig blev det jul ! 😀 Jeg har glædet mig rigtig meget den sidste tid, især fordi det er sådan en god mulighed for at få trukket stikket ud og komme lidt væk fra hverdagen. Den sidste uge skulle bare overstås, så jeg kunne komme hjem til Vestjylland og familiehygge … uden at det indebærer en DIF-turnering, træningssamling eller en konkurrence.

Mine forældre har begge dyrket meget sport som unge, og ligesom dem, er alle mine tre søskende super aktive til hverdag, så selvom vi har ferie, betyder det ikke at der ikke bliver trænet fysisk. Julen kommer derfor til at stå på løbeturer, styrketræning, mentaltræning, og da min lillesøster Diana også skyder vildt og meget, er der mulighed for en del tørtræning imens ”Bamses julerejse” kører i baggrunden 😉 Den fysiske, mentale og tørre træning er helt uforpligtende, hvilken er perfekt, når batterierne til januar og februar, som bliver intense og fyldt med mange dage hjemmefra på grund af skydningen, skal lades op igen.

Jeg ønsker alle en glædelig, hyggelig og ikke mindst stressfri jul.

I dag stod den på den obligatoriske 5-kilometers tur med min storesøster og selvom det var et vildt sne- og blæse-vejr klarede vi hele turen ... godt nok i den hidtidig dårligste tid, EVER ! 32 minutter ... vi kunne næsten have gået hurtiger ;)

I dag stod den på den obligatoriske 5-kilometers tur med min storesøster og selvom det var et vildt sne- og blæse-vejr klarede vi hele turen … godt nok i den hidtidig dårligste tid, EVER ! 32 minutter … vi kunne næsten have gået hurtiger 😉

Når man både skal passe studier, træning, kæresten, familien, vennerne og en masse andre gøremål, må man nogle gange prioritere. Selvom skydningen er en super vigtig del af mit liv, er det ikke noget jeg kan leve af og mit studie og min fremtidige levevej skal derfor passes. I perioder kræver mit studie meget af mig, og jeg må ty til alternative træningsmetoder … men derfor behøver man jo ikke gå på kompromis med kvaliteten og udbyttet 😉

De næste seks måneder står på kandidatspeciale, en opgave jeg gerne vil klare godt, og derfor må jeg op til deadlines prioritere dette højere end skydetræningen. Og netop i sådanne situationer, hvor jeg ikke føler at jeg har tid til at skyde, er jeg lykkelig over at jeg, da jeg i efteråret 2006 boede i Norge, blev introduceret til … tam, tam, tam … tørtræning ! Ja, jeg er helt crazy med at tørtræne, men det er dog noget som har taget mig længe om at blive. Min historie med tørtræning er lang, men som sagt startede den for alvor først i 2006.

Efter min studentereksamen i 2006, tog jeg på højskole i Meråker i Norge. Her lærte jeg blandt andet en masse nye træningsmetoder og blev fyldt med selvtillid. Min træner, Idar Vedul, introducerede mig som sagt til tørtræningen, og dét, på den ledest mulige måde ! Jeg fik at vide, at jeg skulle starte alle mine træningspas med 25 minutters tørtræning. Jeg skulle stå i min skydestilling og lægge mærke til eventuelle spændninger og slappe af mine muskler fra tæerne og opad. Når jeg havde slappet af i hele min krop skulle jeg lukke øjnene, lægge hovedet til kindpuden, dobbelttjekke spændningen og sigte. Herefter skulle jeg rykke mig, så mit nulpunkt ville passe 100 % og så starte forfra. Det var virkelig, virkelig, V I R K E L I G kedeligt, men oh my god, hvor blev jeg bare så meget meget bedre af det. Jeg fik meget mere kontrol med min skydestilling og kunne helt klart bedre slappe af under konkurrencer.

