Arkiv

Monthly Archives: februar 2013

Næsten alle mine ting væltet ud på gulvet ... rimeligt uoverskueligt :/

Næsten alle mine ting væltet ud på gulvet … rimeligt uoverskueligt :/

Pakke, pakke, pakke og snart afsted til Odense 😀 Jeg er på vej ud af døren efter at have pakket til EM. Selvom jeg kun skal være afsted indtil søndag formiddag er der nogle ting jeg bare skal have med …

Selvfølgelig er løbeskoene med i tasken. En god tur fredag morgen efterfulgt af en omgang core-styrke bliver helt sikkert en succes ! -Når man "bare" tuller rundt på banen er det meget godt lige at få rørt kroppen lidt :D

Selvfølgelig er løbeskoene med i tasken. En god tur fredag morgen efterfulgt af en omgang core-styrke bliver helt sikkert en succes ! -Når man “bare” tuller rundt på banen er det meget godt lige at få rørt kroppen lidt 😀

Landsholdsdragten er selvfølgelig også et must !

Landsholdsdragten er selvfølgelig også et must !

iPoden er med til at mentaltræne men også for at kunne lukke mig lidt ude fra virkeligheden umiddelbart før konkurrencestrat. Tina D, Carla Bruni, James Morrison og James Blake er klar til at få mig i den rette mentale tilstand før konkurrencen :)

iPoden er med til at mentaltræne men også for at kunne lukke mig lidt ude fra virkeligheden umiddelbart før konkurrencestrat. Tina D, Carla Bruni, James Morrison og James Blake er klar til at få mig i den rette mentale tilstand før konkurrencen 🙂

Som tidligere skrevet sover jeg vildt meget for tiden ... og i tilfælde af at Stine N skulle holde fest på værelset, eller det larmer for meget på banerne er høreværnene også pakket ;)

Som tidligere skrevet sover jeg vildt meget for tiden … og i tilfælde af at Stine N skulle holde fest på værelset, eller det larmer for meget på banerne er høreværnene også pakket 😉

Yogamåtte og elastikbånd til mave-ryg-øvelser, yoga og specielle øvelser til min hofte/lænd er også i tasken. Måtten fylder lidt men er helt klart det værd :)

Yogamåtte og elastikbånd til mave-ryg-øvelser, yoga og specielle øvelser til min hofte/lænd er også i tasken. Måtten fylder lidt men er helt klart det værd 🙂

Til sidst er der min madpakke som består af to slags brød, mysli og mine yndlings (jule-)figenstænger. Jeg tåler ikke gluten, og da jeg ikke er sikker på hvordan udvalget i skydehallen og på Danhostel er, har jeg altid brød, mysli og snacks med mig.

Til sidst er der min madpakke som består af to slags brød, mysli og mine yndlings (jule-)figenstænger. Jeg tåler ikke gluten, og da jeg ikke er sikker på hvordan udvalget i skydehallen og på Danhostel er, har jeg altid brød, mysli og snacks med mig.

Endelig pakket færdigt, så nu er det hurtigt afsted og nå mit S-tog :)

Endelig pakket færdigt, så nu er det hurtigt afsted, så jeg kan nå mit S-tog og junior-drenegenes kval kl 12 🙂

Da jeg igen ikke har mig computer med på tur, vil der ikke blive opdateret noget, overhovedet, her på bloggen, tilgengæld kan man følge med på min fb-side samt på Sius hjemmeside.

/Gitte

Reklamer

Igår var jeg sammen med René Kristiansen en tur i Odense for at teste banerne forud for EM, som for mit vedkommende skydes lørdag. Generelt syntes jeg at banerne er super gode, lyset over standpladsen og over skiverne er godt, lige tilpas for én som mig, som til daglig træner på nogle meget mørke baner. Vi skyder på Sius baner, hvor der er lys umiddelbart omkring skiven og dét lys syntes jeg tilgengæld at der er lidt for kras til mine øjne, så jeg skyndte at gøre irisblændet mindre, for at mindske mængden af lys der kommer igennem sigtet, Perfekt !

Træningen på banerne gik fint, jeg havde en ok rytme, dog med et par skud hvor jeg fik sigtet lidt for længe. Efter en kort pause var jeg opmærksom på dette og skød 11 gode skud før jeg stoppede. I alt 46 skud, som jeg er meget tilfreds med og som gav mig en god følelse af banen og hvordan jeg ligger form-mæssigt … og det var godt 😛

Før træningen var jeg en tur i tøjkontrol, noget der ikke gik lige så let som jeg havde håbet. Om det er mig der har spist for meget kage til min gamle bedstemors fødselsdag i lørdags eller om det var udstyret i tøjkontrollen der var for “sløvt” ved jeg ikke, lige meget hvad, jeg måtte flytte samtlige knapper én cm udad. Heldigvis, som skrevet ovenfor, gør det ikke den store forskel i forhold til min skydning, pyha !

