Arkiv

Monthly Archives: januar 2013

Egentlig skulle jeg lufte en hemmelighed, som lige så meget er et godt tip … men det må I lige vente lidt med, for der er sket ting og sager. Eller det vil sige, det er old news, eftersom jeg har gået med dette i flere uger, men først i denne uge er der sket noget!

Jeg har en tennisbold i ryggen (og der er muligvis en ekstra på vej) … eller sådan føles det. Måske kender I der skyder stående godt til denne smerte, det er dén smerte man (eller jeg gør i hvert fald) typisk får når man har skudt længe i den stående stilling. Man bliver stiv i lænden og hvis det er rigtig slemt, bliver man også øm. Sådan har jeg nu haft det siden Swedish Cup, bare non-stop ! Det startede egentlig ud med ikke at være så slemt, men jeg syntes at det er gået hurtigt med at udvikle sig til noget grimt stads, henover de sidste par uger. Jeg har tidligere selv kunne knække min ryg så tilstrækkeligt, så den lille bold i min ryg ville “punktere” og smeretn gå væk, men muskelspændingerne i min lænd er nu så voldsomme, så jeg ikke selv formår at knække det væk, og jeg må derfor have hjælp fra en fys.

Allerede før jeg tog til München i sidste uge, ville jeg have kontaktet Linda, så hun kunne kontakte vores Team Danamrk konsulent Lars, for at han så igen kunne kontakte Linda, som så ville kunne give mig besked på om min “skade” er “god nok” til at jeg må komme til en fys … for herefter at kunne bestille tid hos en fys, som tit har et ret så proppet skema. Men jeg fik ikke kontaktet Linda før mandag i denne uge :/ Heldigvis var både Linda og Lars hurtige til at svare på mails, og jeg fik allerede om tirsdagen at vide, at jeg kunne bestille en tid hos Connie i Idrættens Hus, Brøndby. Selvom Connie har er meget presset skema i denne uge, før hun går på ferie i næste, blev jeg presset ind igår, hvor jeg var nede og blive gennemtested i hofteledet og det nederste af ryggen. Heldigvis er der ikke noget slemt galt, jeg har blot erhvervet mig en overbelastning i lænden … noget der dog stadig kræver behandling. Connie gik straks igang med at bøje og brøkke i mig, og efter ca 30 minutter var jeg løsnet meget op i ryggen … dog ikke nok … så Connie fandt en pakke nåle frem, som hun stak i ryggen på mig, for at løsne endnu mere op.

Her, dagen efter, er jeg stadig mega øm i hele den nederste del af ryggen, og jeg glæder mig derfor max til jeg i næste uge skal ind og bankes og rykkes i, så jeg kan være klar til fire dages træningssamling i Herning, og ikke mindst de næste fire ugers forberedelser op til EM.

Det er selvfølgelig for nemt at gå til en fys og blive lavet på 0,5, så jeg har fået tre øvelser som jeg skal lave 2-3 gange dagligt, for at mobilisere musklerne i det belastede område, samt for at løsne dem lidt op. Øvelserne kan ses heunder.

1) Læg dig på ryggen og stræk det venstre ben imens højre bøjes og trækkes op imod hovedet/overkroppen. Hold om højre knæ imens du prøve at presse højre ben nedad imod strakt position. Hold i 5 x 20 sekunder.

2) Læg dig på ryggen, bøj venstre ben og træk dette op imod hovedet/overkroppen. Ydersiden af højre ankel/underben lægges nu ovenfor venstre knæ (nederste del af venstre overlår), så der dannes et stræk i højre balde/lænd. Træk let i venstre ben, så strækket i højre ben øges. Hold i 40 sekunder.

3) Stil dig på alle fire (knæ og hænder) på et lavt bord, stole der er trukkes sammen el.lign. Ryk dig så langt ud, så kun højre hånd og knæ, samt venstre hånd, er på bordet, imens venstre knæ holdes uden for bordet så det kan føres ned imod gulvet. Før nu venstre knæ/side ned imod gylvet og hæv efterfølgende ti neutral stilling. Der skal kun være bevægelse i hofteregionen og højre side skal arbejde hårdt og skal kunne mærkes. Gentag 5-10 gange, alt efter smerteniveau.

