Arkiv

Monthly Archives: oktober 2013

Et decideret stop er vel så meget sagt, men i løbet af de seneste par uger er jeg blevet tvunget til at nedsætte især min tekniske træningsmængde. Som jeg omtalte tidligere på ugen har min fysioterapeut Connie en finger med i spillet, men det er mest af alt min krop som siger stop. Mit høje fokus på kvalitet frem for kvalitet i min træning bunder nemlig ikke kun i samtaler med andre fra elitegruppen, men primært i, at min krop pt. kun kan træne op til halvanden time på samme dag … på gode dage!

Som i foråret, hvor jeg blev behandlet for overbelastning i min nedre ryg, er det igen galt med min ryg. Det er lidt a’ la det samme som dén gang, bortset fra at behandlingen har lidt svært ved at virke lige for tiden.

Det startede som en voldsom smerte nogle uger før den fysiske lejr, som efter 4-5 dages træningsfri gik væk og jeg trænede herefter nogenlunde normalt. Jeg havde i starten kun tænkt mig at få behandling hos Connie hvis det blev ved, men blev beordret til at få en tid … bare for at sikre at der ikke var noget alvorligt. I sidste uge (uge 42) fik jeg endelig en tid hos Connie, og siden da har jeg været forbi to gange, imens den tredje tid allerede er booket.

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede på mine rygproblemer, om jeg kan klare at næste uges træningslejr uden varmepuder og smertestillende, og om jeg snart kan begynde at give den maksimalt gas på banen og i styrkerummet igen.

/Gitte

Under den fysiske lejr snakkede jeg med to andre skytter om, hvordan længden af deres (luft)træningspas er, og hvordan de ved hvornår de er færdige med dagens træning. En lignende snak har jeg flere gange haft med min fysioterapeut Connie, især i forbindelse med overbelastning af mine knæ og nedre ryg. -Her gik samtalen dog mest på tid og især på pauser.

Jeg er typen som tager mere til sig, end man sådan lige går og tror, og især samtalen under fys-lejren gjorde noget ved mig. Sparring er utroligt vigtigt for mig, for at blive bedre (det er blandt andet også derfor denne blog er blevet til) og jeg har sidenhen arbejdet med netop længden af mine træningspas.

Hovedelementet i samtalen var, at det er vigtigst at træningen er af høj kvalitet frem for lang. I elitegruppen har vi nogle guidelines for hvor længe vi bør træne i løbet af en uge, men det skal være kvalitativt. Hvis vi ikke kan holde kvaliteten af de enkelte skud, er det bedre at træne i kortere tid. Indtil for ca. fire uger siden skulle jeg, hvis det stod til mig, træne to timer ved hvert træningspas, men det er der blevet ændret en del på siden, bl.a. pga. ovenstående samtale.

Den følgende torsdag havde jeg en lignende samtale med Enrico, som sagde: “Du skal slutte din træning med en god følelse. Du kan fx sige at du først må stoppe når du har 104.0 i en serie. Hvis du så har 103.8 og har en god fornemmelse, er det også ok at stoppe. Men altid stop på den gode fornemmelse, og ikke lige se, hvor længe du kan holde den gode stime“. Fornemmelse og resultat er to vidt forskellige ting, og alligevel hænger de sammen. Gode skud på en dårlig fornemmelse eller dårlige skud på en god, er ikke ok. Der skal både være gode skud og en god fornemmelse, før det gr lige op for mig.

Pt. består min træning først af en meget teknisk del (60-75 % af træningstiden) efterfulgt af en “resultat-orienteret” del (25-40 % af træningstiden), hvor jeg skal forsøge at skyde så dybe 10ere som muligt. På denne måde har jeg 100 % fokus på det tekniske, når det er tid for det, og 100 % fokus på resultatet, når det er tid for dét. At jeg så kun træner 75-90 minutter hjælper selvfølgelig en hel del på det høje fokus igennem min træning, men pt. kan jeg ikke presse mig selv mere, hverken psykisk eller fysisk … det fysiske skal jeg nok vende tilbage til senere på ugen, det omhandler bl.a. en række besøg hos netop min fysioterapeut Connie …

/Gitte

 

Vi kan være i super teknisk form, være stærke som bare pokker og have en vilje som ingen anden, men hvis hverdagen ikke hænger sammen, kan alt dette være ligegyldigt.

Jeg indrømmer gerne at jeg er lidt småtosset med det life skills projekt, som vi pt. kører i elitegruppen. Vores første session var i foråret, anden del var under vores fysiske lejr, og tredje og sidste del foregår under vores lejr sidst i oktober. Grunden til at jeg er så vild med de her sessions, er fordi jeg hver gang lærer meget mere om mig selv og får nogle gode redskaber med mig hjem, og sessionen under fys-lejren var ingen undtagelse.