Enrico flytter knapper ... to gange ! Kun gulerødder og selleri til mig resten af ugen :-(

Enrico flytter knapper … to gange ! Kun gulerødder og selleri til mig resten af ugen 😦

Men dette indlæg skal slet ikke handle om min træning igår, men i stedet om konkurrencetræning, som jeg lovede i sidste uge. Vi er inde i en periode hvor man skal peake konkurrencemæssigt og derfor er det vigtigt at træne en masse konkurrencer og press i den daglige træning. Da jeg primært træner alene og på pap, kan jeg ikke træne efter decimaler. Nedenfor ses en kort liste over konkurrencer som jeg har brugt i min træning den sidste tid og som kan bruges på pap… medmindre andet er noteret 😉

1) Antal 10’ere i træk (eller 8+, 9+, 10*). Man kan tilpasse denne til den enkelte skytte og dennes niveau og skyde på tid eller skud, dog er det en konkurrence hvor man får mest ud af det hele hvis man bruger mindst 15 minutter herpå.

2) Skyd på tid, fx 10 skud på 10 minutter (inklusiv skiveskift). Det sidste stykke tid har jeg skudt 12 skud på 10 minutter, for at presse mig selv lidt ekstra, da jeg normalt skal bruge næsten 1 minut/skud. Får man pulsen lidt op ved at presse sig selv, er det næsten som hvis man står i en konkurrence.

3) Skyde mindst 10 x 10’ere (eller 8’ere+, 9’ere+, *10’ere) før man må gå videre til næste opgave eller gå fra banen. Når man skal kan det godt være svært og det giver ekstra pres. Perfekt til denne periode.

4) Trappeskydning på den mest simple måde. Man har 10 trin, på det første skyder man 1 skud, på andet trin 2 skud og så videre, indtil man når 10 skud på tiende trin. Hver gang man skyder på denne måde gælder det om at få det højeste resultat på hvert trin, så man kan slå sig selv og sin score fra sidste gang. Man har kun ét forsøg pr. gang, og derfor træner denne øvelse skyttens udholdenhed, da man skal koncentrere sig maksimalt i 55 skud i træk, ligesom man igennem en hel sæson kan sammenligne resultater der ikke er en decideret testmatch. Man kan også lave trappen sådan at man skal nå et vidst antal point på hvert trin, fx 10, 19, 29, 38, 47, 57 osv. og så må man først gå videre når dette er opnået.

5) “Leif-leg” er min yndlingskonkurrence, som dog kun kan skydes på elektronik. Man får ét point hver gang man skyder et skud der er størrer end det forrige, men kun hvis det forrige er en 10’er. Selvfølgelig kan man tilpasse niveauet, så man minimum skal skyde fx 9,5; 9,0; 8,0 eller noget helt andet 🙂 Man kan så skyde til 10, 15, 20 eller flere point, men det kan dog godt tage længe at nå mange point, hvis man er rigtig uheldig. Det gode ved denne konkurrence er, at man får fokus på konkurrencen frem for hvor mange 10’ere man skyder. Faktisk skyder jeg til tider på denne måde når jeg skyder konkurrencer, for netop at få fokus væk fra resultatet.

6) Til sidst er der den lede konkurrence. Jeg fik besked på at skyde denne i sidste uge, da jeg havde træning med Mikkel i Hvidovre. Man skal bruge så få skud som muligt på at skyde 10,5; 10,6; 10,7; 10,8 og evt. 10,9. Ved hvert “trin” går man videre hvis man skyder den angivne skudsum eller mere, man går altså videre hvis man skyder 10,6 ved 10,5-trinnet. Det er virkelig svært og kan tage laaaang tid, jeg er personligt ikke færdig med konkurrencen fra sidste uge, da jeg ikke orkede at blive ved med at skyde efter en 10,8’er til sidst 😉

Brug pelletboxen til at tælle point med, så slipper man for at stå med papir og blyant på banen ... for det bliver altså noget bøvl ! Her har jeg skudt 10'ere i træk, hver gang jeg har skudt en 9'er har jeg taget hagl til venstre i boksen og ladet et hagl stå til højre, imens jeg har taget hagl til højre når jeg har skudt 10'ere.

Brug pelletboxen til at tælle point med, så slipper man for at stå med papir og blyant på banen … for det bliver altså noget bøvl ! Her har jeg skudt 10’ere i træk, hver gang jeg har skudt en 9’er har jeg taget hagl til venstre i boksen og ladet et hagl stå til højre, imens jeg har taget hagl til højre når jeg har skudt 10’ere.