Til slut er der jo bare at sige, at jeg tilsyneladende ikke er stærk nok i mave-ryg-regionen og især omkring hofterne, ligesom jeg heller ikke er god nok til at få strukket ud bøde før og efter et træningspas eller en konkurrence … jeg bliver derfor nødt til at tage mig ekstra meget sammen på dette område, medmindre jeg gerne vil have følelsen af at der sidder en håndbold i ryggen på mig 😉

God dag til alle

/Gittee

E N D E L I G er jeg tilbage i Vallensbæk … eller jeg har været det siden i formiddags, men har lige skulle hvile mig lidt efter at have været vågen i stort set et døgn, incl. 15 timers transport :/ Men bortset fra at jeg er pænt basket, er jeg super glad og tilfreds med weekendens skydninger 😀

Egentlig startede det hele i sidste weekend. Efter to gode skydninger i DIF-turneringen havde jeg en snak med Mikkel Korneliussen om hvordan jeg skal tackle min nuværende formtop. Det er lige pludselig gået meget hurtigt med at gå fra semi-resultater i starten af 90øerne, til super gode skydninger i den sjove ende af skalaen. Og selvom der kun er tale om 7-8 ekstra point, er det de vigtigste point, som jeg har kunne hente ved mine sidste skydninger. Han sagde at jeg skulle holde mig til den målsætning jeg havde før denne periode, og huske på at mit niveau stadig er det samme, for hvis jeg nu forventer af mig selv at jeg fra nu af kun skal skyde 95+, vil jeg blive meget skuffet i det resterende af sæsonen. Derfor var planen forud for München også at et resultat på 392 ville være tilfredsstillende … dette skal desuden også ses i lyset af at jeg er forholdsvis ny i de større internationale konkurrencer.

Jeg tog fra Vallensbæk tirsdag eftermiddag, for at mødes med de resterende skytter, Alexander, Camilla, Laura, Morten, Stine og René, og selvfølgelig Enrico. Vi overnattede i Hannover, hvilket gjorde at turen ikke kom til at føles så pokkers lang, lækkert. Onsdag ankom vi til det olympiske skydebaner, hvor vi blev delt. Laura og Stine kunne gå direkte på træningsbanen, da deres tøj har papir på at det er internationalt godkendt, imens måtte vi andre en tur i tøj- og våbenkontrollen … det rene kaos. Selve våbenkontrollen, hvor riflen bliver målt og vejet, gik lynenes hurtigt, her var ingen kø … tilgengæld var der en laaaang kø i selve tøjkontrollen. Hver skytte tager ca. 10 minutter om at gå igennem tøjkontrollen … såfremt det går godt. Men pga. de nye tøjregler, skulle en del igennem med deres nye udstyr, eller have rettet deres gamle til. Dette betød at køen nærmest ikke bevægede sig, og René valgte derfor at vente med kontrollen af hans nye bukser, til efter træningen eller om torsdagen. Imens stod Alexander, Camilla, Morten og jeg, tålmådigt i kø, hvor der både blev spist madpakke og spillet diverse spil. Efter en time … og sølle 5 meters fremgang, kom Enrico ind efter alle, undtagen mig. De skulle alle skyde torsdag, imens min første skydning var fredag, og de var derfor en tur forbi træningsbanen i stedet for … imens stod jeg selv i kø, og “nulrede” mit tøj, så det kunne gå igennem uden problemer. Efter endnu en time kom Enrico igen ind til køen … og tog mig ud, for nu skulle vi hjem. Tøjkontrollen måtte vente, og jeg følte lidt at jeg havde spildt mig tid :/

Stivheden på Alexanders jakke bliver målt

Stivheden på Alexanders jakke bliver målt

Morten får målt overlap

Morten får målt overlap

Torsdag startede med en omgang yoga og mental afspændning imens Camilla skød hendes første skydning, morgenmad med drengene og en tur i den nærtliggende slotspark omkring Lustheim. Ved 10-tiden skulle vi på banen for at komme igennem tøjkontrollen … som nu kun tog 10 minutter at komme igennem 😛 Kun stivheden af mine skosåler samt overlap på min jakke var lige på en hængende hår, men det gik heldigvis … og så må jeg nøjes med lidt mindre is den næste mdr. op til EM 😉 Alexander skulle skyde midt på dagen, imens Morten og René skød hen på eftermiddagen, hvorefter der var træning for os dameskytter … eller det vil sige, jeg var den eneste der benyttede mig af muligheden, eftersom jeg endnu ikke havde testet banerne af i år, og sidst jeg var i München, var jeg nyoprykket senior, hvilket er ved at være 5 år siden. Efter en lille lur under herrernes skydning var jeg klar på 45 minutters træning. Jeg syntes at jeg fandt en god stilling … eller så god som den nu kunne blive, men riflen stod alligevel lidt uroligt. Efter ca 13-14 skud var Enrico inde hos mig, hvor han foreslog at jeg stillede mig midt for skiven 😉 -Jeg skal altid stå midt for skiven, jeg havde bare vurderet at den var et lidt andet sted på banen, og derfor fik jeg det urolige sigte. Herefter skød jeg 12 gode skud, og stoppede trænngen med en god fornemmelse af banen. Aftenen bød på en hurtig løbetur med rené, som fik mig presset maksimalt over de 4 kilometer vores rute var … og herefter var der, på trods af dagen tøjcontrol, creme brûlée til dessert 😛

Skytter næsten så langt øjet rækker ... her står de første 50 skytter og de resterende står i den anden side af hallen :O

Skytter næsten så langt øjet rækker … her står de første 50 skytter og de resterende står i den anden side af hallen :O

Morten in action

Morten in action

Der "heppes" under herrernes første skydning

Der “heppes” under herrernes første skydning

Fredag skulle jeg først skyde 14.35, og vi tog først fra hotellet kl 13.00. Formiddagen blev derfor igen brugt på en omgang afspændning og yoga, og desuden 12 minutters visualisering, forud for konkurrencen. Herudover har jeg et stort behov for at få min krop bevøget sig, samt at få en masse frisk luft, så rené og jeg gik på opdagelse i byen, hvor der blev provianteret til resten af turen. Jeg var ret afklaret med mit mål og planen for min skydning … at finde en god stilling, holde et godt tempo og tage riflen ned, når jeg kunne fornemme at jeg fik sigtet lidt for længe. Første punkt lykkedes meget godt, jeg fandt hurtigt en god stilling og fik skudt nogle gode prøveskud, hvor jeg havde en god fornemmelse for rytme, sigte og aftræk, men da tiden blev sat igang blev jeg nervøs. Jeg måtte derfor arbejde hårdt for ikke at lade mig påvirke for kraftigt af nervøsiteten, samt for at få styr på pulsen og pendlingen af riflen. Efterhånden som jeg kom længere ind i skydningen blev det også meget bedre, og jeg kunne begynde at have fokus på mit tempo og på at tage fra, hvis jeg sigtede for længe. Jeg åbnede med 98-97, og efter at jeg fik gang i det rette tempo, skød jeg 99-99, og var færdig efter ca 35 minutter. Fin tid, god rytme, godt arbejde og en rigtig god fornemmelse 😀 … men jeg er virkelig glad for at vi skød på hel-tal, for jeg havde kun 22 10x-ere, og var altså virkelig heldig med mine skud 😀 Jeg var helt basket om aftenen, for jeg havde jo ikke fået mig en eftermiddagslur 😉 … og derfor måtte håndbold være håndbold. Jeg fik lavet noget styrke for ryggen og maven, og gik derefter direkte i seng … meget tidligt !

Stine i finalen, og ender på en flot 4. plads, efter en spøndende finale :D

Stine i finalen, og ender på en flot 4. plads, efter en spøndende finale 😀

Lørdag var jeg super frisk. Lige som de resterende dage stod jeg op allerede kl 7.00, for at lave yoga, mentaltræne og vågne både fysisk og psykisk. Sådan en langsom morgen, hvor man ikke skal stresse, er nu engang det bedste … stress er no go ! BUM ! Igen skulle damerne skyde kl 14.35, og jeg havde fået bane 45. På bane 45 er der et hul-mærke-noget i gulvet, hvilket betyder at det ikke er 100 % plant. Jeg fik heldigvis dette at vide allerede om morgenen, og var derfor helt klar på opgaven. Udover gulvet, var planen ligesom fredagens, hvor især rytmen/tempoet var højt prioriteret. Jeg fandt en rigtig god stilling og fik skudt nogle gode prøveskud. I modsætning til om fredagen var jeg helt rolig da de gældende skud blev sat igang, og jeg åbnede med fem gode 10’ere. Herefter lavede jeg dog nogle sigtefejl, og måtte nøjes med 98 i første serie. I anden serie spillede det hele dog helt perfekt, og jeg skød 10 x 10x’ere. Jeg havde besluttet mig for at have flere x-ere end om fredagen, og allerede efter de første 20 skud havde jeg 16 😀 I tredje serie begyndte at få problemer med min balance og spændinger i min højre arm … dette resulterede i nogle dumme skud til højre og efter at have smidt fire point på 8 skud var jeg ude af stillingen. Jeg stod lige og summede lidt, men var hurtigt tilbage på banen … og nu i en endnu bedre stilling ! Jeg troede på at det skulle komme til at virke, og det gjorde det. Jeg bankede 12 krydsere af og endte med 394/*32.

Hele turen har for mit vedkommende været en succes. Jeg formåede at gøre som jeg plejer, både udenfor og på banen, noget jeg tidligere syntes har været svært. Jeg fik lavet yoga, mentaltrænet og rørt min krop dagligt, ligesom jeg holdte mig til planerne og arbejdede rigtig godt i begge mine skydninger. Succes !

God håndbold-søndag til alle.

/Gitte

René in action ... kun to baner fra Peter Sidis (Hun) 600-æoints-bane :O

René in action … kun to baner fra Peter Sidis (Hun) 600-æoints-bane :O

Stine i kamp om førstepladsen med Ivana fra Serbien ... Stine vinder sølv, efter endnu en fantastisk spændende finale. Totalt yndlings finale skytte !

Stine i kamp om førstepladsen med Ivana fra Serbien … Stine vinder sølv, efter endnu en fantastisk spændende finale. Totalt yndlings finale skytte !

Klart turens højdepunkt ... Der var så koldt, så selv mine smoothies frøs !

Klart turens højdepunkt … Der var så koldt, så selv mine smoothies frøs !

De sidste par dage har været travle, fyldt med skydning og forberedelser til det forestående stævne i München.

Søndag stod på træning med Morten Flecks fra elitegruppen, en håndfuld af talentskytterne og Enrico i Ballerup. Efter en masse teknisk og konkurrencetræning, stod mandag formiddag igen på træning sammen med Enrico, den sidste forud for München. Jeg skød en testmatch, som endte med 99-97-99-99, men hvor jeg havde store problemer med min balance. Desuden så Enrico at der var et klart mønster i min sigtetid og skudværdien … jo længere sigte, des dårligere skudværdi. Aftalen blev derfor at jeg i München skal lægge mærke til tiden jeg bruger på at sigte, og selvfølgelig abryde skudet hvis jeg mærker at jeg kommer til at stå for længe … desuden aftalte jeg med linda at jeg ikke får problemer med balancen fredag og lærdag når jeg skyder 😉

Efter den korte træning igår, var jeg en smut i “fitt’eren” for at indhente styrketræningen som jeg missede i weekenden, ligesom jeg i morges fik løbet for de sidste par dage, så jeg nu er max klar til togturen til Jylland og en efterfølgende bustur til München (heldigvis med et stop halvvejs).

Da jeg ikke har plads i min bagage til min computer, vil jeg ikke opdatere med resultater i løbet af ugen,men tilgengæld kan man følge Stine, Stine, Laura, Camilla, Morten, René og mig på Bayerischer Sportshützenbund e.V.’s hjemmeside.

Indtil næste gang må I alle have en rigtig dejlig uge.

/Gitte

Hele dagen har gået med skydning, da der for ÅRK’s vedkommende var dobbeltmatch i DIF-ligaen i Helsingør. Allerede i aftes kom Nanna og Alex ra Aarhus for at kigge håndbold og sove længe, forud for kampene idag. De to kampe blev skudt kl 11.00 og 15.00, så det var pludselig en stor fordel at jeg er flyttet til København, så vi ikke skulle så tidligt op her til morgen, som hvis vi alle stadig havde bået i Aarhus, lækkert !

