Hemmelighed # 3

Når man både skal passe studier, træning, kæresten, familien, vennerne og en masse andre gøremål, må man nogle gange prioritere. Selvom skydningen er en super vigtig del af mit liv, er det ikke noget jeg kan leve af og mit studie og min fremtidige levevej skal derfor passes. I perioder kræver mit studie meget af mig, og jeg må ty til alternative træningsmetoder … men derfor behøver man jo ikke gå på kompromis med kvaliteten og udbyttet 😉

De næste seks måneder står på kandidatspeciale, en opgave jeg gerne vil klare godt, og derfor må jeg op til deadlines prioritere dette højere end skydetræningen. Og netop i sådanne situationer, hvor jeg ikke føler at jeg har tid til at skyde, er jeg lykkelig over at jeg, da jeg i efteråret 2006 boede i Norge, blev introduceret til … tam, tam, tam … tørtræning ! Ja, jeg er helt crazy med at tørtræne, men det er dog noget som har taget mig længe om at blive. Min historie med tørtræning er lang, men som sagt startede den for alvor først i 2006.

Efter min studentereksamen i 2006, tog jeg på højskole i Meråker i Norge. Her lærte jeg blandt andet en masse nye træningsmetoder og blev fyldt med selvtillid. Min træner, Idar Vedul, introducerede mig som sagt til tørtræningen, og dét, på den ledest mulige måde ! Jeg fik at vide, at jeg skulle starte alle mine træningspas med 25 minutters tørtræning. Jeg skulle stå i min skydestilling og lægge mærke til eventuelle spændninger og slappe af mine muskler fra tæerne og opad. Når jeg havde slappet af i hele min krop skulle jeg lukke øjnene, lægge hovedet til kindpuden, dobbelttjekke spændningen og sigte. Herefter skulle jeg rykke mig, så mit nulpunkt ville passe 100 % og så starte forfra. Det var virkelig, virkelig, V I R K E L I G kedeligt, men oh my god, hvor blev jeg bare så meget meget bedre af det. Jeg fik meget mere kontrol med min skydestilling og kunne helt klart bedre slappe af under konkurrencer.

Da jeg kom hjem fra Norge trænede jeg stadig som en sindssyg, men jeg havde bare ét problem, der var ingen kompressor til opfyldning af min luftcylinder i Ulfborg. Én gang om ugen trænede jeg med eliteskytterne og den daværende landstræner Klavs-Jørn Christensen i Aarhus, hvor jeg altid sørgede for at fylde op med luft, så jeg havde lidt til næste gang jeg kom til Aarhus. For at få så meget tid på banen som muligt, var jeg derfor nødsaget til at spare på luften og tørtræne en del. Mine uger var meget strukturerede, ligesom mængden af skud pr. pas var nøje afstemt med mængden af luft som jeg havde til rådighed. I alle mine pas skød jeg max skarpt ved hvert andet skud, resten var tøre … og flere gange var det kun hvert femte skud som var skarpt :O Nogle dage trænede jeg også finaler … og de var selvfølgelig uden skarpe skud … på dén måde skød jeg altid vildt godt, og vandt samtlige fiktive finaler 😉 Jeg trænede kun lidt med andre, blandt andet med min gode ven Laurids Høegsberg. Han havde en dag stået og kigget på mig længe under en træning og sagde så “Jamen gitte, du står jo bare og står !”, ja, det gjorde jeg, og det virkede ! Det var én af mine bedste sæsonner jeg havde det år, på trods af at jeg ikke skød mere en to cylinder med luft om ugen.

I sommeren 2007 flyttede jeg til Aarhus og havde nu masser af mulighed for at få fyldt luft på min riffel, og jeg kom væk fra tørtræningen. Indtil 2009 hvor jeg flyttede tilbage til Aarhus, efter at jeg i nogle år blandt andet havde boet i Slagelse, brugte jeg ikke tørtræning, men startede igen langsomt op. Især i min down-periode i sæsonnen 2010/2011 trænede jeg meget tit tørt, og nåede jeg 100 skud på en uge var det helt vildt godt 😉

Sidste sommer, i 2011, flyttede jeg til København for at tage en kandidat, og det har betydet at jeg har fået meget lidt tid til skydetræningen, især i perioderne op til eksamener og vigtige afleveringer. På mit kollegieværelse, og nu i min lejlighed, er tørtræningen blevet en del af hverdagen. Jeg står tit og ses tv sammen med min riffel, og faktisk helst uden skydetøj. 15 minutter her og der gør underværker, og når jeg helt op på en time på en dag, er det super. Det vigtigste man skal, hvis man vil gøre som jeg og tørtræne derhjemme, er at sørge for at det ikke bliver for kedeligt. Jeg kunne fx aldrig finde på at stille mig op i et helt stille rum, for så vil jeg give op efter kun få minutter. Sæt i stedet noget godt musik på, tænd for et godt radioprogram, sæt en film på som ikke kræver at man følger 100 % med, eller find en god serie, som man kun må se når man tørtræner. Jeg har selv testet flere forskellige serier, tv-programmer og film, og du kan se en anbefaling herunder.

Bonderøven : Helt klart det bedste program jeg endnu har fundet, problemet er bare at jeg har set samtlige programmer 2 gange :/ Men prøv det, du kan se samtlige programmer her og desuden se alle DR’s andre programmer her.

Bing Bang Theory : Jeg fik sodste år DVD-boksen med de foreløbige sæsoner af denne vildt sjove serie. Selvom det er vildt underholdende, er der bare ét problem, det er simpelthen alt for sjovt, til at man kan stå tille med riflen og få nok ud af tørtræningen. Mit tip, det må ikke være alt for sjovt, hverken det du ser eller evt. hører af musik eller i radioen 😉

Sport : Er helt klart vejen frem. Man kan altid følge med med et halvt øje, og hvis man vælge noget man syntes er lidt spændende, går det hurtigt med at få stået med riflen. Den sidste måned har EM i Curling og skisport været en succes i min lejlighed.

Diverse TV-programmer : Tænd for et random program og stil dig med din riffel … et tip kan være at se et program på en kanal hvor der ca hvert 15.-20. minut sendes reklamer, så kan man tage sig en pause hver gang der er reklamer, og det bliver ikke lige så hårdt/kedeligt at træne.

Film : Alle film er gode, men igen, ikke vælg de helt sjove, det virker ikke nær så godt på træningen.

Julekalender : De sidste par år har jeg købt én af DR’s gamle julekalendere og set dem hele december. De varer 10-15 minutter, og hvis man får set dem alle, har man pludselig fået trænet 4 timer i december, hvilket er ret så godt 😀 Julerup Færgeby og Vinterbyøster er begge store succeser 😉

Ja, tørtræning kan godt være rigtig kedeligt, men hvis du selv skulle hav mod på det, så virker det altså super godt, så godt, så det næsten burde være en obligatosrisk del af træning 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: