Arkiv

Monthly Archives: maj 2013

Som lovet kommer her et (sent) indlæg om min World Cup debut i lørdags.

I én af de første indlæg jeg lagde op på bloggen, gjorde jeg klart, at mit mål er OL 2016, men før jeg kan komme dertil, var jeg nødsaget til at blive udtaget til World Cuppen, og senere gøre mig til i den sjove ende af feltet. Efter weekendens skydning, må jeg dog (ikke overraskende) konstatere at der stadig er et stykke ved op til dér, hvor de bliver rigtig sjovt !

At min debut blev på OL-anlægget i München passer mig rigtig godt. Jeg har flere gange skudt her og sidst (januar) følte jeg mig langt om længe rigtig godt tilpas på disse baner. Dette gjorde mig meget tryg i mine forberedelser op til stævnet og har helt sikkert været en fordel. Men når det så er sagt, blev jeg alligevel overrasket over hvor mange mennesker der er på banerne i løbet af de dage jeg er der. Der er mennesker over alt, og jeg kan bedst sammenligne det med VM, som dog er syv år siden jeg oplevede. Menneskemængden er dog ingen undskyldning og et generer mig på ingen måde under min skydning. Jeg må blot konstatere at jeg ikke har taget alle forhold op til overvejelse før stævnet … men det ved jeg så til næste gang 😉

Mine forberedelser op til konkurrencen (foruden at jeg glemte at tage højde for det større publikum) gik som planlagt, med den ene hage, at mine 10’ere ikke var helt i top, men så sandelig heller ikke i den lave ende. Jeg har flere gange i ugen op til skudt psyko gode serier og haft den bedste følelse af min riffel, stilling, rytme og teknik. g skal jeg være helt ærlig, oplever jeg også dette under min skydning.

Mine prøveskud går forrygende og jeg banker dybe ti’ere afsted. Det går så godt så jeg holder et par pauser under de 15 minutter, for at cleare hovedet og sikre mig at det ikke kun er held. Det er det ikke ! 😀 Da skydetiden starter, starter mit hjerte samtidig at slå dobbelt op på slag, og jeg gør som jeg meget tit gør, tager riflen op og ned og op og ned og op og skyder. Jeg arbejder godt med min puls, og føler at jeg kommer godt igang, også selvom det går lidt langsomt. 2. skud ryger “ud”, men jeg følger op med to fornuftige 10’ere. 5. skud går også ud, og jeg er meget lettet over at den holder sig på den rigtige side af ni’er stregen 😉 Jeg er pisse nervøs, og beslutter at gå ud af stillingen. Det plejer at virke godt når jeg går ud, også selvom min stilling føles god. Jeg lukker serien fornuftigt, men må nøjes med 101.1 (98) pga. tynde 10’ere og tarvelige ni’ere.

I 2. serie føler jeg egentlig at det kører, men 10’erne er stadig ikke dybe nok, og efter 13. skud forlader jeg banen og går ud til Enrico. Jeg ber’ ham få mig til at skyde dybere 10’ere, og han giver mig det bedste råd længe “Du skal vente på de gode skud”. Det kan måske lyde mærkeligt for nogle, men for mig var det helt perfekt. Jeg skyder normalt ret hurtigt hvilket kan gå ud over sigtetiden … den kan især blive kort på dage hvor jeg er nervøs og bliver nødt til at være offensiv, ligesom i lørdags. Tilbage på banen accepterer jeg nu nemmere de tynde 10’ere, ligesom jeg sagtens ser fejlene i skud 16 og 17. Serien lukkes til katastrofale 100.6 (98) 😦

3. serie er helt anderledes god, og det hele begynder at spille. Jeg er stadig vildt nervøs, lige så meget fordi jeg har brugt 30 minutter på de første to serier. Desuden har jeg nu følelsen af at jeg kan vente på de gode skud og bevidst placere mine skud på den rigtige side af 10.2’eren. Jeg lukker serien på 102.9 (99). 4. serie føles igen endnu bedre, og selvom jeg starter ud med to skud der går ud, er jeg nu inde i dén del af 10’er hvor det er sjovt at skyde 🙂 Serien lukkes på 103.3 (98), og jeg står tilbage med en mærkelig følelse.

Jeg har den her følelse af at jeg har skudt godt. Havde jeg skudt denne skydning under sidste års regler med heltal, ville jeg have været lykkelig, men pga. decimal-reglerne, føler jeg at jeg har fejlet. I tiden imellem Hannover og indtil i lørdags har jeg arbejdet hårdt og godt, på trods af en presset hverdag, og følelsen af at mit hårde arbejde ikke har givet umiddelbare resultater var efter skydningen rigtig hårdt. Når det så er sagt, kan jeg mærke, når jeg står på banen, at jeg  blevet bedre til mange ting den sidste måned, hvilket kan give mig ro og mere tro på mig selv, noget som er vigtigt, når jeg nu går på “sommerferie”, og først skyder min næste konkurrence til oktober.

/Gitte

 

Efter endt skydning smuttede jeg straks forbi Mec og købte denne lækkerbisken af en bog ... Ved næste konkurrence kan jeg da kun være max stærk mentalt :P

Efter endt skydning smuttede jeg straks forbi Mec og købte denne lækkerbisken af en bog … Ved næste konkurrence kan jeg da kun være max stærk mentalt 😛

 

 

Ja, ja, selvom mine forberedelser ikke er startet helt perfekt med en forstuvet ankel, er jeg ved at være på højkant, og var idag på banen for 2. gang siden skaden. Jeg har aldrig tidligere oplevet at blive akutskadet som nu, og har derfor ikke haft en realistisk forestilling om hvor længe en forstuvning er om at hele … Jeg har både været forsigtig og presset på, og jeg syntes at det er gået vildt hurtigt og hver morgen føles min fod bedre end den foregående dag. Dog ved jeg også, at jeg bevæger mig på grænsen, og hele tiden skal passe på ikke at presse mig selv for meget … jeg vil så nødig blive sat tilbage. Når dette så er sagt, føler jeg ikke at det har haft så stor en betydning for min skydning … altså lige bortset fra et par ekstra fridage 🙂

Igår startede jeg igen på banen og følger de overordnede rammer, som Enrico har sat for mig. Min plan ser pt. således ud:

Torsdag og fredag: Maksimalt 1½ times træning – Fokus på rytme og følelse

Lørdag og søndag: Ca. 2 timers træning – Konkurrencelignende presskydninger

Mandag: Fri fra skydebanen

Tirsdag og onsdag: Maksimalt 1 times træning – Høj kvalitet i hvert skud og 100% fokus

Onsdag: Afgang til München

Udover træningen på banen arbejder jeg “hårdt” i fitt’eren … eller så hårdt som jeg nu kan. Jeg har de sidste par dage cyklet voldsomt meget for at få gang i min ankel, ligesom jeg også får trænet en del balance, for at hjælpe det hele godt på vej. For dét der er ramt hårdest er balancen. Det er klart, at når man skader de sener der hjælper én med at holde balancen, så kan det mærkes på skydningen. Igår brugte jeg fx 30 minutter for at finde en stilling der kunne bruges bare nogenlunde. Heldigvis går det hurtigt fremad, og jeg kunne idag både holde balancen på banen og skyde uden at tape min fod op 🙂

Selvom jeg skal på luftbanen imorgen, kan jeg nok ikke snige mig udenom en tur ud i Råmosen, hvor 2. af i alt 3 EM-udtagelser. Og ligesom mig er der flere af skyterne om deltager, der skyder med i München i næste uge, så tag endelig ud forbi og lur nogle tricks af. Desuden skydes der også i Viborg hele Pinsen, og hvis man er heldig er der stadig en skydetid eller to tilbage.

God Pinse

/Gitte

Som lovet kommer her en opfølgning på mit rundbold-stunt fra i lørdags.

Jeg kimede i morges Team Danmark ned, også længe før de overhovedet mødte på arbejde, for at sikke på at kunne komme ind til både læge og fys og få tjekket min fod. Der var heldigvis masser af tid til mig 🙂

Først, tjekkede Morten min fod igennem for evt. brud, og det viste sig at to områder i foden er påvirket. Én af senerne som holder foden fast på benet er blevet forstrukket, ligesom én af senerne som går imellem forfoden og bagfoden også er blevet forstukket. “Heldigvis” har jeg delt belastningen imellem de to sener jævnt og ikke katastrofalt meget, i stedet for at have belastet én sene det dobbelte, bonus 😀

Efterfølgende var jeg forbi Martin, som er fysioterapeut, til en omgang “fodmassage” og oplæring i hvordan jeg kan tape min fod op, så jeg kan bevæge mig udenfor en dør og bl.a. forbi skydebanen 😉 Desuden fik jeg en masse øvelser som jeg skal lave den kommende tid, for at styrke de beskadigede sener og området heromkring. Til slut blev jeg installeret på en briks med et Eurowoman blad i hånden og en ultralyds-dimmer ved min fod, som skulle hjælpe på hævelsen … og ærlig talt, jeg havde det meget bedre i foden efter besøget i Team DK klinikken.

Til slut kiggede jeg forbi Lindas kontor med de gode nyheder om, at intet slemt er sket … udover at jeg mister et par dage på banen 😉

De næste par dage bliver jeg liggende på sofaen hvorefter jeg igen kan begynde at cykle, træne med min nyerhvervede elastik og begynde på det world-cup-forberedelses-program, som Enrico sender én af dagene. Selvom jeg gerne ville kunne træne nu, kan jeg ikke gøre andet end at give min fod ro og kun ganske langsomt øge belastningen, da jeg for alt i verden ikke vil have at det hersens ankel-pjat kommer til at tage længere tid end højst nødvendigt.

/Gitte

I weekenden har vi haft træningslejr på Kalvebod, København. Mesterskabsskytterne var, pga. et misset fly fra Tyskland, til træning fredag, hvorimod eliteskytter, juniorskytter, et par pistolskytter og en masse skeetskytter trænede fredag til søndag.

For mig skulle weekenden bruges på at få skudt en masse gode skud, og presse mig selv i konkurrencerne imod Laura og Rikke. Fredag var rigtig hård for mig, jeg er meget presset med studiet og struktureringen af min tid i øjeblikket, hvilket desværre kom til at påvirke mig på banen. Som jeg tidligere har sagt er det vigtigt at have ryddet op i sit liv ved konkurrencer … men det gælder i forbindelse med al skydning (hvor man vil gøre det godt). Vi skød en testmatch fredag sent på eftermiddagen, hvor jeg gav alt, men alligevel kun endte ud med 412.2. Egentlig et fornuftigt resultat, men teknisk., nerve-mæssigt og kvalitetsmæssigt var det helt skidt.

Lørdag var det meningen at vi skulle fortsætte på life-skills projektet fra sidste træning, men pga. nogle misforståelser, blev dette droppet og vi havde i stedet fri træning. Jeg fik e øvelse fra Mikkel, som i fremtiden vil blive flittigt brugt. Øvelsen går ud på at man skal have 15 point (eller 10, eller 20, eller … ), som man får i forhold til resultatet af de skudte 10-skuds-serier. Pointsystemet er som følgende:

  • 1 point: 101.5 – 103.4
  • 3 point: 103.5 – 104.4
  • 5 point: 104.5 +

Jeg startede ud med at skyde serier imellem 103.0 – 103.4, og efter ca. 50 skud blev jeg træt og resultatet faldt drastisk. Efter en skriftlig opsang (det virker meget bedre end at råbe el.lign.) startede jeg forfra, og klarede øvelsen efter 6 serier. Det er typisk at jeg bliver træt efter ca. 60 skud, så mine skydespil må ikke blive for lange.

Eftermiddagen startede vi med 30 minutters fælles core-stability-træning, hvor Sidsel stod for programmet imens Linda og jeg stod for demonstrationen. Når jeg skal være “forbilledet” giver jeg alt og vil helst ikke være den første til at stoppe … jeg var derfor lidt shaky bagefter (og meget øm idag), hvilket jo var helt perfekt eftersom Laura, Rikke og jeg skulle skyde finale 😉 Vi skød to finaler, og selvom nervøsiteten ikke er lige så intens som under “ægte” konkurrencer, var det klart god træning og vi fik presset hinanden rigtig godt. Personligt fandt jeg ud af at jeg bliver mere nervøs over at føre end at være med i finalen, noget jeg klart skal arbejde med. Da vi kun var os tre, skød vi alle med indtil 18. skud, hvor den første røg ud, og derefter skød de sidste to indtil 20. skud. Jeg var med hele vejen begge dage, noget der virkelig var dejligt og tiltrængt for selvtilliden! Jeg sluttede dagen med 2 x Leif-leg 2, hvor jeg dog ikke nåede at færdiggøre den sidste runde, pga. mangel på tid, en meget træt ryg og ømme fødder. Alt i alt fik jeg lørdag skudt 350 skud, hvoraf jeg føler at mindst 300 var af god kvalitet, vigtigt !

Om aftenen spillede vi rundbold, og selvom jeg var mega træt efter dagens megen træning, gik jeg all in … og lidt til. Det endte med at jeg på kampens sidste bold vrikkede om på højre fod, og måtte bæres fra banen med is på foden 😦

Selvom det ikke er det bedste i forhold til mine forberedelser op til WC München om 12 dage, er jeg idag forholdsvis fortrøstningsfuld. Sidsel fik hurtigt bundet min fod godt op, givet mig nogle instrukser på does og dont’s, hvilket var vildt lækkert. Og selvom jeg næsten et døgn efter stadig er øm, lægger med is på foden, som desuden er stakket op på samtlige hynder og puder i huset, går det mærkbart fremad. Jeg kunne have ønsket mig bedre forhold til at forberede mig til München, men jeg er optimistisk, og er sikker på at et læge- og fys-besøg hos Team DK imorgen, nok skal ende ud i en god plan for at komme på højkant og på træningsbanen hurtigt 🙂

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede på situationen og på hvordan min træningsplan kommer til at se ud de næste små to uger.

 

God søndag aften til alle

/Gitte

Efter Hannover, for snart to uger siden, skulle der ske noget med min skydning. Det går simpelthen ikke at jeg kun skyder tynde 10’ere!

I Hannover havde Laura og jeg en kort snak med Enrico om hvordan vores træning skulle forløbe indtil nu, desuden havde jeg en snak med Mikkel tirsdagen efter Hannover om det videre forløb. Begge sagde, uafhængigt af hinanden, at jeg skal fokusere 100 % i hvert skud, og så måske ikke skyde så mange ved hvert træningspas. Når man sørger for at holde fokus 100 % og stort set kun laver gode skud, øges niveauet … sådan føltes det i hvert fald lige pt. 😉

Min træning efter Hannover har været nøje planlagt og jeg er gået 100 % ind i hvert skud. Træningen har set ud som følgende:

  • Lørdag (27. april) – onsdag (1. maj) : Fri fra skydebanen
  • Torsdag (2. maj) : Tørtræning hjemme
  • Fredag (3. maj) : Fri fra skydebanen
  • Lørdag – søndag (4. og 5. maj) : Intensiv konkurrencetræning
  • Mandag (d. 6. maj) : Fri fra skydebanen
  • Tirsdag – onsdag (7. og 8. maj) : Intensiv konkurrencetræning
  • Torsdag (idag, d. 9. maj) : Fri fra skydebanen
  • Fredag – søndag (10. – 12. maj) : Træningssamling Kalvebod

Det har fungeret rigtig godt at have én dags fri imellem mine træningsdage, har givet mig ro, tid til at restituere og tid til at klare nogle af alle mine andre arbejdsopgaver for tiden.

Ved mine træningspas 4. og 5. maj har jeg haft 20 minutters teknisk træning (hold og aftræk) for at sikre mig at dette stadig fungerer som det skal. I øvrigt har jeg disse dage trænet ca. én time af gangen og i alt to timer/dag.

Tirsdag og onsdag i denne uge har jeg været lidt presset på tiden og har kun trænet de gode skud og presset. Desuden har jeg kun haft et sæt på henholdsvis 70 og 80 minutter. På trods af den sparsomme tid og en meget træt krop, har disse dage været guld værd og jeg kan se at det hele klart går den rigtige vej 🙂

Alle fire træningsdage har jeg vekslet imellem disse fire øvelser:

  1. Kina-øvelse: Skyde 35 x 10.4+ på maksimalt 70 skud
  2. Serier: 10-skudsserier, hvor jeg hele tiden skal skyde bedre end den foregående
  3. Leif-leg 1*: Hver gang jeg skyde et skud der er det samme eller højere end det foregående, får jeg et point, men kun hvis det foregående skud minimum er 10.2!
  4. Leif-leg 2*: Man skyder fra 10.2 – 10.9. Hver gang man mindst skyder skudværdien i “trappen” må man gå videre til næste trin. Det gældes om at bruge så få skud som muligt,

* Jeg har opkaldt disse skydespil efter den tidligere landstræner Leif Steinar, som netop har introduceret mig til disse. I min træningslog behøver jeg blot at notere “Leif-leg” og så ved straks hvad det hele drejer sig om 😉 Tak Leif!

Alle skydespillene kan tilpasses den enkelte skyttes niveau, så der er ingen undskyldning for ikke at skyde lidt “konkurrence” imod sig selv 😉

Mit program de næste ca. to uger, frem imod World Cup München, er jeg endnu ikke helt sikker på hvordan det vil kommer til at udarte sig endnu. Det vil jeg først i løbet af weekenden få aftalt helt på plads med Enrico og Mikkel.

 

God Kristi Himmelfartsdag til alle.

/Gitte