Man kan selvfølgelig også bare skyde en serie om og om og om igen, men helt ærligt, træningen ved at gøre dette er ikke lige så god som ved at variere med andre konkurrencer … eller lige så sjov for den sags skyld 😉

God træning derude.

/Gitte

Min træning den sidste uge har været effektiv, men jeg indrømmer gerne at jeg ikke rigtig har ramt beatet. Jeg vil helst ikke sætte for høje forventninger til mig selv, på trods af en rigtig god januar, men jeg har manglet følelsen af de gode skud og min stilling. I onsdags var der en snert af god følelse, rytme og skud, men jeg tabte den efter ca 30 minutter, hvorefter jeg måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage til den gode følelse. Igår var jeg i Hvidovre for at træne med talentcentret og igen skulle jeg kæmpe rigtig hårdt for de gode skud og en god fornemmelse. Efter en kort snak med Mikkel kom jeg dog frem til at jeg skal holde mig til det basale, mit skudur, sørge for at det er rigtigt og fungere og så ellers tro på min teknik. Det hjalp en del, men stadig var det meget svært.

I eftermiddag var jeg på banen i Brøndby sammen med Enrico. Egentlig orkede jeg ikke så meget og jeg havde besluttet mig for kun at træne en times tid, hvor følelsen var vigtigst. Enrico indsatte lidt press-skydning til sidst … og det gav bonus ! Efter at være kommet igang kunne jeg mærke at jeg stod godt og min følelse var god. Ikke tip-top, men god. Da jeg skyder på pap og startede ud med at skyde flere skud i hvert skivetegn, gav Enrico mig besked på at skyde ét skud pr. skivetegn så han kunne følge lidt med i min skydning. Det pressede mig på samme tid til at give lidt ekstra, når nu han stod og kiggede med 😉 Jeg skød godt, virkelig godt og den gode fornemmelse kom langsomt snigende. Som sagt lagde Enrico noget press ind i træningen til sidst, jeg skulle lukke med to 10-skudsserier hvor resultatet skulle være 100 eller mindst 104,0. Faktisk var jeg lidt nervøs, men følelsen af skudende og stillingen var super på dette tidspunkt 🙂 Jeg skød kun to serier og begge endte med 100 og henholdsvis 104,6 og 104,4. Virkelig glad og tilfreds kunne jeg tage på banen efter kun én time. Som en anden børneskytte gav Enrico mig skiverne med og gav mig besked på at kigge på dem og tænke over rytmen, teknikken og isør følelsen af skudene, så jeg er helt klar til at skyde lige så godt i næste uge.

Træningen idag var den sidste i Brøndby før EM. Mandag tager jeg til Odense for at træne hvorefter pre-event-træningen (PET) fredag bliver næste træning før det går løs næste lørdag.

Jeg er spændt men også meget afklaret med mit niveau og hvordan jeg skal tackle skydningen. Glæder mig til at komme igang og teste banerne mandag, men først trænger jeg til en weekend med afslapning, fri fra riflen og med hygge med familien i Jylland.

God fredag og weekend til alle

/Gitte

Ja, I skulle have haft denne “hemmelighed” for et par uger siden, men en overbelastning i min nedre ryg kom desværre i vejen, beklager. Desuden er jeg i tvivl om denne i virkeligheden bør ligge under “Tips og Tricks” for jeg ved egentlig ikke hvor stor en hemmelighed det er længere, imens det måske lige så meget kan være et godt trick for mange …

Jeg er sikker på at mine nuværende og gamle kids på Brøndby Idrætsefterskole syntes at jeg er meget mor-agtig og kedelig når vi er på tur, fordi jeg altid siger at de skal huske at få deres søvn. Desuden er jeg nogle gange er bange for at resten af elitegruppen tror jeg er i dårlig skydeform og bliver utrolig udmattet efter et par timers træning for derefter at gå super tidligt i seng. Men fakta er, at jeg på min egen krop ved at det virker og kan mærke at det gør mig til en meget bedre skytte … for hvis jeg ikke får mine (mindst) 8 timers søvn, kan jeg stort set godt droppe at tage på træningsbanen eller stille op til en konkurrence. Min søvn betyder alt for mig. Den holder mig i den sørger for at jeg er frisk og vigtigst; den sørger for at jeg restituerer ordentligt, både fysisk og psykisk i sæsonen.

