Arkiv

Monthly Archives: april 2013

Beklager den sene opdatering angående min skydning i Hannover fredag morgen. I perioder presser jeg min krop både fysisk og psykisk, i en sådan grad, så den pludselig giver efter og må have en hvil. Dét skete igår, hvor jeg egentlig havde planlagt at skrive dette indlæg, men i stedet valgte at sove hele dagen … bogstaveligt talt!

Men tilbage til turen og ikke mindst min skydning. Det sidste stykke tid har jeg ikke været meget på banen og på trods af næsten 8 timers transport (Vallensbæk – København – Odense – Fredericia – Hannover) gav jeg den gas til onsdagens frie træning, og endte med at få fyret godt 120 skud afsted. Ikke planen i første omgang, men desværre nødvendigt. To ting var afgørende for at passet blev så langt

1) I Hannover skydes der på Mayton anlæg, som ligesom de helt nye Sius anlæg (som der bl.a. skydes på i Lind, har et meget skarpt lys å skiven. Jeg brugte derfor en del til på at still på irisblænde, godstykkelse af ringkorn, størrelse på ringkorn og farvefilteret. Både Enrico og René måtte skrue løs, før det begyndte at virke.

2) Igennem hele min træning havde jeg problemer med at mine skud konstant sad for lavt, også lige meget hvor meget jeg stillede på diopteret. Til slut i træningen skød jeg 20 skud, hvor skærmen var vendt væk fra mig og Enrico stillede på højden. I løbet af disse skud sad 19 i en klump … lavt på skiven!

Rimelig god samling i forhold til at Enrico klikkede mindst 20 klik op under skydningen

Rimelig god samling i forhold til at Enrico klikkede mindst 20 klik op under skydningen

Efter endt træning kom vi altså frem til den konklussion, at jeg nok hellere måtte en smut forbi Feinwerkbaus stand, for at få tjekket mit diopter. Det endte med at jeg fik et splinter nyt diopter … og et tjek af min riffel, lækkert 😛

Før min træning startede var det ikke meningen at jeg skulle træne mere før konkurrencen fredag, men pga. det nye diopter, måtte jeg hellere en tur i skydetøjet torsdag, for at få det skudt ind … og det fortryder jeg ikke. Første skud var en høj 1’er 😉 Jeg fik det hele tilpasset og tog efterfølgende en ¨håndfuld skud, hvor rytme og tempo var vigtigst. Egentlig følte jeg at jeg skød godt og jeg havde også mange 10’ere, eneste problem var bare at de ikke var specielt gode. Skulle konkurrencen skydes på heltal havde jeg nok være ligeglad og tilfreds, men konkurrencen blev altså skudt på decimaler, så jeg følte mig lidt presset :/

Sightseing

Sightseeing! 😀

Min nyeste bedste veninde ... Ænderne ved det nye rådhus i Hannover har intet imod at blive håndfodret

Min nyeste bedste veninde … Ænderne ved det nye rådhus i Hannover har hverken noget imod at blive håndfodret eller at hente maden selv

Morten, frugttræ og det nye rådhus

Morten, frugttræ og det nye rådhus

Laura, Rikke og jeg skulle skyde tidligt, altså sådan for alvor tidligt. Mit vækkeur startede 05.00, hvorefter den stod på en omgang yoga/afspænding samt et kort visualiseringsprogram. Især fordi det er så tidligt, syntes jeg at det er utroligt vigtigt at stå op i god tid og få strukket kroppen godt igennem, så den er vågen og klar til skydningen.

Vores prøveskud startede 7.30, og på trods af den tidligere skydetid, følte jeg mig fuldstændig frisk og klar. Min stilling var rigtig god og jeg havde en dejlig følelse. Prøveskudene gik også godt, dog var mine 10’ere stadig ikke helt inde hvor jeg gerne ville have dem. Jeg havde joket lidt med at jeg for tiden ikke kan skyde 10’ere bedre end 10,4, og efter skydningen stod jeg stadig med denne følelse.

Jeg lagde nervøst ud og havde ikke fat i rytmen. Min stilling var god og jeg fik sendt nogle gode skud af, men desværre betød nervøsiteten også at jeg indkasserede nogle grimme 9’ere 😦 Første serie endte på 101,6, desværre et stykke fra de 103,0, som jeg gerne vil have i snit i mine serier. I anden serie fik jeg bedre gang i rytmen og tempoet og skaffede mig 102,3, igen skyldtes det lave resultat et par tarvelige 9’ere. I tredje serie havde jeg problemer med at komme tilbage i den gode rytme efter en ganske kort pause o måtte nøjes med 101,4. Til sidst var det opad bakke, jeg følte jeg havde en god stilling og til sidst i tredje serie fangede jeg igen den gode rytme. Jeg blev stående og hamrede de sidste 14 skud af på 10 minutter. Det hele kørte lige pudselig, og for første gang i skydningen fik jeg 10’ere som var dybere end 10,4 😀 Jeg endte skydningen med 10,9, en sidste serie på 105,0 og en samlet score på 410,3/*29 … 29 !!! De 29 innertens siger lidt om at jeg egentlig godt kan ramme 10’eren, men kun den kedelige del af den, damn!