I første kamp mødte vi DSB/ASF 1, så man må sige at der var langt op til et lokal-opgør … for hvem skulle have håneretten i Skytternes Hus fra idag? Nanna, Alex og jeg var seedet 3, 2 og 1, og mødte henholdsvis Mathilde Høegsberg, Morten Flecks og Anette Jensen. I alle de år turneringen har eksisteret, har netop dette hold vundet hele skidtet, og derfor er der nærmest intet andet hold man hellere vil slå … ligesom det er et spørgsmål om ære og om man tør møde til træning i Skytternes Hus, Aarhus, igen (her har begge klubber hjemmebane). Efter de sidste par uges træning og konkurrencer, har mit tempo været altafgørende for succes, og derfor er dette stadig mit vigtigste fokusområde, også idag ! Jeg startede lidt sløvt ud, eller det troede jeg. Min krop var ikke kommet op og køre og jeg følte at den arbejdede i slow-motion … alligevel fik jeg skudt de første 10 skud på 8½ min.. I næste serie fik jeg lidt mere fart i skydningen og det gik rigtig godt. Jeg fik 99 og fortsatte med 100 og 99 i de efterfølgende serier. I femte serie faldt tempoet dog en smule, og jeg følte ikke rigtig at jeg kunne holde koncentrationen og min teknik blev dårligere, alligevel fik jeg 98, ligesom jeg fik hævet både tempo og kvaliteten af de enkelte skud, og lukkede skydningen med 99. Sammenlagt endte jeg på 593 og vandt min kamp over Anette. Da jeg var færdig efter ca 45 minutter, havde Alex netop afsluttet hans skydning, som desværre endte med en tabt kamp, da Flecks havde ramt beatet efter at være startet mindre katastrofalt. Nanna holdte et godt og stabilt niveau igennem hele hendes skydning og fordi Mathilde ikke kunne holde hendes niveau i den sidste serie, blev vi overraskende vindere af kampen … og dermed håneretten (da vi tidligere på sæsonen også havde vundet over DSB/ASF’s 2. hold) 😀

I anden kamp mødte vi hjemmeholdet, Helsingør, hvor Katrine Langhoff, Sune Johansson og Andreas Liebmann var seedet 1, 2 og 3. Jeg havde fået lidt mere gang i kroppen, som nu følte sig frisk og i et højt og godt gear. I forberedelsestiden fik jeg fundet en super stilling, som jeg følte mig godt tilpas i, lækkert. Jeg lagde ud med 99 med nogle tynde 10’ere og generelt lidt usikker, men efterhånden fandt jeg det rette og gode tempo, og så tonsede jeg bare derudaf. Først i slutningen af tredje serie gik det op for mig hvor godt jeg skød … jeg havde netop skudt 100, 100 og en ny rekord lå næsten til højrebenet. MEN, så blev jeg nervøs og mit tempo faldt voldsomt, ligesom jeg blev meget forsigtig ved skudafgivelsen. Efter 35. skud havde jeg derfor smidt sammenlagt 3 point, hvilket gjorde at jeg kunne slappe af igen, da en rekord var ude af syne. Jeg lukkede med fem tiere, og lukkede skydningen med 2 x 99 og en total på 595. Også Nanna og Alex havde fundet den gode rytme, og vi endte med at vinde kampen 3-0. Med to sejre idag er vi dermed oppe på tre sejre i sæsonnen, så det kan vidst kun betegnes som en succes 😉

Jeg har ventet længe på at min træning skulle resultere i disse gode resultater og den gode følelse og sikkerhed inde på banen, men helt ærligt, mit hoved har lidt svært ved at følge med de gode resultater. Det er derfor vigtigt for mig at bevare roen og ikke forvente det store af mig selv … håber det er tricket frem imod München i næste uge.

God weekend til alle

/Gitte

UNDSKYLD ! Jeg har brudt mit løfte om at sige til så snart jeg fik nyheder om udtagelser, men jeg håber at I kan tilgive mig, men jeg blev tvunget til at holde min mund … og derfor ringede jeg straks til min lillesøster ! 😉

Lige siden sidste uges sidste skydning, som tæller til EM udtagelsen har jeg gået og ventet på at Linda, sportschefen, skulle udtage den sidste af de tre dameskytter som skal med til EM i Odense. Efter Swedish Cup og mit lille sats med at tage mit nye skydetøj i brug (lidt for tidligt vil nogle måske syntes), følte jeg at jeg var bagud til Laura Buch, som har været stabil hele sæsonen. Desuden vidste jeg at Nanna Bissø og Rikke Mæng begge var ét enkelt godt resultat fra at melde sig kraftigt ind i kampen om den sidste plads.