I gruppen brugte vi første session på at finde en række værdier, som vi syntes var vigtige for os som gruppe. Under fys-lejren skulle vi enkeltvis rangere værdierne efter hvor vigtige vi syntes de er, vurdere os selv på en skala fra 1-5 i forhold til hvor gode vi er til at efterleve de enkelte værdier og til sidst finde de ting der gør at vi er gode til at efterleve værdierne og dét vi kan gøre bedre. En virkelig god øvelse, som har gjort mig opmærksom på hvordan jeg er som skytte og “menneske”.

En anden øvelse var at notere hvilke aktiviteter vi laver som “person”, “atlet” og “skytte”. Fx er jeg som “person” utroligt glad for at bage, lave mad, læse ligegyldige blade/aviser og være sammen med min kæreste, imens atleten i mig går højt op i at sove tilstrækkeligt, være i god fysisk form og spise sundt, derimod lægger “Skyder-Gitte” mere vægt på teknisk, mental- og tørtræning. Det virker måske underligt at dele sin egen person op i disse kategorier, men i forhold til hvordan man prioriterer og planlægger sin hverdag, giver det meget god mening. Nedprioritere jeg fx “personen Gitte”? Husker jeg det vigtige for mig som atlet, og har jeg det rette fokus på “Skyder-Gitte” på de rette tidspunkter af sæsonen? Det er virkelig vigtigt at man kan balancere de forskellige personligheder igennem de forskellige dele af sæsonen, for at kunne fungere som et helt menneske.

Den sidste opgave var at vi skulle finde tre ting/strategier, som vi ville arbejde med frem imod vores sidste session om godt to uger, og finde én person som skal følge op på disse. Jeg satte mig tre mål, som omhandler noget jeg har bakset meget med indenfor det sidste år:

  • Planlæg/balancér mig hverdag optimalt (lave fysiske planer).
  • Vær opmærksom på processen og ikke resultatet
  • Indsæt daglig fritid/frirum/afslapning (hvor tv/computer ikke indgår)

Min lillesøster Diana var også tilstede ved sessionen, og hun blev ansvarlig for at følge op på planlægningen af min hverdag. Allerede om mandagen sendte jeg hende et billede af min ugeplan for den kommende uge.

Min hverdag byder pt. på en del transport, mit sidste fag på uni og en masse træning :D

Min hverdag byder pt. på en del transport, mit sidste fag på uni og en masse træning 😀

Linda blev ansvarlig for at følge op på at jeg er procesorienteret og ikke resultatfikseret. Jeg har den sidste tid haft store problemer med min stilling og været decideret frustreret over at sæsonen starter lige om snart. Mit fokus på processen har dog allerede givet bonus og jeg føler mig virkelig tilpas på banen … også når jeg sender 5-10 ni’ere afsted umiddelbart efter hinanden 😉

Det sidste arbejdsområde er meget vigtig for mig. Jeg har de sidse par år haft virkelig svært ved at prioritere “fritid” med mig selv. Tid hvor jeg kan slappe af og restituere efter dage med hård teknisk og fysisk træning kombineret med et fuldtids studie. Mit daglige frirum er derfor super vigtigt for at jeg skal kunne være helt klar når jeg står på banen, er afsted til en vigtig konkurrence eller være tilstede i de opgaver jeg nu engang har.

Jeg glæder mig allerede til næste session om et par uger, det er så dejligt at blive klogere på mig selv og arbejde med at blive en bedre person/atlet/skytte.

Jeg ved det er ved at være en uge siden at elitegruppen, talentgruppen og juniorgruppen havde fysisk test, men jeg har simpelthen haft så travlt hele ugen.

Der skete meget i fys-weekenden, men dette indlæg bliver alligevel et af de meget korte, da det mest spændende var fra vores Life Skills dag i fredags, så jeg gemme et helt indlæg kun til Life Skills.

Som skrevet tidligere, stod fredagen på løbetest. Sidste år løb jeg med fire andre, men i år var vi TI !!!! :O Det er den fedeste løbetest jeg har været med til. Forud havde jeg satset på en tid lige under 16 minutter, ca. halvandet minut langsommere end sidste år, men det var ligesom hvad jeg syntes jeg kunne forvente af min fysiske form og ankel. Men da starten gik, fandt jeg er godt tempo, som fik mig ind i tiden 14.29 og jeg var SÅ stolt af mig selv. Alle skytter løb hurtigt i år og den store gruppe som løb på samme tid som mig, gjorde at man pressede sig selv lit ekstra. Der var hele tiden én man kunne løbe efter og én som jagtede, så det var med at holde farten 😉