Da jeg kom hjem fra Norge trænede jeg stadig som en sindssyg, men jeg havde bare ét problem, der var ingen kompressor til opfyldning af min luftcylinder i Ulfborg. Én gang om ugen trænede jeg med eliteskytterne og den daværende landstræner Klavs-Jørn Christensen i Aarhus, hvor jeg altid sørgede for at fylde op med luft, så jeg havde lidt til næste gang jeg kom til Aarhus. For at få så meget tid på banen som muligt, var jeg derfor nødsaget til at spare på luften og tørtræne en del. Mine uger var meget strukturerede, ligesom mængden af skud pr. pas var nøje afstemt med mængden af luft som jeg havde til rådighed. I alle mine pas skød jeg max skarpt ved hvert andet skud, resten var tøre … og flere gange var det kun hvert femte skud som var skarpt :O Nogle dage trænede jeg også finaler … og de var selvfølgelig uden skarpe skud … på dén måde skød jeg altid vildt godt, og vandt samtlige fiktive finaler 😉 Jeg trænede kun lidt med andre, blandt andet med min gode ven Laurids Høegsberg. Han havde en dag stået og kigget på mig længe under en træning og sagde så “Jamen gitte, du står jo bare og står !”, ja, det gjorde jeg, og det virkede ! Det var én af mine bedste sæsonner jeg havde det år, på trods af at jeg ikke skød mere en to cylinder med luft om ugen.

I sommeren 2007 flyttede jeg til Aarhus og havde nu masser af mulighed for at få fyldt luft på min riffel, og jeg kom væk fra tørtræningen. Indtil 2009 hvor jeg flyttede tilbage til Aarhus, efter at jeg i nogle år blandt andet havde boet i Slagelse, brugte jeg ikke tørtræning, men startede igen langsomt op. Især i min down-periode i sæsonnen 2010/2011 trænede jeg meget tit tørt, og nåede jeg 100 skud på en uge var det helt vildt godt 😉

Sidste sommer, i 2011, flyttede jeg til København for at tage en kandidat, og det har betydet at jeg har fået meget lidt tid til skydetræningen, især i perioderne op til eksamener og vigtige afleveringer. På mit kollegieværelse, og nu i min lejlighed, er tørtræningen blevet en del af hverdagen. Jeg står tit og ses tv sammen med min riffel, og faktisk helst uden skydetøj. 15 minutter her og der gør underværker, og når jeg helt op på en time på en dag, er det super. Det vigtigste man skal, hvis man vil gøre som jeg og tørtræne derhjemme, er at sørge for at det ikke bliver for kedeligt. Jeg kunne fx aldrig finde på at stille mig op i et helt stille rum, for så vil jeg give op efter kun få minutter. Sæt i stedet noget godt musik på, tænd for et godt radioprogram, sæt en film på som ikke kræver at man følger 100 % med, eller find en god serie, som man kun må se når man tørtræner. Jeg har selv testet flere forskellige serier, tv-programmer og film, og du kan se en anbefaling herunder.

Bonderøven : Helt klart det bedste program jeg endnu har fundet, problemet er bare at jeg har set samtlige programmer 2 gange :/ Men prøv det, du kan se samtlige programmer her og desuden se alle DR’s andre programmer her.

Bing Bang Theory : Jeg fik sodste år DVD-boksen med de foreløbige sæsoner af denne vildt sjove serie. Selvom det er vildt underholdende, er der bare ét problem, det er simpelthen alt for sjovt, til at man kan stå tille med riflen og få nok ud af tørtræningen. Mit tip, det må ikke være alt for sjovt, hverken det du ser eller evt. hører af musik eller i radioen 😉

Sport : Er helt klart vejen frem. Man kan altid følge med med et halvt øje, og hvis man vælge noget man syntes er lidt spændende, går det hurtigt med at få stået med riflen. Den sidste måned har EM i Curling og skisport været en succes i min lejlighed.

Diverse TV-programmer : Tænd for et random program og stil dig med din riffel … et tip kan være at se et program på en kanal hvor der ca hvert 15.-20. minut sendes reklamer, så kan man tage sig en pause hver gang der er reklamer, og det bliver ikke lige så hårdt/kedeligt at træne.

Film : Alle film er gode, men igen, ikke vælg de helt sjove, det virker ikke nær så godt på træningen.