Min døgnrytmen er super vigtig for mig og jeg kan godt lide at stå tidligt op og starte min dag tidligt. Jeg ved at jeg arbejder bedst om morgenen, da min krop nemlig kun kan finde ud af at se tv eller sove efter kl 20 😉 At køre efter den samme døgnrytme non-stop, året rundt er lidt ekstremt, men som udgangspunkt vil jeg gerne stå op imellem 6.00-6.30 i hverdagene og især i løbet af min sæson. På denne måde kan jeg tit nå den fysiske træning før jeg skal igang med dagens arbejde eller bare være frisk til en tidlig træning/konkurrence ved 9-tiden. Det betyder så også at jeg helst skal i seng ved 22-tiden. Om vinteren sover jeg dog tit gerne lidt mere, blandt andet fordi det er så mørkt udenfor og fordi jeg bare træner mere på banen og skal restituere tilsvarende. Derfor er jeg om vinteren tit i seng ved 21-tiden … men ikke før ! Der er egentlig ikke anden grund til at jeg ikke går tidligere i seng end at en god veninde engang sagde til mig “Først når klokken er 21 er det ikke længere pinligt at gå i seng” … før kl 21 er det altså for tidligt 😉

Selvom jeg sover meget om vinteren og går super tidligt i seng, skal jeg lige nævne at jeg om sommeren går senere og senere i seng og står senere og senere op … og så tror jeg desuden ikke på A- og B-mennesker. Man kan vende sig til alt også til en ny søvnrytme, det tager bare noget tid og man skal holde rytmen hver dag, også i weekenden, før det kommer til at virke optimalt for én. Det er også tit en meget stor kamp for mig at vende mig til min vinter-rytme, men det lader sig altid gøre, men tit først after et par ugers kamp.
Min kæreste kan godt lide at sove længe, også i weekenden. Jeg kan også godt lide at sove længe, men fordi vores døgnrytmer er lidt forskellige er kl 12 længe for ham imens jeg max kan blive liggende til kl 8 i weekenden… han syntes helt sikkert at det er træls og lige for tiden er han nok endnu mere utilfreds med at jeg begynder at larme meget tidligt om morgenen… også i weekenden. Jeg er så heldig at jeg kan risikere at skyde på damernes første skydehold til EM, hvilket vil sige at skydetiden begynder kl 9. Og når man som jeg arbejder efter 3-timers-reglen og skal sove minimum 8 timer, går jeg lige for tiden i seng før kl 22, imens mit vækkeur ringer allerede kl 05.45… også lørdag og søndag. Som tidligere nævnt, det tager tid at tilvende sig en døgnrytme, derfor starter jeg allerede nu, så jeg er klar til næste uge … for det virker desværre ikke hvis jeg kun går i seng tidligt aftenen før mine skydninger.

Når jeg siger til mine kids at de skal sørge for at få deres søvn og gå tidligt i seng, for at være friske til deres skydninger dagen efter, siger de “Ja, ja, men ikke lige så tidligt som dig”. Som sagt, de syntes det er lidt gammelt og mor-agtigt, men det giver meget mening for mig og gør at jeg altid er frisk og ikke mindst godt restitueret efter lange perioder med megen træning, ligesom jeg også tror at det er en fordel for mange andre. Når man går i skole, arbejder, skal præstere på en skydebane og være i både mental og fysisk god form, er det vigtigt at kroppen får den rette mængde hvile så den er klar og virker optimalt hver dag. Og selvom det er mega kedeligt (hvis man spørger mine skyder-kids) men desværre videnskabeligt bevist, har man som teenager brug for 8-10 timers søvn (imens voksne kan “nøjes” med 7-9 timer).

God nat til alle (når I når så langt)

/Gitte

Efter en hård træningslejr i Herning sidste weekend har jeg haft et par dages skydefri, hvorefter den sidste forberende træning er blevet sat igang. Jeg var i sidste uge på banen fem gange, ligesom jeg tonsede afsted i fitteren og udendørs i løbeskoene sammenlagt syv gange. Tidligere har jeg nævnt hvor meget overskud den fysiske træning giver mig på banen, og derfor giver det pt. rigtig god mening for mig at jeg kommer afsted hver dag … så længe min krop føles frisk og klar hver dag. Desuden har jeg været til fys, igen, tredje gang på tre uger, for at få ordnet min ryg, som desværre stadig lider lidt, men som dog er blevet en del bedre end da jeg startede på behandling for tre uger siden.

Men tilbage til min træning på banen. Det tekniske skal kun pudses af hvor jeg halter, og derfor har den tekniske del stået på hold- og aftrækstræning, krydret med en del prestræning og, et puls ur og mange turer ud og ind af skydestillingen.