… og så tilbage til udtagelsen … som nogle måske allerede har set … I’m in ! Jeg har vidst det siden i torsdags og har hoppet og danset lige siden. Jeg ved at det har været meget tæt imellem fire dameskytter, og det har været fedt at være en del af ! For selvom vi er få, er niveauet højt og vi ligger så tæt, så man ikke har råd til et ”slapper-resultat” hvis man vil gøre sig gældende. Jeg tror at mit resultat ved sidste udtagelse har været meget afgørende for min udtagelse, imens vi inden da har været meget jævnbyrdige, og jeg ville derfor sagtens kunne forstå hvis én af de andre damer var blevet udtaget i stedet for.

I torsdags var jeg til træning med talentcentret i Hvidovre, hvor vi også fejrede Kathrines udtagelse til damejunior-holdet. Også et stort tillykke til alle de andre udtagende skytter, jeg glæder mig til at repræsentere Danmark sammen med jer i Odense 25. febr.-3. marts.

Og hvis der er nogle som har lyst til at komme og opleve stævnet og heppe med, kan I bestille billeter her og læse alt om EM her.

Forleden kontaktede én af mine tidligere skytter fra et juniorskyttekursus mig, og han sagde bl.a. at han også vil være god skytte engang og han derfor prøver at tage nogle af de ting, som jeg skriver om, til sig. Jeg syntes det er vildt dejligt og fedt, at I gider læse med, og endnu bedre, når jeg kan komme med inspiration til andres træning. Han kom desuden med en række forslag til hvad han syntes kunne være spændende at læse om, noget jeg selvfølgelig lytter til og vil prøve at finde tid til at skrive om. Hvis andre har forslag til spændende ting eller vil have uddybende indlæg om træningsmetoder, grej osv., må I endelig sige til, så skal jeg prøve at få det hele med 🙂

Men indtil der kommer nogle nye forslag op til indlæg, vil jeg videregive ét af mine bedste råd, hvis jeg selv skal sige det 😉 I min barndomsklub i Ulfborg var trænerstablen ikke super kompetent. De kunne træne og hjælpe mig op til et vidst stadie, hvorfra jeg selv måtte arbejde for at skaffe mig viden og erfaring og blive en bedre skytte. Jeg ved at det er sådan i rigtig mange klubber og dele af landet, hvilket vi må lære at leve med og tackle på bedst mulige måde. Intet ondt om trænerne rundt omkring i landet eller i Ulfborg, de gør et super arbejde, og jeg har nydt godt af deres viden … og gør det stadig ! Men tilbage til mit råd. Hver gang man som skytte er ude og møder andre skytter eller bliver introduceret for nye trænere, er det med at suge til sig af råd og erfaringer. Selvfølgelig skal man lære at sortere i hvad man får at vide, men derfor skal man stadig lytte og tage imod, når muligheden viser sig. Jeg har haft faste trænere, men har også i længere perioder arbejdet uden en fast træner, og derfor har netop dette været vigtigt for mig. Selv idag er der mange fifs, som jeg har fået fra forskellige trænere, som jeg bruger dén dag idag. Nogle af dem kan læses herunder … mere eller mindre forståelige for andre 😉

Jens – Sæt dit hår op, så det ikke kommer ind i øjnene når du skal sigte.
Kenneth – Føl dig som en sæk kartofler (knælende).
Klavs – Sid ikke ude i solen hele formiddagen for derefter at tage til træning.
Leif – Hold den og vær bestemt.
Kenneth – At være tændt før en konkurrence er godt.
Enrico – Hold dit tempo igennem hele skydningen.
Mikkel – Flyt dig efter skiven.
Bent – Sigt i midten.
Kim – varm også fodleddet op, det er jo her du holder balanven.
Diana – Processen er det vigtigste.
Troels – Sørg for at højden på dit stativ er den samme hver gang.
Anni – Brug dine prøveskud fornuftigt.
Klavs – Det er lige meget hvor i skydningen de dårlige skud skydes.
Bjarne – Lad være med at sigte dig ihjel, du kan alligevel ikke få bedre skud end 10,9.
Arne – Du skal altid kentre riflen ens.
Harry – Lig albuen i hullet i dit knæ.
Bent – Når du rammer beatet, så bank en masse skud af imens du har dén.
Mikkel – Aftræk, aftræk, aftræk.
Anni – Vær i stillingen i mindst 10 minutter før du går til gældende.
Leif – Stå op tre timer før du skal skyde, så dine øjne og kroppen er helt klar til action.
Idar – Sørg for at rydde op i dit liv, forud for en konkurrence.
Keld – Brug din forberedelsestid fuldt ud.
Troels – Varier din træning.
Mikkel – Husk din tørtræning.