Julekalender : De sidste par år har jeg købt én af DR’s gamle julekalendere og set dem hele december. De varer 10-15 minutter, og hvis man får set dem alle, har man pludselig fået trænet 4 timer i december, hvilket er ret så godt 😀 Julerup Færgeby og Vinterbyøster er begge store succeser 😉

Ja, tørtræning kan godt være rigtig kedeligt, men hvis du selv skulle hav mod på det, så virker det altså super godt, så godt, så det næsten burde være en obligatosrisk del af træning 😉

Endelig ovenpå igen 🙂 Efter den lange weekend i Jylland, hæv jeg stikket ud igår og lavet intet … i hvert fald ikke noget der havde med skydning at gøre. Som skrevet i fredags bød weekenden på en træningslejr i Herning, herunder en core-stability-test, og søndag eftermiddag stod den på en DIF-kamp i Trehøje.

Linda, Enrico og jeg kome tidligt til Herning fredag, hvor den stod på træning før aftensmaden. Jeg nåede at få banket 100 skud af … altså virkelig gode skud. I sidste uge havde jeg ellers kun været på skydebanen en god time torsdag, men følte alligevel at riffel, bane og skudafgivelser gik op i en højere enhed. Det vigtigste, igennem hele weekenden, var at få en god fornemmelse for riflen, og kun tjekke det fin-tekniske et par gange under mine træningspas. Lørdag gik det skydemæssigt på samme måde, jeg fik afgivet nogle gode skud og følte at jeg havde mere og bedre kontrol med den nye riffel, virkelig lækkert ! Udover skydetræningen skete der også en masse andet lørdag.
Hele holdet, og især de EM-aktuelle, skulle have taget (nye) billeder, og vi var derfor på skift forbi fotografen, som knipsede løs på kameraet hele formiddagen. Herudover, skulle vi alle forbi Enrico for at planlægge den kommende sæson, lægge en teknisk arbejdsplan, samt passe det hele sammen med de skydestævner og lejrer der er til foråret. Derfor er der opdateret lidt på hvilke stævner jeg helt sikkert kommer til at deltage i efter jul 🙂 Det vigtigste af dagens punkter var dog core-stability-testen og jeg havde både glædet og frygtet den. Eftersom jeg ikke føler at min core-form er så super god for tiden, var jeg lidt nervøs … heldigvis var jeg ikke den første som skulle ind, og da René Kristiansen kom ud med max-tider (2 min) på alle core-øvelserne, blev jeg stædig og ville præstere lige så godt. I øvrigt en stor tak til René, for hvis han ikke havde lavet max.tider, ville jeg nok ha’ givet op lidt før tid … men jeg holdte den sku ! 😀 jeg fik 2 minutter i den almindelige planke, begge sideplanker og hofteløft på begge ben. Desuden klarede jeg 16 armstrækkere (hvilket vidst er 9 mere end sidst), så jeg var en meget tilfreds pige efter testen 🙂

Søndag skulle jeg først skyde den sene DIF-kamp, og jeg nåede derfor at være med til formiddagens testsmatch og finaleskydning. De 40 skud på matchen gik rigtig godt, og viser egentlig meget godt hvordan det er gået med træningen på det sidste. Jeg endte med 99-99-99-97, som jeg er meget tilfreds med, og gik i finalen som nr. 1. Finaleskydning gik ligeledes godt og jeg kan mærke at jeg hele tiden bliver bedre og mere tryg ved den nye finaleform, efterhånden som jeg får skudt flere og flere finaler. Selvom jeg til sidst måtte se mig slået af René, var det en god oplevelse og så vandt jeg en omgang Toffifee, even better 😉