Hold skifter lidt betydning fra skytte til skytte, for mig er hold når jeg kan holde min riffel stille … i midten helst 😉 Når jeg kan holde riflen stille får jeg meget mere selvtillid og mit aftræk forbedres automatisk. Derfor er hold super vigtigt for mig og min skydning. Desværre har jeg ikke været så godt til at holde riflen stille i denne sæson og ja, det betyder faktisk at jeg skyder på bevægelser. typisk afgiver jeg skudet på vej ind på skiven, og kun ca halvdelen af gangen holder jeg riflen stille på midten op til skudafgivelsen. Da EM ikke er det sidste og endelige stævne for mig i år … og for altid, er det aldrig for sent at træne holdet, og derfor fortsætter jeg ufortrødent hermed. Måske kan jeg ikke nå at gøre den store forskel til EM, men lidt har også ret 😉

I starten af sæsonen står jeg tit og holder riflen så stille som muligt og så længe som muligt, men eftersom vi nu er inde i hard-core-konkurrence-perioden med EM lige om hjørnet og DM umiddelbart herefter, vælger jeg pt. at hold-træne på en anden måde. Når jeg laver øvelsen må jeg kun skyde når jeg har holdt riflen stille på midten, og efter skudafgivelsen skal jeg gerne blive stående 4-5 sekunder yderligere på midten.

Aftræk siger sig selv 😉 Et aftræk er et aftræk og et godt aftræk er et aftræk som, for midt vedkommende, ikke bliver trukket ind fra ni’eren og hvor efteraftrækket er tilstede 😉 Pt. træner jeg primært aftrækket ved at sørge for at presset på aftrækkeren øges langsomt og timingen af aftræk, skudafgivelse og sigtet er iorden. Jeg skyder egentlig bare en håndfuld skud hvor jeg har fokus herpå, og så plejer det at gå godt. Mit problem er bare, at når jeg ikke har decideret fokus på aftrækket, så sjusker jeg tit, og derfor vil jeg gerne have at mit aftræk bliver en refleks, som jeg ikke skal bruge energi på under konkurrencer. Heldigvis for mig, er der ingen umiddelbare forskel på skudværdierne når jeg tager gode og dårlige aftræk. Pyha.

Den bedste øvelse for at træne aftræk er én jeg har lært af min træner Mikkel Korneliussen. Det er en trinmodel, hvor man har flere trin af aftrækket som skal trænes. Hvert trin gentages 2-3 gange, før man går videre til det næste. Dog, er det ikke nødvendigt at benytte alle trin, man må gerne skrifte lidt, for at variere øvelsen lidt fra træning til træning.

Trin 1: Riflen ligger på stativet, skytten har riflen i skulderen og fingeren lægges på aftrækkeren. Skytten tager nu et aftræk imens denne kigger på aftrækket. Man skal sørge for at det tages perfekt, også for- og efteraftræk 😉

Trin 2: Skytten gør ligesom på trin 1, men nu med lukkede øjne, for at føle aftrækket bedre.

Trin 3: Skytten sætter riflen til et “klikskud” og gør klar til at skyde skudet, men i forberedelsen til skudet lukker skytten øjnene og skyder skudet med lukkede øjne.

Trin 4: Skytten gør som på trin 4, lader med et klik-skud men skyder nu med åbne øjne.

Trin 5: Skytten lader nu med et skarpt skud og skyder med åbne øjne.

Man kan nøjes med at tage 4-5 omgange på hvert træningspas, så man ikke går helt ned over al den tørtræning 😉

Pulsur har jeg båret ved hver træning siden i torsdags. Jeg syntes at det er super spændende at følge min puls igennem mine skydninger og se hvordan den ændre sig i forhold til især hvad jeg har lavet umiddelbart før min træning på banen. Som jeg skrev i forbindelse med evalueringen af træningslejren i Herning havde jeg en lav puls i forhold til de andre skytter under skudafgivelse, og i sidste uge fik jeg den endnu lavere ! I torsdags, da jeg trænede med Mikkel, lå min puls i starten på ca 70 ved skudafgivelse og jeg skød ikke super fantastisk ! Efter en pause gik det bedre og min puls var desuden faldet ca ti slag til 60 omkring skudafgivelsen og her blev den resten af min træning. Fredag lå min puls omkring 60 igen, men den faldt et par slag i løbet af de halvanden time jeg var på banen og endte omkring 57 ved skudafgivelse. Lørdag gik det dog helt amok, jeg trænede om formiddagen og var super frisk i kroppen. Min puls startede igen omkring de 60, men efterhånden som jeg kom længere ind i skydningen faldt den mere og mere, og jeg endte til sidst med at have flere skud som blev afgivet ved en puls på 48-49. Jeg var helt paf, men forstå nu bedre hvorfor jeg nogle gange kan føle at jeg sagtens kan falde i søvn i min stående stilling. Det skal lige nævnes at jeg ikke aktivt går efter at få min puls så langt ned som muligt, uret ligger blot på bordet, så jeg kan se min puls op til og efter min skudafgivelse. Søndag var jeg tidligt på banen, rigtig tidligt. Klub træningen begynder kl 9.30, og jeg sneg mig lige ind til et kort pas på en time fra kl 8, så min krop var ikke helt tip-top, hvilket jeg også så på pulsen. Den gik fra ca 75 og ned til ca 60 i løbet af min træning … men jeg følte også at jeg brugte lang tid på at komme ordentligt ind i rytmen og føle mig tilpas på banen.

