DM 15 meter … og en lille opsang …

Ja, ja, det her indlæg har været et stykke tid under vejs, men bedre sent end aldrig 😉

Som skrevet tidligere, blev DM 15 meter afholdt i Holing, Herning, i lørdags, og jeg var blevet overtalt af Alex Møberg til at træde til for at hjælpe ÅRK-holdet, så han kunne skyde en konkurrence i Dortmund. Jeg skal være ærgerlig og sige, at som konkurrencen nærmede sig, fik jeg mindre og mindre lyst til at stille op … for på samme tid nærmede min deadline for aflevering af en stor del af min speciale-opgave til mine vejledere sig også, og jeg er presset mht. den opgave. Da min lillesøster også skulle skyde, og Trehøje som hun skyder for, har et super godt hold, havde jeg taget bunker af læsestof med til Herning, for at læse efter endt skydning, da jeg ikke regnede med at ÅRK ville gå videre i holdkonkurrencen … men sådan skulle det ikke gå …

På skydebanen i Trehøje, Casper, Michael, Niels og Diana er flittige og træner godt.

Vi skulle skyde kl. 10, og allerede 08.45 var vi tilstede i Holing. Både min søster og jeg kan godt lide t være i god tid, så vi kan få varmet ordentligt op, får tjekket vores tøj og udstyr og lade mentalt op. Diana gik helt sikkert mere seriøst ind til denne opgave, for da jeg ikke har skudt med min kaliber .22 siden DM 50 meter i 2011, havde jeg ingen forventninger til at skulle ind og fyre en vild skydning af. Selvfølgelig ville jeg gerne skyde godt, men manglende træning og motivation trak forventningerne ned … og jeg gik derfor efter det meget uambitiøse mål om at skude 9 i snit. Jeg startede fint ud i prøveskudene og gik igang efter kun 10 prøveskud. Det er svært at skyde 15 meter, for man har ikke tid til at fedte rundt i 10’eren som på luft, så man skal være skarp og have timet aftrækket perfekt, når det sorte kommer forbi … eller jeg skal. I de første ti skud havde jeg lidt problemer med denne timing. Heldigvis fik jeg 90, med en 7’er og 8’er, og holdte mig til planen om 9 i snit. I anden serie fik jeg bedre styr på timingen og fik 9 med videre og 98 for tredje serie. I fjerde serie kom jeg lidt ud af rytmen og kom til at tænke på at jeg nu kunne nå 80, hvis jeg bare fortsatte på den gode måde … desværre måtte jeg nøjes med 94 og 378 totalt … hvilket jo egentligt ikke er så dårligt. Efter 35 minutter forlod jeg banen og var tilfreds med præstationen, men på samme tid klar til at læse en masse statistik … men sådan gik det ikke.

ÅRK sneg sig netop med i finalen og mødte i første skydning dagens bedste hold, Særslev. I finaleskydningerne skyder man 20 skud på 40 minutter, inklusiv prøveskud. Vi blev seedet og skulle vinde match-point til vores hold, jeg fik æren af at skyde imod Stine Nielsen. Stine må vel klart anses for at være Danmarks pt. bedste skytte, så jeg besluttede mig for at skyde min egen skydning, og håbe på at Nanna, Kim eller Lasse kunne tage point fra de andre Særslev skytter … men sådan gik det ikke. Vi tabte kampen 4-0 og røg i bronze-kampen imod min søsters hold, Trehøje. I bronzekampen var jeg igen første seedet og skød imod Alexander Helleskov. Når man skyder imod Alexander skal man være opmærksom på én ting, han skyder vildt hurtigt, og man skal passe på med ikke at følge hans tempo ! Heldigvis stod jeg foran ham og blev derfor ikke berørt af hans tempo. Han gik efter 15 minutter og efter 20 minutter var eg færdig. Jeg fik point imod Alexander, men desværre var det også den eneste kamp vi vandt, og vi måtte nøjes med en fjerde plads.

Det endte med at jeg gik hjem med to 4. pladser, hvilket selvfølgelig er træls, men samtidig helt ok of fair. Sådan én som mig skal jo ikke tage medalje på en disciplin jeg jo aldrig skyder … og som jeg i virkeligheden ikke er så vild med at skyde … Ja, under og efter mine skydninger blev jeg mere og mere bekræftet i mit valg i forhold til at skyde luft frem for kaliber .22 … Det er svært at forklare, og jeg har prøvet det før, men gør det gerne igen. Når jeg skyder luft føler jeg at jeg kan arbejde med mig selv, har styr på min teknik og tager min opgave seriøst. Når jeg skyder .22 syntes jeg at det er sjovt, men jeg tager det ikke serøst på samme måde. Jeg føler desuden ikke at jeg kan arbejde med min teknik på samme måde og jeg har derfor svært ved at sætte mig op til disse skydninger … men derfor betyder det jo ikke at man skal føle sig sikker på ikke at se mig i skydetøjet til DM. For når ovenstående er sagt, syntes jeg at jeg føler mig pligtet til at stille op, for at øge konkurrencemomentet. Fx syntes jeg stadig at det er en mindre skandale at der kun var 9 dameskytter til DM 10 meter, når jeg nu ved at der er mange flere der skyder denne disciplin. Vi kan ikke alle vinde, men vi kan alle få noget ud af konkurrencen, og det bliver bare federe når vi er mange til at konkurrere, i stedet for at det kun er de tre medalje-kandidater der stiller op.

En lille opsang til alle dameskytter … og alle andre som ikke stiller op fordi man alligevel ikke har en chance for at vinde. Det handler lige så meget om sin egen udvikling, medaljer er ikke vigtigere end erfaring og den udvikling konkurrencer giver, også selvom det kan være svært at sætte sig op.

Til sidst vil jeg gerne sige tillykke til alle medaljetagerne og især vindernes, Stine, Camilla B, Esben, Alexander og Særslev … og selvfølgelig til alle dem som kom og fik noget ud af at deltager, som de kan bruge konstruktivt ved deres næste konkurrencer 😉

God solskins-tirsdag til alle

/Gitte