Brug det hvis du kan 😉

God weekend til alle.

/Gitte

Ja, jeg beklager, at jeg har været lidt fraværende den sidste uge, jeg har haft travlt med at passe mit liv :)Indtil juni skriver jeg speciale, eller jeg prøver, for lige nu er jeg midt i en hektisk sæson, som kræver meget af mig fysisk og psykisk. Selvom jeg kan mærke at det hele kører, skal der ikke meget til før det hele kapper over og bliver for meget, og derfor passer jeg meget på og prioriterer min tid kraftigt for tiden. I denne uge er dette gået ud over blokken, hvor jeg da har haft flere gode idéer til indlæg … som nu må vente, eller sløjfes helt :/ Lige meget hvad, skal I have min version af skydningen i BPI igår, lørdag, som samtidig var sidste chance for at imponere sportschefen før EM-udtagelsen.

Jeg kan allerede røbe at det gik rigtig godt igår, hvilket især skyldes den sidste uges prioriteringer.

Efter Swedish Cup i sidste uge hungrede jeg efter styrketræning og løbeturer, og jeg har derfor været afsted søndag-torsdag hvad angår fysisk træning. Desuden følte jeg at jeg manglede en del fokus på det tekniske, efter nogle uger med fokus på mit nye skydetøj, derfor besluttede jeg søndag, at jeg skulle på banen alle dage fra mandag til torsdag, så jeg med god samvittighed kunne holde fri og samle kræfter til udtagelsesskydningen igår. Allerede søndag var jeg helt basket, både fysisk og psykisk, efter Sverige og jeg sov derfor 10 timer natten til mandag, hvilket var tiltrængt, men efter styrketræningen mandag og “kun” 8 timers søvn natten til tirsdag, måtte jeg tage nogle valg. For det første fik jeg ikke trænet de planlagte to timer på banen. Da jeg sad på banen var jeg træt i hele kroppen og kunne mærke at jeg var ved at nå kanten og havde brug for hvile, og besluttede at nøjes med et pas på 60 minutter, men hvor mit fokus skulle være 100 %. Det mislykkedes kraftigt, jeg skød simpelthen så dårligt at man skulle tro at det var løgn … men jeg gennemførte, og observerede vigtige ting, som kunne bruges under træningen onsdag. Efter træningen gik jeg hjem og sov 10 timer !
Onsdag stod den både på en masse speciale, 2 timer på banen og styrke efterfølgende, men til forskel for om tirsdagen var jeg frisk. Til træningen tonsede jeg bare den ene ti’er efter den anden afsted, og jeg var så glad og fyldt med så meget energi da jeg gik fra banen. Om torsdagen var jeg til træning med Mikkel Korneliussen og resten af talentgruppen fra Københavns-området. At kunne sparre med andre skytter, uanset niveau, gør mig endnu bedre, og giver mig lyst til at træne og blive bedre. I træningen skød jeg med pulsur. Jeg skulle se hvor lavt jeg kunne få min puls i skudøjeblikket, både hvor jeg skød i slow-motion og i mit normale tempo. At skyde i slow er virkelig svært, især når man som jeg kun bruger omkring 30 sek. pr. skud, når det hele spiller max. Øvelsen var virkelig god og jeg fandt ud af hvordan jeg kunne få min puls ned på en effektiv måde … noget jeg fik kraftigt brug for i BPI igår 😉