Om eftermiddagen blev Alex og jeg hentet af Nanna, som kørte os til Vildbjerg, hvos vi skulle møde Viborg i DIF-turneringen. Jeg var første-seedet og fik æren af at skyde imod Erik Skovmand. Personligt gik det meget godt med skydningen, er endelig ved at få styr på nerverne, så her var intet at hente. Tilgengæld havde jeg problemer med aftrækket, som virkede helt forkert det meste af skydningen. Anyway, startede skydningen med en nervøs serie på 97, efterfulgt af serier på 98 og 97. Det var jævne serier, hvor jeg arbejdede godt. Efter tre høje ni’ere i tredje serie, måtte jeg korigere på mit nulpunkt, som havde ændret sig til at være højt, herefter bankede jeg 17 ti’ere afsted … den rigtig gode af slagsen 😉 Og fik 100-99 i fjerde og femte serie. Alt imens var Erik færdig med at skyde, for selvom jeg skød hurtigt, var han endnu hurtigere, og forlod banen efter ca 40 minutter. Jeg havde en plan om at holde mig til de rigtig gode skud i de sidste serier, men da Erik var færdig var jeg alligevel bagud, og mistede lidt gejsten. Jeg lukkede skydningen med 97 og en samlet score på 588/*42 og var ganske tilfreds 🙂 Ja, ja, jeg tabte min kamp, men nogle gange er der ikke noget at gøre, især ikke når Erik vælger at sætte ny personlig rekord med 593 point, STORT tillykke til ham 😀 Og hele kampen? Vi fik klø, og må nu i hård træning før næste kamp i januar … men først når julen er ovre 😉

Udover at DMI igen varsler sne-“storm”, bliver det uden tvivl en vild weekend, på mange forskellige måder.

Om et par timer er jeg på vej til Herning, hvor elitegruppen holder træningssamling indtil søndag. udover en masse træning og skud med den nye riffel, byder weekenden også på en core-stability-test … som jeg ærlig talt frygter lidt. Op til den fysiske test i oktober havde jeg trænet som sindssyg og ville uden problemer kunne score makspoint i alle core-øvelserne, men efter testen er jeg trappet ned på den hårde core-træning, og jeg er ikke i den mest imponerende form. Any way, jeg vil give den hele armen og presse mig selv til det yderste, for at få mest udbytte af testen og få de bedste resultater som muligt med min nuværende fysik 🙂
Og når vi nu er igang med de fysiske tests … i aftes (læs nat), fik jeg tilsendt min fys-profil fra netop testene i oktober og de var S U P E R ! Som forklaret i et tidligere indlæg samler man point ved hver test, og når man over 35 point, befinder man sig i den højeste og “stærkeste” kategori … hvilket jeg gør 😛 Jeg har sammenlagt scoret 37,1 point, hvor især squat og brutalmave har trukket vildt op. Selvom jeg har scoret højt og bestået testen, skal jeg dog arebjde videre med nogle ting … især styrken i min overkrop, som har tæller meget ned i den samlede score. Og meget passende, er der fysisk træning på programmet lørdag 🙂

Udover tests og en masse træning med riflen, er denne lejr den første med “besøg” af det nyopstartede talenthold. Lørdag og søndag er der åbent for de “små”, og det skal nok blive spændende, godt og ikke mindst super sjovt med nogle nye mennesker i gruppen.

Lejren slutter søndag eftermiddag, men jeg tager afsted lidt tidligere, da jeg er blevet lokket til at skyde en omgang i DIF-turneringen for ÅRK. Jeg savner faktisk at skyde DIF og jeg glæder mig derfor vildt til at komme på tur med mine yndlings holdkammerater Nanna Bissø og Alex Møberg.

Jeg glæder mig til en weekend fyldt med teknisk og fysisk træning, ballade i Herning og tur med ÅRK … og jeg er helt sikkert basket når jeg lander i Vallensbæk 20.52 søndag aften. det blir’ så godt 😀

I weekenden bliver der afholdt KM, FM og Gunsølille Pap, med efter to måneder hvor jeg non-stop har været væk hele weekenden pga. stævner eller træningssamlinger, har jeg besluttet at blive i København i weekenden, og nøjedes derfor med at skyde KM.