At træne med puls er virkelig sjovt og giver lidt mere til træningen. Jeg regner ikke med at jeg skal til at skyde konkurrencer med mit pulsur, men føler at det er en god måde at lære sin krop at kende og ikke mindst hvordan den reagerer forskelligt ved fx at springe direkte fra sengen og ned på banen eller være vågen et par timer før jeg starter træningen. Virkelig brugbar info 🙂

Indtagelse af stilling. Jeg har problemer med at finde den helt rigtige stilling, hvilket er ret frustrerende. Sammen med det nye skydetøj er det som om at jeg er begyndt at rykke mig længere til højre i banen og det har givet problemer … for jeg har svært ved at finde ud af hvor langt til højre jeg præcist skal. Under mit meget korte pas igår morges havde jeg derfor kun ét for, at gå ud og ind af min stilling. Øvelsen gik meget simpelt ud på at jeg skulle finde en god stilling, skyde fem skud, gå ud af stillingen og starte forfra. Dette skulle jeg gøre under hele træningen, og det virkede super! 😀 I løbet af skydningen blev jeg hurtigere og bedre til at finde en perfekt stilling, så nu er jeg igen tryg ved at gå ud af stillingen under en skydning, dejligt 🙂

Jeg har arbejdet hårdt og godt den sidste uge, men denne bliver lidt mere stille og rolig træningsmæssigt. Jeg har planlagt træning idag (er overstået), tirsdag, onsdag, torsdag og måske fredag, Der kan dog nå at ske ændringer, da jeg har et speciale som kan drille lidt tidsmæssigt og ikke mindst en masse politifolk som meget gerne vil benytte banerne på samme tid som mig … og eftersom de er flere og en del stærkere end mig, må jeg nogle gange ofre mig 😉

I løbet af ugen vil jeg komme poste nogle af de konkurrence-pres-øvelser jeg bruger, når jeg står på banen alene og skyder på det meget usikre skivetræk (igen, tak til politiet for det 😉 )

God mandag til alle

/Gitte

For godt halvandet år siden lærte jeg et trick af min gode ven Jens, som jeg i løbet af den seneste uge har givet alt for meget videre til et par juniorbasser.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme, jeg hader når skytter kommer ud fra banen og bare hagler deres skydning ned. Det er vildt demotiverende og den negative energi spreder sig hurtigt i lokalet. Derudover syntes jeg også at det er super ubehageligt med alle de negative ord der kan komme ud af en skyttes mund, ligesom jeg syntes at det er trist at skytten ikke lægger mærke til det gode som denne helt sikkert har gjort under sin skydning. Jeg ser det tit, både med mit arbejde med skytterne på Brøndby Idrætsefterskole, men også til størrer stævner med nogle af de bedste junior- og seniorskytter. Jeg syntes det er trist og jeg vil derfor gerne give mit gode trick videre.

Jeg får tit at vide at jeg er så pisse positiv, som om dette skulle være en negativ ting. Selvom jeg er positiv, kan man jo godt arbejde konstruktivt, hvilket jeg faktisk er overbevist om at gør bedst på denne måde. Dette betyder også at jeg ikke har dårlige skydninger … eller det vil sige, jeg udtrykker det bare ikke på samme måde som mange andre. Jeg er overbevist om at negativ energi avler negativ energi, og derfor vil jeg meget nødigt tale dårligt om mine præstationer på banen … og netop derfor har jeg et rangeringssystem, for hvordan mine skydninger er gået. Rangeringssystemet blev jeg rådet til at lave, for at undgå at få dårlige skydninger, som jeg i en sæson for et par år siden døjede rigtig meget med. Det er faktisk meget simpelt, man rangerer sine skydninger fra at være fx. “Super kodyl brilliant fantastisk god” til at være “ok” som hendholdsvis det bedste og dårligste. Alle skydninger herimellem kan så fære udemærkede, fine, gode, alletiders osv. På denne måde vil de dårligste af mine skydninger altid være minimum “ok”, hvilket jo som sådan ikke er negativt ladet.

Idag tænker jeg ikke så meget over at rangere mine skydninger på denne måde, men for halvandet år siden krævede det meget af mig at huske at min skydning mindst var “ok”, når det ikke gik sådan super godt på banen.