Lørdag startede med styrketesten, hvor jeg kun kunne håbe på at bestå i bænktræk og squatt. Faktisk var jeg lidt nervøs for testen, for jeg har aldrig været super stærk i ryggen (et er bl.a. også derfor jeg i foråret var til flere behandlinger for overbelastet lænd), og mine ben har føltes vildt slappe siden mit rundbold-stunt i maj. MEN, det viste sig at jeg klarede mig meget bedre end forventet. Jegbåde træk mere end jeg nogensinde tidligere har gjort og squattede mere end jeg har gjort siden maj, jeg var lykkelig. Men en menneskelig fejl resulterede også i et meget bedre resultat end forventet. Jeg har arbejdet meget ud fra de fysiske krav, men jeg havde glemt en vigtig detalje, kravene er på MAX vægt og ikke hvad man skal tage på fem gentagelser. For at undgå skader skal vi tage fem gentagelse af en vægt, som så senere bliver ganget op til det endelige max-vægt. Dét havde jeg fuldstændig misset og jeg arbejdede derfor efter at kunne klare mere end “nødvendigt”. Det resulterede også i, at jeg endte med at bestå alle tests, med undtagelse af bænktræk.

Jeg fandt denne bluse i mit skab for nogle uger siden og pludselig glædede jeg mig endnu mere til weekendens test :D

Jeg fandt denne bluse i mit skab for nogle uger siden og pludselig glædede jeg mig endnu mere til weekendens test 😀

Det har været super vigtigt for mig at klare testen, for så skal jeg ikke bekymre mig om min styrke og jeg skal nu “kun” vedligeholde OG selvfølgelig øge min rygstyrke 😉 Som min søster sagde søndag da vi sammenlignede resultater: “Nu ved jeg at jeg er dér hvor jeg fysisk skal være”, og det er sådan en god følelse. Under evalueringen med sportsfysiolog Benny fra Team Danmark var den eneste kommentar: “Nu ved du, at det ikke er det fysiske som begrænser dig”, så nu skal jeg lægge ekstra energi i det tekniske og mentale.

Årets fysiske træningslejr er lige om hjørnet. Imorgen kl 9.00 starter den officielt, med en laaaang dag med Life Skills projekt, efterfulgt af en løbetest. Lørdag står den på styrketest, styrke- og konditionstræning, samt elitefesten, hvor vi skal fejre de flotte præstationer der er blevet opnået i løbet af det sidste år. Søndag står den på evaluering på de fysiske tests og evt. en snak med vores landstræner eller Linda.

Allerede nu, er jeg dog 1/3 igennem mine tests. Da jeg kun bor 5 km fra Idrættens Hus og alle Team Danmarks eksperter og pt. stadig studerer, har jeg idag været forbi Hanne, så weekendens program ikkebliver for presset og i det hele taget kan gå op.

Én af de tests man aldrig hører om, er besøget hos bioanalytikeren Hanne, som måler og vejer os på stort set alle leder og kanter. Det er egentlig ikke fordi jeg er tosset med at få målt min fedt- og muskelprocent, men jeg elsker stadig denne test. Efter næsten 6 års studier indenfor ernæring og sundhed, kan dette besøg hos Hanne godt gå hen og bliver ret nørdet 😀 Men, angående min test, så er intet uændret siden min sidste måling i november, hvilket er ganske fornuftigt … så nu mangler jeg bare de sidste to, løbe- og styrketesten.

De sidste par måneder har jeg kæmpet hårdt for at komme op på niveau med mit udgangspunkt fra sidste år, og især den forstuvede fod i maj, har drillet mig lidt. MEN, jeg tror jeg er ved at være der, selvom jeg dog skal kæmpe hårdt for at bestå samtlige tests. Jeg skrev sidste år et indlæg omkring de fysiske tests som kan læses her, og ellers kan man se hvilken skala jeg arbejder ud fra i det nyeste nummer af Skyttebladet.

Min kæreste stillede mig for nogle uger siden et meget godt spørgsmål angående weekendens fysiske tests, og jeg vil meget gerne dele svaret med jer. Han spurgte mig, hvorfor jeg kæmper så hårdt for at kunne klare de fysiske krav, for jeg bure jo være i god form hele året rundt, både i og udenfor sæson. Han har fuldstændig ret, og det er også mit mål at det skal være sådan. Men når sæsonen tonser afsted og man er ude og rejse en del, skal passe et studie og et studiejob på samme tid, er det ikke altid at det er det fysiske og slet ikke de helt tunge vægte, der bliver prioriteret højst. For mig skal den fysiske test være en indikator af min fysiske formåen i starten af oktober, hvorefter jeg har ca. en måned til at rette op på mine svage sider. Herefter skal jeg så være i stand til at holde formen ved lige eller måske forbedre visse dele hen over sæsonen. Jeg skal ikke kun være stærk til testen, men hele året og kan tydeligt mærke på min kop når jeg er i god form. Jeg bliver ikke nær så træt i muskler og led, kan holde fokus meget længere og skyder i det hele taget meget bedre. Desuden behøver jeg ikke lige så tit at lægge med varmepuder og fryseposer på mine muskler og led, efter en laaaang og hård træningslejr, konkurrence el.lign.

Jeg skal nok opdatere med et indlæg om testene engang søndag, men indtil da vil jeg smide om mig med billeder på min facebookside.

/Gitte