Selvom jeg har en meget ambivalent følelse, er jeg stadig tilfreds med mit arbejde under skydningen og spændingsniveauet i starten af min skydning, som mindskes fra konkurrence til konkurrence.

Dagens største succes må dog siges at være Rikke mæng, som endnu engang banker de dybe 10’ere afsted, ryger i finalen som nr. 4 med 416,5 og ender på en samlet 8. plads. Endelig lykkedes hun max til konkurrencer, og jeg syntes at det er fedt at der nu er én mere, som kan være med til at presse os alle til at blive endnu bedre 😀

Rikke i finalen som nr. 4 :P

Rikke i finalen som nr. 4 😛

Nåhr ja, vi fik også bronze på damehold, hvilket jo egentlig også er meget pænt … men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige undskyld! Laura og jeg valgte nemlig at smutte til Danmark før præmieoverrækkelsen (fire timer efter Rikkes finale), for at komme hjem i menneskelig tid og være sikre på at jeg kunne nå et tog til København. Jeg syntes selv at det er vildt flabet når nogle smutter før præmieoverrækkelsen, men at skulle udskyde den ca. 8 timers hjemtur fire timer, virkede bare vildt uoverskueligt. I stedet nåede jeg et tog i Odense og jeg kom hjem før midnat, perfekt!

Udover Rikkes finaleplads og holdmedaljen til Stine A, Laura og jeg, klarede de andre danske skytter sig også godt, og Frederik, Carsten og herreholdet på liggende endte også på podiet, ligesom Steffen røg i finalen på matchen. Stort tillykke til jer også 😀

Træningen den næste tid står på konkurrencetræning med fokus på tempoet og min forberedelse før hvert eneste skud. Alle skud der skydes fra nu af og indtil World cuppen i München om ca. fire uger bliver med 100% fokus!

God søndag aften til alle

/Gitte 

 
Rikke i finalen som nr. 4 😛
Reklamer

I weekenden var der dejlig og en meget tiltrængt træningssamling på Kalvebod, København. Siden jeg kom hjem fra Kina har jeg stort set kun arbejdet på mit speciale og har derfor ikke haft tid til at træne så meget. Desuden har jeg afleveret min nøgle til Brøndby Skytteforening, som jeg desværre ikke har kunnet få lov til at beholde, eftersom jeg fra sommer ikke længere er træner på skyttelinjen. Derfor træner jeg fra nu af i Ballerup, men da jeg har en timers transport til/fra banen, har jeg ikke tid til at træne i hverdagene … derfor var det rigtig dejligt at få skudt en masse i weekenden.Vi mødtes fredag eftermiddag, hvor nogle skulle screenes, have tjekket skader og igennem nogle styrketests. Personligt holdte jeg mig til banen, kun afbrudt af en lille session ved Connie, som viste nogle gode styrke-opvarmningsøvelser, som kan bruges før man går på banen.

Laura, Frederik og jeg var de eneste som skød luft på lejren. Man har lavet et lukket afsnit inde på 50 meter banerne, så man kan skyde luft inde i varmen imens 50 meter skytterne kan skyde lige ved siden af … ude i kulden.

Laura på luftbanerne

Laura på luftbanerne

For mig var det vigtigste at få skudt en masse skud, men med høj kvalitet. I starten kunne jeg godt mærke at jeg skulle arbejde på timingen af mit aftræk, men i løbet af weekenden blev det faktisk rigtig pænt og jeg lukkede min testmatch søndag med nogle vildt gode serier 😀

Lørdag formiddag havde vi første af tre lifeskills-sessions, hvor vi blandt andet skulle udvikle nogle værdier for gruppen, som vi ved samlingen i maj skal arbejde videre med. Jeg glæder mig ! Som udgangspunkt handler lifeskills om hvordan man håndterer sin hverdag og livet generelt, noget jeg syntes er super spændende og vigtigt. Når man skal klare studie, job, træning, familie, kæreste, venner, evt. andre fritidsinteresser og sig selv, kan det være meget rart at få nogle værktøjer til at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Alle giver den gas til cirkeltræning lørdag aften

Alle giver den gas til cirkeltræning lørdag aften

Søndag var det ikke kun Laura og jeg der havde testmatch. På 50 meteren blev der skudt world cup udtagelse, ikke den endelige, men én af en længere række skydninger. Vinden på Kalvebod er kendt for at være svær, og derfor var resultaterne ikke høje, tilgengæld var de super tætte. Bedste skytter blev Alex Møberg og Kenneth Nielsen, begge med 612,3.

Der skydes udtagelse ... en svær udtagelse !

Der skydes udtagelse … en svær udtagelse !