Lørdag kørte jeg med Kathrine Langhoff til BPI og jeg blev hentet ved 8-tiden. For et år siden var jeg nok først stået op omkring kl 7, men igår ringede mit vækkeur 06.30, for jeg havde lige et kort yoga-program og mental afspænding jeg skulle igennem, før jeg kunne føle mig klar til skydningen. nej, mit yoga er overhovedet ikke godt, måske kan man kun kalde det får strækøvelser, som ligner noget der skulle være yoga 😉 Lige meget hvad, så virker det rigtig godt for mig at få strukket kroppen godt igennem før en “tidlig” skydning, ligesom den mentale afspændning/visualisering får mine tekniske tanker på rette vej forud for en konkurrence. Det er faktisk først noget jeg er begyndt at gøre her efter jul, især fordi jeg bliver nødt til at koble helt ned fra en travl hverdag. jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Ét af de bedste tips jeg nogensinde har føet er fra min gamle træner Idar Vedul, som sagde til mig da jeg boede i Norge “Det vigtigste forud for en konkurrence er, at du har ryddet op i dit liv”. Ved at kunne koble fra bla. speciale-racet virker afspændning, både fysisk og mentalt, rigtig godt for mig, prøv det ! Tilbage til skydningen … vi ankom til BPI i god tid, ca 10.15, og skydningen gik først igang 11.30, så der var god tid til opvarmning, udstrækning og madpakkespisning forud for skydningen.
På banen følte jeg mig overhovedet ikke tilpas og blev ved med at tænke på hvad jeg havde gjort galt og fortrød det hele i forberedelsestiden :/ Da det var tid for prøveskud tilgav jeg mig hurtigt, for jeg tonsede bare dybe ti’ere afsted … overvejede at spørge om jeg evt. kunne benytte disse til første serie 😉 Jeg var konstruktiv og objektiv under prøveskudene og fandt en stilling som var lige i øjet og som jeg stolede på. Hvis alt andet fejler er nul-punktet vejen frem, og sådan havde jeg det lidt igår, da skydetiden begyndte, for på samme tid med at skydetiden begyndte, steg min puls også … alt for meget. I starten af sæsonen havde jeg det helt samme problem, at mine nerver blev for voldsomme og jeg blev for passiv i min skydningen, men igår tacklede jeg det heldigvis helt anderledes og på den bedst tænkelige måde. Torsdagens træning blev pludselig meget nyttig og jeg tog nogle ekstra dybe vejrtrækninger. Det hjalp en smule, men sammen med en rytme som blev holdt til fulde og som jeg ikke lod fejle, samt en teknik som er oppe og køre igen, lykkedes det mig at skyde ti’ere og mange af dem. Faktisk var det først i tredje serie at jeg begyndte at blive mere rolig og få en puls på niveau med i torsdag, omkring de 55 slag/min i skudøjeblikket. Inden da, havde jeg dog lykkedes med at skyde 102,8 (98) og 102,9 (99) i de første to serie 🙂
Før jeg var gået på banen havde jeg kort afstemt mine forventninger til mit resultat med René Kristiansen. Jeg satsede på 412 imens han sagde at jeg skulle gå efter 414, men efter de to første serie skød jeg efter min egen indskydelse for ikke at blive skuffet og presse mig selv unødvendigt. Men i tredje serie faldt min puls og jeg fik så meget kontrol at jeg kunne begynde at foretage et sigte hvor jeg stod stille på skiven … det betød at havde 10 x 10’ere og en serie på 103,9, og pludselig var jeg inde i kampen om en total på 414 😀 I fjerde serie spillede det hele max, og selvom pulsen steg i takt med antallet af ti’ere, havde jeg så meget selvtillid og kontrol over min puls, at det ikke forhindrede mig i at lukke skydningen med en vild serie ! Jeg lukkede med 10 krydstiere og en total på 105,5 … hvilket betød en total på 415,0 (397). Det er så længe siden at jeg har haft sådan en god følelse i kroppen, følt mig i så god form og med så meget overskud, som jeg gjorde igår. Jeg var så glad, især fordi jeg langt om længe kom over 96’er grænsen, som den sidste at damerne i elitegruppen. Det har virkelig været en hurdle for mig, og efter sæsonnens start og det lille resultat-dyk i november/december var dette virkelig en lettelse.

Så efter en hård uge, hvor jeg desværre ikke har nået at komme med et blogindlæg om alt det spændende der er sket mig … jeg har fx ikke fået fortalt at jeg er blevet udtaget til IWK München sidst på måneden … håber jeg at I kan tilgive mig, da jeg er sikker på at dette har været en lille men vigtig del af min succes-skydning igår 🙂

… og så lover jeg at jeg, næste gang jeg bliver udtaget til noget, så skal jeg nok være meget hurtigere på tasterne og få meldt det ud til alle jer der følger med på bloggen.

God (håndbold-) søndag aften til alle.

Gitte