Nåhr ja, jeg er jyde og skyder for en jysk klub, men derfor kan man vel godt skyde til de Københavnske Mesterskaber, fx for at teste sin nye riffel 😉

Skydningen foregik på hvidovre Skyttekreds’ skydebaner i Friheden Idrætscenter, hvor jeg plejer at træne med Mikkel Korneliussen og nogle af de ganske få sjællandske riffelskytter. Skydningen startede kl 11.00, egentlig ret sent, men jeg følte mig alligevel ikke 100 % klar i kroppen og hovedet. Jeg var sådan lidt døsig og min krop var helt stiv efter en hård omgang styrketræning igår. Forberedelsestiden gik heller ikke optimalt, skydene ville ikke som jeg ville, men til sidst begyndte det at spille. Skydningen startede helt fænomenalt, 10.9 og 10.7, BUM ! Herfter fik jeg 9.8, som jeg udemærket så komme. De resterende skud var super gode, havde kun én nier mere, og ellers nogle rigtig vilde 10’ere 😛 I anden serie fik jeg lidt mere flow og tempo ind i skydningen, og selvom jeg kun havde fem *10’ere, endte jeg alligevel med 99 i serien. I tredje serie skete der noget, som virkede meget underligt. I de første fem skud havde jeg 10.6, 9.9, 9.9, 10.6 og 9.8. Jeg følte at alle fem skud gik lige godt, og eftersom det stadig var nogle gode skud, reagerede jeg først efter det femte skud, hvorimod jeg normalt ville have reageret, sådan for alvor, efter det tredje skud. En hurtig tur ud af stillingen og det gik op for mig at jeg stod lidt for langt imod højre. Det blev ændret da jeg kom ind på standpladsen igen, og efter en nier mere, lukkede jeg serien med fire super gode ti’ere 🙂 I fjerde serie tabte jeg to skud ud til højre og havde desuden en 9.9’er mere, og jeg ender derfor med 97 og en total på 390 /*25.

Overordnet set syntes jeg egentlig at det gik rigtig fornuftigt, og selvom det var ærgeligt at lukke med 193, afspejlede disse serier bedst min fysiske og mentale tilstand idag. Og efter LF-Open i sidste uge, er jeg blevet meget mere afklaret med min skydeform og -niveau for tiden, og dagens resultat rammer spot-on, hvad jeg kan forvente af mig selv lige for tiden. Selvom jeg accepterer mit nuværende niveau, betyder det ikke at jeg regner med at blive på dette niveau sæsonnen ud. Op til jul regner jeg med at træne så meget som muligt, og kombineret med en træningssamling og en DIF skydning i næste weekend, samt skydefri i juledagene, håber og tror jeg at jeg kan løfte mit niveau op til Swedish Cup og den sidste udtagelsesskydning i januar.

Efter JM i s

Jeg har savet, skruet, målt, vejet, mærket og flyttet rundt på dimser på min nyeste bedste ven … Feinwerkbau 800 😀

Efter snart fem måneder, hvor jeg delvist ikke har vidst om jeg kunne starte med at træne med den nye riffel og har ventet spændt på et hul i kalenderen, hvor det ville passe godt at begynde træningen med den, har jeg endelig fået den til Sjælland og begyndte i går træningen med den … og den er for lækker ! Indtil nu har jeg skruet på den næsten non-stop for at få den til at passe mig helt perfekt, og den er næsten som lavet til mig nu, det eneste jeg mangler er at få savet en smule af pistolgrebet.

Det kan måske undre nogle at jeg anskaffer mig en ny riffel når nu min Feinwerkbau 700 har spillet max, men jeg er usikker på hvor længe min gamle riffel kan holde uden alt for mange eftersyn. Eftersom det store mål pt. er OL i 2016, har jeg ikke tid til for mange afbrydelser eller reserve-rifler, tog jeg i sommers beslutningen om at skaffe mig den nye … det bedste af det hele er, at jeg nu har en riffel der kan fin-indstilles endnu bedre end før, uden at den virker helt fremmed for mig. Det er lækkert, men kræver også en del arbejde 😉

Skydebanen 1

… Selvom det er fedt med en ny riffel, kan det nogle gange være lige smart nok for én som mig … har i hvert fald haft megen bøvl med at at få sigtemidlerne til at passe i højden i forhold til hinanden, ups !

Til sidst, vil jeg sige stort tak til Guntex og Feinwerkbau for lån af en dejlig riffel, håber at jeg kan få det bedste ud af den, og dén kan få det bedste ud af mig 🙂