I morgen tager jeg til Hannover, hvor jeg på fredag skyder kvalifikation. Det bliver meget spændende at komme afsted og jeg håber, håber, HÅBER at jeg kan holde fokus på mit arbejde, følge mig plan og komme ud med et resultat som jeg kan være godt tilfreds med 😀 Jeg satser først på at opdatere bloggen lørdag, men selve konkurrencen skydes fredag fra 7.30 (jeg er så heldig at jeg skal på det helt tidligere hold) og kan følges på stævnets hjemmeside.

Teamwork på parkeringspladsen søndag efter endt lejr.

Teamwork på parkeringspladsen søndag efter endt lejr.

Hele weekenden står den på træningslejr for elite-, talent- og til dels mesterskabsgruppen. Vi skal alle være i København, hvilket passer mig helt fint. Selvom transporttiden hver morgen bliver lidt længere for mig end de andre skytter, er det bare så dejligt at man ikke skal pakke en stor taske, bruge tid på transport fredag og søndag, og så kan jeg sove i min egen seng og koble helt af når jeg kommer hjem om aftenen alle tre dage. Dejligt 🙂

Udover at weekenden selvfølgelig byder på en masse træning, skal vi også testes ganske kort angående vores fysik og de “unge” og uerfarne skal igennem et lifeskills-projekt, og jeg glæder mig især til sidstnævnte, som jeg håber kan bidrage med masser af nyt og gøre mig bedre både i hverdagen og i forbindelse med konkurrencer og hårde træningsperioder.

Til sidst vil jeg gerne sende alle mine tanker til Fam. Andersen, som her til formiddag begraver Ole Andersen, formand for 10m udvalget, som i weekenden afgik ved døden efter lang tids sygdom. Samtidig vil jeg gerne benytte sige stort tak for det flotte arbejde og den gode indsats han har gjort for især 10 meter skydningen i Danmark.

Alle andre, ønsker jeg en rigtig god weekend.

/Gitte

Sidste del om turen til Kina. Dag 10 samt en kort gennemgang af emner, som har givet mig meget at tænke over.

Dag 10 – Verdens længste eftermiddag
Turen i Kina er ved at nå sin slutning, og tidligt om morgenen tager vi fra Zhejiang for at køre de to timer ind til Shanghai, vente en time på at få lov til at tjekke ind, bruge tre timer på at tjekke ind og tjekke våben, og bruge én time på at finde Ben & Jerry’s til turen hjem, en vinkende kat og masser af chokolade. Herefter stod den på en ti timers flyvetur, som hurtigt blev en del længere pga. modvind. Vi lettede 15.00 og landede i København 20.00, det var sådan en lang tur. Snart fik jeg igen jetlag at mærke! Søndag morgen vågnede jeg kl 6 og kunne ikke sove mere. På trods af at mit hoved føltes helt frisk, rystede min krop og jeg kunne ikke gøre andet end at ligge på sofaen det meste af dagen. Efter et par dage var jeg dog ok igen det eneste jeg mnærkede var at jeg var utroligt frisk omkring kl 16 hver eftermiddag, men tilgengæld meget frisk om morgenen … også selvom mit vækkeur har ringen 5.45 stort set lige siden. Tidligere har jeg kun krydset tidszoner i Europa, hvilket ikke har været svært, men til næste gang jeg skal udenfor Europa, ved jeg at jeg skal starte nogle dage i forvejen med at vende mig til en ny døgnrytme.

Turen som sådan har desuden givet mig en lang række ting at tænke over og gode inputs til min egen træning og indstilling.
Blandt andet er de kinesiske skytter meget disciplinerede, ikke nok med at deres skydning er deres job og livsvej, så forekommer der her en kultur, som gør at man bare ikke kommer for sent, og hvis man gør, får man ikke lov til at træne med. Flere dage stod jeg og tænkte kl 9 om morgenen, at jeg nu allerede havde skudt 50 skud, imens vi i Danmark tit står og brokker os over at skulle skyde så tidligt. Disciplinen kan vi lære meget af.

Desuden er de kinesiske skytte ikke så afhængige af deres træner på samme måde som os. Hvor danske unge skytter nærmest skal have én til at beslutte hvad der skal gøres under opbygningen af en stilling, prøver de kinesiske skytter sig frem og finder dét der mærkes godt for dem. Dette har både sine fordele og ulemper. Desuden får de stykket et program i hånden, og så går træneren, det er altså skyttens eget ansvar at træne intensivt og hårdt og følge de givne programmer. Igen, meget disciplineret.

Ydermere har kineserne efter min mening forstået skydning. Det er processen og den indre (ind)stilling der virker. Hvis noget føles forkert, skal man tage fra og starte forfra med sin skudforberedelse. Det er desuden også følelsen af stillingen som bestemmer om skuddet er godt eller skidt. Kineserne kunne sagtens træne flere dage uden at skifte skiver specielt mange gange, imens man i Danmark har en tendens til at kigge meget nøje på de enkelte skudværdier. Til syvende og sidst er skudværdien det vigtigste, men hvis man ikke har en god indre stilling og følelse, går der endnu længere tid til værdierne bliver gode. Deres indstilling bliver der også arbejdet hårdt på. De arbejder decideret frem imod ikke at vise følelser under deres skydning, træning som konkurrence. Én af de danske skytter vidste temperament under en af konkurrencerne, imens den kinesiske træner begyndte at grine. Dette ses som et svaghedstegn, da man har svære ved at skyde godt, hvis man er for følelsesmæssigt involveret. Deres skytter bliver derfor coachet i og tvunget til at arbejde med den mentale indstilling for at kunne yde bedre.