Igen, jeg er overbevist om at negativ energi avler negativ energi, men ved at tænke om sine skydninger på denne måde, vil man aldrig få dårlig energi efter en skydning, men derimod have positiv energi til at arbejde konstruktivt videre med sin udvikling.

Jeg håber at ovenstående giver mening, også i praksis, men vil igen sige, at det er svært at ændre på tankemønstre og det i starten vil være hårdt og svært at overbevise sig selv om at ens skydninger aldrig kan synke lavere end “ok”.

God dag til alle, jeg håber at den bliver Super kodyl brilliant fantastisk god.

/Gitte

Onsdag til lørdag har jeg været afsted på EM-træningslejr i Herning, hvor der blev trænet godt igennem her tre uger før det går løs i Odense. Det var en hård lejr som har givet en masse at arbejde videre med, både teknisk og mentalt.

Onsdag sent på eftermiddagen ankom junior og senior riffelskytterne til Herning, der var træning fra kl 18, og jeg nåede at få banket 100 skud afsted før aftensmaden. Man kan sige, at netop på dette tidspunkt er det vigtigt med kvalitet frem for kvantitet i træningen, men jeg formåede trods mængden at arbejde godt ved alle skud. Mit hovedfokus var på rytmen og aftræk, to meget basale ting som jeg har arbejdet meget med på det senest … men som bare skal være iorden !

Torsdag startede med en omgang yoga før lejrens første konkurrence, en 100-skuds match. Eftersom banerne i Herning skulle opdateres om formiddagen, måtte vi tage til Trehøje, ca. 20 minutters kørsel fra Herning, for at skyde konkurrencen. Jeg kom hurtigt igang og fik sat et tempo som var højt … til tider dog også lidt for højt :/. I løbet af de sidste par uger, og især efter netop denne konkurrence, er jeg blevet lidt i tvivl om mit tempo faktisk er for højt og om jeg får sendt mine skud afsted lidt for hurtigt. Under matchen skød jeg 13-14 skud på 10 minutter, inklusiv ét minuts fast pause. Efter matchen, som for mit vedkommende kun varede små 70 minutter, havde jeg sådan en følelse af, at jeg ikke havde gjort nok. Dét er virkelig en træls følelse at stå med ! -Jeg besluttede derfor at jeg fra nu af ikke vil stå med sådan en følelse igen og arbejde det bedste jeg har lært under alle skud, lige meget hvor mange dette gælder! Ét af de områder hvor jeg især kan blive bedre og bør arbejde mere, er når det kommer til at tage riflen ned og afbryde skud, jeg ikke er helt tilfredse med. Ved at gøre dette kan jeg hente en del point, da det typisk er dette jeg gør forkert, når jeg taber point til konkurrencer. Dette vil også betyde at min kadance bliver reduceret og jeg “kun” kommer til at skyde 10-11 skud på 10 minutter (inklusiv ét minuts pause), hvilket heller ikke er helt tosset ;).

Om eftermiddagen havde vi først ca 2 timers fri træning efterfulgt af en holdkonkurrence. Jeg var super hug på at få trænet en masse aftræk og sigte, men min ryg ville desværre ikke det samme som jeg. I sidste uge skrev jeg om den “tennisbold” jeg føler at jeg har i ryggen, en ordentlig omgang muskelspændinger, som ikke har tænkt sig at slappe af og lade mig være i fred for smerter. Efter en hård formiddag gik min ryg altså helt amok og efter blot 45 minutters fri træning måtte jeg forlade banen grædende. Jeg havde så mange smerte, som jeg hverken kunne strække eller opvarme mig fra. Min ryg kunne og ville ikke slappe af og lige meget hvordan jeg strak ud og kryllede min krop sammen for at få den afspændt, blev den ved med at forvolde vild smerte. Og her skete det så, jeg tog smertestillende for første gang i over halvandet år. Der skal virkelig meget til før jeg gør det, men Linda tvang dem nærmest i halsen på mig … hvilket jeg efterfølgende blev super glad for 😀 Efter en halv times hvil og noget smertestillende var jeg klar på holdkonkurrencen, drengene imod pigerne.
Vi startede med at blive seedet ud fra 5 gældende skud, herefter blev vi sat i par, dreng/pige, som skulle skyde imod hinanden og vinde point til holdet. Vi skød 3-skuds-serier på 150 sek. hvor den bedste i parret fik ét point. Den første der nåede fem point vandt ét point til holdet … og pigerne endte med at vinde 6-0 over drengene, som ikke var stolte, men som dog blev lovet en mulighed for revence senere på lejren. Dagen blev afsluttet med en times cirkeltræning og styrkestaffet, ren succes og mælkesyre direkte ud i musklerne … vi blev så stærke!

Fredag havde min ryg det super, den havde fået lidt smertestillende at sove på og var frisk på endnu en lang dag på banen. Jeg startede igen dagen ud med noget yoga og nogle rygøvelser, for at være helt klar i kroppen til dagens træning. Stine, René, Lars og jeg startede ud med en øvelse i at gå fra prøveskud og til gældende. Vi skulle skyde 6 serier af hendholdsvis 9, 10, 11, 12, 13 og 14 gældende skud, i alt 69 gældende skud, på hver 14 minutter. Forud for hver af de første tre serier havde vi 10 minutters prøveskud, som efterfølgende blev sat ned til 5 minutter ved hver af de sidste tre. Vi skød med decimaler og kæmpede igen pigerne imod drengene, hvor det bedste hold fik point. Det var en virkelig god øvelse, hvor koncentrationen var høj, kvaliteten af skudene gode og arbejdet godt. For mit vedkommende var stillingen i forhold til midten af banen et stort issue, eftersom jeg er begyndt at flytte mig langt til højre i banen. Desuden var tiden og skudfrekvensen også højt prioritet. Efter de første to serie fik jeg for alvor gang i de gode ti’ere, og endte ud med et godt pointmæssigt resultat. Desuden var der super tæt løb de to hold imellem og vi pressede hele tiden hinanden maksimalt for at vinde point, og efter de seks runder stod vi lige og der måtte et afgørende skud til. 2 minutters forberedelse og 50 sekunder senere, kunne Stine og jeg hive sejren hjem med 21,4 imod drengenes 20,9 😀

Om eftermiddagen stod den igen på holdkonkurrence, drengene imod pigerne, hvor vi dog selv stod for seedningen. Pigerne kastede bare navnene ned på papiret i en næsten tilfældig rækkefølge imens drengene syntes at gå mere taktisk til værks. Konkurrencen var den samme som om torsdagen, hvor der blev skudt 3-skuds-serier, og igen trak pigerne det klart længste strå og gjorde igen rent bord ! Efterfølgende lukkede vi skydetræningen af med en finale, som Camilla Birch vandt klart. Camilla er en virkelig dygtig damejunior, som jeg vil opfordre til at man klikker ind på og følger, når damejuniorne skyder deres konkurrence ved EM, da jeg tror rigtig meget på netop hende. EM kan iøvrigt følges live på denne hjemmeside.
Efter træningen spillede vi en omgang badminton, som jeg stadig idag kan mærke at jeg ikke er vant til at spille … har en virkelig øm højre underarm … men derfor var det stadig super sjovt og en stor succes 🙂 Desuden begyndte pistolskytterne, samt resten af riffel-elitegruppen, at komme dryssende i løbet af eftermiddagen, da disse har træningslejr indtil søndag. Bl.a. kom Susanne Meyerhoff, som holdte et kort, men godt oplæg om hvordan man forbereder sig godt frem imod et EM. Susanne har selv været afsted 21 gange tidligere (i år bliver den 22. gang) og vundet fire gange … så hun ved alligevel ét eller andet, og jeg sugede til mig af inspiration. Virkelig godt og inspirerende.

Lørdag skulle vi skyde en 40-skuds-match med handicap. Handicappet blev udregnet i forhold til vores EM-udtagelses-skydninger. Desuden fik de fleste af os pulsmåler på, så vi kunne se hvordan vores puls udviklede sig i løbet af skydningen. Ja, jeg havde altså lidt fokus på min puls i starten, men efterhånden som jeg kom længere ind i skydningen blev mit fokus ført mere over på min skydning. Ikke at jeg ikke havde fokus her før, jeg arbejdede nemlig hele tiden super godt og mit tempo var i fokus fra starten. Jeg var god til at få afbrudt tvivlsomme skud og især til slut i matchen lykkedes netop dette rigtig godt for mig. Matchen endte ud med en total på 410,1 til mig, som egetlig var ok, men desværre ikke nok til at være med i den efterfølgende finale, og jeg måtte derfor nøjes med at heppe. Dog fik jeg stor ros for mig puls under konkurrencen, som lå på ca 60 slag/min. ved skudafgivelsen, hvilket var klart bedst af alle skytterne. Jeg har arbejdet lidt med min puls tidligere på sæsonen, som jeg skrev om efter den sidste EM-udtagelse, men skal helt sikkert arbejde noget mere hermed frem imord EM, da det giver mig selvtillid at kunne kontrollere dette element i pressede situationer.

Efter at have sovet 10 timer i nat, er jeg frisk på et par dages fri, inden jeg går igang med de sidste to ugers forberedelse op til EM. Det bliver så spændende, og jeg skal forsøge at holde jer opdateret på hvordan jeg arbejder. Indtil da må I alle have en rigtig dejlig søndag 🙂

/Gitte