Turen har mere end levet op til mine forventninger, og jeg håber at sidste uges dagbog, har givet nogle af jer en lille idé om hvad vi har lært og fået ud af turen, ligesom jeg selvfølgelig også håber at noget af mit skriveri kan bruges i praksis … jeg gør i hvert fald selv mit, for at overføre nogle af træningsmetoderne til min egen træning lige for tiden. Men mere om det senere.

Til sidst vi jeg sige at det vigtigste jeg lærte af turen til Kina er, at fordi vi ikke har den samme tid til at træne, bliver vi nødt til at holde 100% fokus under vores træningspas, arbejde bedre med opbygningen af vores stillinger og træne tilstrækkeligt fysisk. Det kan gå hen og blive en hel religion for mig, da jeg ved siden af min skydning også sal finde tid til job og studier … “Træn smart” bliver vejen frem for mig!

God onsdag til alle.

/Gitte

Som lovet tidligere i dag, vil jeg nu gennemgå vores fysiske program for dag 6 – 9. Jeg gør det fordi jeg stadig er helt fortabt i vigtigheden af dette i forhold til skydningen, fordi kineserne var vilde med at lære vores programmer og fordi de er super effektive og kan laves af alle, uanset niveau!

Dag 6

Efter at have fulgt kinesernes fysisk træning dag 5, er det i dag deres tur til at følge os! Da en del af riffelskytterne skyder konkurrence under den fysiske træning, er det primært pistolskytterne som joiner os … samt et par lykkelige trænere, som filmer det hele! Linda har igen lagt programmet, som ser således ud:

–          12 min løb

–          3 x 10 armbøjninger

–          3 x 10 squatt

–          12 min løb

–          3 x 8 lounges

–          3 x 20 mavebøjninger

–          3 x 20 rygløft

(jeg er ikke 100 på mave og rygøvelserne, men de burde være der 😉 ). Kineserne var helt baskede allerede før anden løbetur, og de sov helt sikkert godt om natten.

Image

Efter træningen, viser Linda nogle gode øvelser om også kan bruges til hverdag, bl.a. hvordan man i par kan træne baglår.

Dag 7

Efter alt for mange dage med løb op og ned af bakken ved skydebanen, orkede ingen af os mere løb. Da Linda var taget hjem tidligere på dagen, fik Mikkel til opgave at lave dagens program, som i dagens anledning kun skulle tilpasses danskernes niveau. Det endte med at blive pyramide træning. Ved pyramidetræning starter man på et bestemt antal gentagelser af hver øvelse, fx 10, og efter hver omgang går man én gentagelse ned, så man får henholdsvis 10, 9, 8, 7, …,1 gentagelse af alle øvelser. Man laver det som en slags cirkeltræning, hvor man fx laver alle øvelser 10 gange, før man går et trin ned. Vores øvelser var følgende:

–          Løbe en lille rute på 50 meteren

–          Armstrækkere

–          Mavebøjning

–          Squatt (knæbøjninger)

–          Birbies (ligger på maven, laver en armstrækning, springer op i hug, hopper og klapper hænderne sammen over hovedet).

Vores pyramide startede ved 12, og tro mig, allerede ved trin 10 var jeg ved at give op. Det var alt for hårdt, men super effektivt!

Vi sluttede træningen med planke hele vejen rundt (mave, 2 x side, ryg).

Dag 8

Det var egentlig meningen at vi skulle træne alene, og da de sidste dage havde været hårde fysisk og vores ben var trætte, så jeg personligt frem til noget restitutionstræning … men sådan blev det ikke. Kineserne var blevet vilde med vores træning, og besluttede at koble sig på os. Mikkel valgte derfor at de skulle trækkes igennem en omgang pyramidetræning tilsvarende dén danskerne lavede på dag 7. Dog blev det sat ned til kun 6 omgange, for ellers ville både kinesere og danskere gå til.

Det var primært pistoldrengene som var med, men de gjorde det godt og gav den gas. En dag bliver de måske lige så stærke som vores drenge, Morten og Jonas J

Dag 9

Sidste træningsdag på basen og Sidsel og jeg får æren af at lave dagens fysiske program. Kineserne er igen med og vi beslutter at de skal have noget der er nemt at gå til og lige så effektivt som dagene forinden. Vi laver en cirkel som består af ti øvelser. Hver øvelser køres i 30 sek. efterfulgt af 15 sek. pause. Øvelserne var (tilfældig rækkefølge):

–          Armstrækkere

–          Squatt

–          Lounges (udfaldsskridt)

–          Birbies

–          Lige mavebøjning

–          Skrå mavebøjning (diagonalt)

–          Lige rygbøjning

–          Skrå rygbøjning (diagonalløft)

–          Sidebøjning venstre side

–          Sidebøjning højre side

Vi kørte to omgange efterfulgt af planke for mave, siderne og ryggen. De kinesiske skytter var baskede imens trænerne var glade for at have fået ny inspiration til deres fysiske træning. For selvom kineserne er gode på det sportslige niveau er de ikke de bedste til at forebygge skader, og slet ikke i skydesporten, desværre.

Image

En høj blond dreng er, som tidligere nævnt, det største hit blandt kineserne.

12-A1BB3479-573723-800

Kineserne tager billeder sammen med alle danskerne

Dette er vores sidste dag med skytterne, og dermed også afslutningen på det store gaverace. Desuden bliver tiden efter den fysiske træning brugt på at tage billeder med samtlige kinesere, samt en hurtig læggen arm med én af riffelpigerne.

Jeg vil nu selv smutte en tur i løbeskoene og ende ruten i fitt’eren, hvor den står på … cirkeltræning 😀

God søndag aften til alle

/Gitte

Dag 6 – 9 Træning, træning, træning, træning

Efter den lidt ”lette” start på Kina-turen, bliver der sat hårdt ind med træning på de sidste fire dage på skydebanen. Jeg vil gerne lære så meget som muligt og jeg tror på at det gøres bedst ved at træne mest muligt som kineserne. På denne måde bliver træningsmetoderne bedre indarbejdet og jeg kan bedre tage ting til mig og afvise andet som ikke er brugbart. Dette indlæg bliver derfor en gennemgang af min træning i løbet af de sidste fire dage på basen Kina.

Mindst én gang dagligt står jeg helt alene på banen, da de resterende skytter enten har fri eller træning på 50 meteren. Derfor må jeg selv finde på noget træning, som tit bliver et mix af Kina- og Gitte-træning.

 

Dag 6

Formiddag:

–          10 min tørtræning (indtagelse af stilling)

–          4 x 10 skud (skifter skive ved hvert ”sæt”)

–          10 x 5 skud (skifter skive ved hvert ”sæt”)

I sidste ende er samlingen det vigtigste her, men i selve skydningen, er rytmen og skudafgivelsen det klart vigtigste.

 

Eftermiddag (alene):

–          20 min hold (tør)

–          40 min – 40 skud – 100 % fokus

Jeg har haft problemer med at skyde imens riflen står stille, noget jeg skal arbejde med. Derfor fik jeg hold-opgaven af Mikkel og Enrico, hvor jeg skal sigte og holde riflen så stille som muligt i op til 10 sek. Virkelig god øvelse!

 

Dag 7

Formiddag:

–          40 min følelse (tør)

–          80 min følelse

Kineserne skyder meget på følelsen, og derfor har de mange pas hvor følelsen er det vigtigste fokus. Mærker de noget der ikke er optimalt, afbryder de straks skuddet. Efter nogen tid med denne træningsform, burde man være i stand til at genkende den gode følelse forud for forberedelsen af skydet, og derved undgå at tage riflen ned så ofte, som man (læs jeg) gør i starten.

 

Eftermiddag (alene):

–          20 min hold (tør)

–          40 min følelse

 

Dag 8

Formiddag:

–          90 min samling

–          60 min ”action”

Kineserne arbejder meget med samlingen, da en god samling ses hos den gode skytte. Da jeg har trænet meget på pap indtil nu, er jeg i chok over at jeg aldrig har tænkt over denne øvelse. Den giver SÅ god mening og ens fokus er helt perfekt, ikke på pointet, men på hvor ens skud sidder. Man bliver ikke pointfikseret men snarer får man styr på det tekniske. Genialt!

”Action” dækker over, at vi skulle skyde 70 skud i et højt tempo. Da jeg var super træt i ryggen på dette tidspunkt gav jeg den max gas. Det viste sig hurtigt, at når jeg tænker på hastigheden så ryger mit fokus på det tekniske, som i stedet kører på rygraden. Dette gav nogle virkelig gode skudbilleder og en meget bedre samling end ved forrige øvelse … også selvom jeg var træt.

 

Eftermiddag (alene):

–          20 min hold (tør)

–          20 min model/balance

–          20 min balance (uden sko)

–          15 min tør (uden skydetøj)

Denne træning tilrettelagde jeg selv. Den var resultatet af mine behov efter formiddagens træning, hvor jeg havde problemer med blandt andet balancen. De sidste 15 minutter uden skydetøj var tiltrængte. Nogle gange er det bare rart at stå med riflen omvendt, for at få belastet modsatte side af især ryggen (pistol skytterne gør noget tilsvarende, hvor højrehåndsskytterne løfter pistolen med venstre, imens linksskytterne gør det modsatte).

 

Dag 9

Formiddag:

–          35 x 10,4+; 50-70 skud

Denne øvelse har været lidt frygtet, men endelig nåede jeg den. Det var sidste da, så jeg ville gerne give alt hvad jeg kunne. Øvelsen går ud på at man skal skyde 35 10,4’ere eller højere på maksimalt 70 skud. På denne måde får man igen fokus fra det samlede resultat og i stedet hen på at skyde de gode 10’ere. I forhold til de nye decimal-regler er denne øvelse perfekt, da det nu ikke kun er et spørgsmål om at skyde mange 10’ere i konkurrencen, skudværdien er nu meget vigtiger. Rigtig god øvelse, som sagtens kan tilpasses den enkelte skytte.

Jeg gennemførte øvelsen to gange og var vildt basket efterfølgende.

 

Eftermiddag (alene):

–          60 min samling/aftræk

Samlingen tror jeg helt sikker at jeg kommer til at arbejde mere med i fremtiden, det er jo genialt! Desuden har jeg arbejdet lidt med mit aftræk den sidste tid, og derfor også ved dette sidste træningspas.

Senere idag smider jeg en oversigt over vores fysiske træning da 6-9 ud, der er nogle virkelig gode øvelser, som giver gode resultater, også selvom programmerne er korte og kan laves i baghaven, gården, parken el.lign. 🙂

 

/Gitte

Dag 3 ”Sightseeing”

Efter en god nats søvn ringer mit vækkeur kl. 7 og min nye hverdag i Kina bliver på denne dag kort introduceret. Vores morgenmad spises i basens kantine, hvor der ved hvert måltid serveres 6-7 forskellige retter. Vi bliver sat i et lille hjørne af kantinen hvor der serveres speciallavet mad; spejlæg, toastbrød, friturestegt brød, marmelade og ost. Jonas, der tidligere har været i Kina forklarer at kinesere er et folkefærd som gerne gør alt for deres gæster og derfor laver de også mad som de tror vi vil have det. Personligt går jeg selv på opdagelse i de ”indfødtes” mad, hvor jeg tester dumblings og risgrød. Jeg syntes det er spændende at prøve deres mad, og selvom jeg sagtens kunne bruge en skål havregryn med mælk, virker denne morgenmad super godt for mig.

Lækker Kina-morgenmad

Lækker Kina-morgenmad

Efter morgenmaden er det tid til træning. Marcus, Frederik og jeg skyder kun luft på denne tur og vi træner på finalebanerne denne formiddag. Da vi ankommer til banerne omkring 8.45 står der allerede fem pistolskytter og tørtræner, det har de gjort siden kl. 8! Vi begynder så småt at pakke ud, men da der kun er lavet baner til at der kan træne fem pistolskytter kommer der problemer. Kineserne synes ikke at have forstået at vi vil træne med dem og med deres metoder, og først efter et stykke tid med tegnsprog og sparsomme engelske gloser fra begge lejre, bliver to af pistolskytterne beordret til at gå ovenpå til de andre skytter, så Marcus og Frederik kan komme til. Igen, kinesere gør alt for at gøre deres gæster glade. Imens bliver der sendt to riffelpiger ned, for at kunne stå ved siden af mig under min træning.

På trods af at jeg stadig er i søvnunderskud og min krop har prøvet at holde mig i sengen, får jeg taget hul på min første skydetræning med hagl siden DM. Træningen går rigtig godt og jeg holder fokus på min rytme og skudur. Imod mine forventninger banker de to kinesere ikke udelukkende 10’ere afsted, noget jeg ellers har frygtet før afgang. De virker tilgengæld utroligt menneskelige … og unge.

I løbet af formiddagen får jeg hovedpine og voldsom kvalme … jetlaget har ramt mig! Jeg må kæmpe for at holde koncentrationen under den sidste del af min træning, samt at holde humøret oppe indtil symptomerne forsvinder i løbet af eftermiddagen.

Vi spiser frokost 11.30 og igen går jeg glædeligt på opdagelse i kinesernes buffet (på trods af min jetlags-dårligdom) imens dansker-buffeten består af ris, pommes frites og andet friturestegt mad. Jeg fylder altid min pakke helt op, en lidt offensiv taktik ifølge Jonas, men jeg vil bare gerne nå at smage så meget som muligt. Hele ugen kasseres der en del mad, da ikke alt falder i min smag, jeg er ikke kræsen anlagt, men den specielle ”Kina-smag” som meget af maden har, skal jeg lige vende mig til, og gerne langsomt 😉 Jeg finder dog hurtigt favoritter i buffeten, bl.a. er de føromtalte dumblings med ”kødbolle-fyld” altid sikkert at spise, og så mætte de godt 😛

Morten mæsker sig i kina-frokost :P

Morten mæsker sig i kina-frokost 😛

Skytterne holder fri lørdag eftermiddag og vi har derfor tid til at tage på tur til Hangzhou. Turen dertil varer ca. to timer og på vejen ser vi bakkesider fyldt med te- og bambus-plantager. Hele området er, udover silken, især kendt for deres te, som bliver eksporteret til hele landet og resten af verden. Da vi ankommer til Hangzhou standser vi ved bredden af en stor så, Wester Lake”, hvor en bådtur med guide venter på os. Selve turen varer en times tid og vi får et godt indblik i en lille del af den kinesiske kultur og historie. Herefter kører vi igennem byen, et trafikalt mareridt. Rundt i hele området ligger mange pagoder og templer, hvor vi fik tid til at kigge os omkring i Leifeng Tower. Under hele turen bliver vi mødt af forundrede kinesere. Mange har aldrig tidligere set europæere i virkeligheden, og da vi både har en meget lyshåret Sidsel og en over to meter høj Marcus med, bliver der taget flabet mange billeder. Flere gange oplever vi at bliver hemmeligt filmet eller få stykket et kamera helt op i hovedet. I starten er det meget sjovt, men i længden bliver det decideret irriterende og der går sport i at spotte kameraer og kigge den anden vej. Det kan godt være at kinesere er et venligt og serviceminded folkefærd, men de har ingen pli når det kommer til at tage billeder af ”fremmede”. Især under besøget Leifeng Tower er dette især et stort problem.

Klar til at leget tourister

Klar til at lege tourister

Bådtur på Western Lake

Bådtur på Western Lake

Kina er fedt, men deres borde er for små til Marcus

Kina er fedt, men deres borde er for små til Marcus

Den lange trappe op til Leifeng Tower

Den lange trappe op til Leifeng Tower

View fra

View fra Leifeng Tower

Lækker park omkring Leifeng Tower

Lækker park omkring Leifeng Tower

Om aftenen er vi ude og spise og får specialiteter produceret ved og i Western Lake, bl.a. bliver der serveret lotusrod, og dette bliver begyndelsen på en lang række væddemål under turen. Jonas har tidligere fået lotusrod syltet og fyldt med ris, noget som han på ingen måde brød sig om sidst. Han udfordrer mig derfor og vædder en is på at jeg ikke tør spise en halv skive rod. Jeg tager udfordringen op og kaster den store bid ind i munden. Den smager sødt, men på en helt forkert måde, og konsistensen er helt hen i vejret. Jeg får hele stykket ned, og Jonas skylder mig nu den første is 😀

Efter middagen bliver vi bange ... Kina er farlig !

Efter middagen bliver vi bange … Kina er farlig !

Dag 4 – På opdagelse

I dag og resten af ugen ringer mit vækkeur 06.30, for vi kører kina-style når det kommer til træningen, og det betyder at vi skal tidligt op og træne det meste af dagen. Som udgangspunkt ser deres dage således ud:

07.30 Morgenmad
08.00 Hente våben og ammunition
08.30 – 11.00 Skydetræning
11.30 Frokost
14.00 Hente våben og ammunition
14.00 – 16.00 Skydetræning
16.00 – 17.00 Fysisk træning
17.30 Aftensmad
22.00 Lyset slukkes

Dette program udgør grundformen af deres uge, og benyttes stort set på alle hverdage. Om lørdagen har skytterne som udgangspunkt kun træning om formiddagen imens eftermiddagen står på fysisk træning, og søndage er for det meste skydefri.
For at lære så meget som muligt og få den bedste fornemmelse af hvordan deres træning er og virker, er jeg med non-stop, også selvom jeg flere gange står alene på luftbanen, da der udover mig kun er to kinesiske skytter som kun skyder luftriffel. Jeg både træner efter deres program og skydetider !

Denne dag er dog anderledes, da der er træning hele dagen. Det er søndag, men eftersom der mandag og torsdag skydes konkurrence på henholdsvis luft og 50 meter, er denne dag afsat til pre-event træning (PET). Om formiddagen træner jeg selv på luftbanen, da kineserne har fri og lader op til eftermiddagens træning.

Det er meget interessant, at de går meget op i konkurrencereglerne og derfor også har PET forud for deres test-konkurrencer. Desuden skyder de kun meget få, men strukturerede, testmatches, og netop derfor er de meget nøje med at gøre det så ”ægte” som muligt, noget man godt kunne lære lidt af i Danmark. Forud for udtagelsesskydninger vil det helt klart være en fordel at skytten har mulighed for at teste banen af før den egentlige konkurrence, hvilket helt sikkert også vil højne niveauet. Noget jeg helt klart syntes at man bør tage op til overvejelser når vigtige skydninger planlægges.

Da jeg stadig er træt og i løbet af dagen igen får lidt hovedpine og kvalme, er min formiddagstræning udelukkende teknisk. Jeg træner aftræk, noget jeg meget gerne vil have helt styr på før de næste ”ægte” konkurrencer i Hannover og München. Dette beslutter jeg også skal være mit fokus under PET og konkurrencen på dag 5. Både PET og konkurrencen kommer til at foregå på finalebanerne, hvor jeg dagen inden har skudt og føler mig tilpas, dejligt.

Før PET går Sidsel, Jinas, Morten, Enrico, Mikkel og jeg på opdagelse … i velodromen. Det enorme bygningsværk bliver nøje studeret og cykelrytternes opvarmning fulgt spændt. Jeg har kun tidligere været i Ballerup Cykelarena, som egentlig er lige så stor, men ikke nær så imponerende bygningsmæssigt. Desværre skal jeg tilbage til PET 14.15, og får derfor ikke suget alle de indtryk til mig som jeg havde håbet.

Velodromen indefra

Velodromen indefra

Race i velodromen

Race i velodromen

Enrico nyder den fine udsigt i velodromen

Enrico nyder den fine udsigt i velodromen

Hver dag har vi fysisk træning fra kl. 16 og i dag har Linda stået for planlægningen. Vi laver en omgang stafet i styrkerummet, hvor vi får trænet med egen kropsvægt med en masse gulvøvelser. Efter tre dage uden fysisk træning har jeg abstinenser og er derfor helt oppe og køre over endelig at kunne fyre noget krudt af.

Dag 5 – Konkurrence og starten på gaveracet

Som tidligere nævn står dagen i dag på en 40-skuds-match. Skydetiden starter kl. 9, og jeg føler mig mere frisk og udhvilet end de sidste par dage … til sammen ! Som ved mange andre konkurrencer skal jeg bruge min første serie på at komme ordentligt i gang, finde rytmen og dulme mine nerver. Ja, for min puls bør ikke være det store problem.
Både under PET, konkurrence og finalen om eftermiddagen, bærer Stine, én af de kinesiske skytter og jeg alle pulsmålere, så Linda og Team Danmark kan få noget pulsdata at sammenligne. Min puls ligger lavest af alle, på ca. 60 slag/min., under det meste af konkurrencen. Under finalen stiger den til 80-90 slag/min., hvilket procentvis er en vild stigning, så selvom den er lav i forhold til andre, føles det meget voldsomt for mig!

Nå, men i konkurrencen har jeg store problemer med mit aftræk, jeg tør simpelthen ikke at trykke op på det, og kombineret med et køligt lokale, er følelsen ikke helt perfekt. Væk med dårlige undskyldninger, der er intet andet at gøre end at arbejde med det. Mit tempo kommer i anden serie op på det gode niveau. På trods af at tempoet svinger lidt i de sidste to serier, har jeg en god fornemmelse og er meget tilfreds med min skydning. Jeg ender med 102,8; 104,2; 2×103 og en total på 413,0 og står som nr. tre i finalen, som starter om eftermiddagen.

Herrerne skyder deres kvalifikation umiddelbart efter damerne, og her igangsættes turens andet vædemål. Jeg væder en is med Enrico om at den helt store kinesiske stjerne, Zhu Qinan, skyder minimum 630,0. Han lægger fænomenalt ud og er flere point ”foran” efter tredje serie, men langsom sætter han point til, og det ender med at Enrico vinder isen, æren og en voldsom håneret.

Herrernes luftkonkurrence

Herrernes luftkonkurrence

Mortens puls går helt amok under kvalifikationen

Mortens puls går helt amok under kvalifikationen

Selvom min pulsstigning er voldsom i finalen, føler jeg at jeg har styr på den … til gengæld har jeg ikke styr på mine skud. Jeg starter ud med 3 x 10, men herefter kommer der en del knap så gode skud, og jeg må desværre forlade finalen som den første. Stine ender som nr. 2, og de 16-årige piger imponerer mig vildt meget. Før turen har jeg fundet en ordentlig tak pins fra Dansk Skytteunion, som jeg efter finalen deler ud til de seks kinesiske skytter, og hermed er gave-racet skudt i gang, de næste mange dage gives der gaver i en lind strøm, de går helt amok.

Eftersom jeg kun får skudt 12 skud under finalen (inklusiv prøveskud), vælger jeg at tage en time af kinesernes favorit træningsmetode, tørtræning, om eftermiddagen, før vi skal have fysisk træning.

Den fysiske træning laves i dag med kineserne og vi følger deres program. Jeg har indtil nu været meget imponeret over deres træningsmetoder, den afsatte tid til træning og deres indstilling til skydningen, men det hele falder denne eftermiddag til jorden! Der er ikke tilknyttet en fysisk træner, og øvelserne der laves er nærmest gået i arv fra gamle skytter som har lært det til de yngre. Vi starter ud med en opvarmning, som kun kan få smilene (og grin) frem, er på børnehaveklasses-niveau. Efterfølgende skal vi løbe fire ture omkring skydebanen som efterfølges af en smule core-træning. Et spørgsmål trænger sig hurtigt på, hvordan undgår de skader? På dette college har de især problemer med skader i nedre ryg og lænd, hvoraf det sidste ikke undrer nogle når man ser på deres skydestillinger. De mangler megen viden om hvor vigtig fysisk træning er i forebyggelse og behandling af skader, og de senere dage får især skytterne sig nogle overraskelser, når de skal følge de danske skytters fysiske træning.

Aftenen bruger vi i Zhejiang by, hvor vi tager på opdagelse i et af byens centre, som Miss Shoe forklarer kun er ”big” ikke ”huge big”. Især supermarkedet lokker og vi går på opdagelse i slikhylderne og de store bassiner og glaskar med friske fisk, frøer og skildpadder … frisk som i spildlevende ! Supermarkedet giver et godt og lidt skræmmende billede af et folkefærd, som tilsyneladende spiser alt hvad der vokser og lever.