Life Skills

Vi kan være i super teknisk form, være stærke som bare pokker og have en vilje som ingen anden, men hvis hverdagen ikke hænger sammen, kan alt dette være ligegyldigt.

Jeg indrømmer gerne at jeg er lidt småtosset med det life skills projekt, som vi pt. kører i elitegruppen. Vores første session var i foråret, anden del var under vores fysiske lejr, og tredje og sidste del foregår under vores lejr sidst i oktober. Grunden til at jeg er så vild med de her sessions, er fordi jeg hver gang lærer meget mere om mig selv og får nogle gode redskaber med mig hjem, og sessionen under fys-lejren var ingen undtagelse.

I gruppen brugte vi første session på at finde en række værdier, som vi syntes var vigtige for os som gruppe. Under fys-lejren skulle vi enkeltvis rangere værdierne efter hvor vigtige vi syntes de er, vurdere os selv på en skala fra 1-5 i forhold til hvor gode vi er til at efterleve de enkelte værdier og til sidst finde de ting der gør at vi er gode til at efterleve værdierne og dét vi kan gøre bedre. En virkelig god øvelse, som har gjort mig opmærksom på hvordan jeg er som skytte og “menneske”.

En anden øvelse var at notere hvilke aktiviteter vi laver som “person”, “atlet” og “skytte”. Fx er jeg som “person” utroligt glad for at bage, lave mad, læse ligegyldige blade/aviser og være sammen med min kæreste, imens atleten i mig går højt op i at sove tilstrækkeligt, være i god fysisk form og spise sundt, derimod lægger “Skyder-Gitte” mere vægt på teknisk, mental- og tørtræning. Det virker måske underligt at dele sin egen person op i disse kategorier, men i forhold til hvordan man prioriterer og planlægger sin hverdag, giver det meget god mening. Nedprioritere jeg fx “personen Gitte”? Husker jeg det vigtige for mig som atlet, og har jeg det rette fokus på “Skyder-Gitte” på de rette tidspunkter af sæsonen? Det er virkelig vigtigt at man kan balancere de forskellige personligheder igennem de forskellige dele af sæsonen, for at kunne fungere som et helt menneske.

Den sidste opgave var at vi skulle finde tre ting/strategier, som vi ville arbejde med frem imod vores sidste session om godt to uger, og finde én person som skal følge op på disse. Jeg satte mig tre mål, som omhandler noget jeg har bakset meget med indenfor det sidste år:

  • Planlæg/balancér mig hverdag optimalt (lave fysiske planer).
  • Vær opmærksom på processen og ikke resultatet
  • Indsæt daglig fritid/frirum/afslapning (hvor tv/computer ikke indgår)

Min lillesøster Diana var også tilstede ved sessionen, og hun blev ansvarlig for at følge op på planlægningen af min hverdag. Allerede om mandagen sendte jeg hende et billede af min ugeplan for den kommende uge.

Min hverdag byder pt. på en del transport, mit sidste fag på uni og en masse træning :D

Min hverdag byder pt. på en del transport, mit sidste fag på uni og en masse træning 😀

Linda blev ansvarlig for at følge op på at jeg er procesorienteret og ikke resultatfikseret. Jeg har den sidste tid haft store problemer med min stilling og været decideret frustreret over at sæsonen starter lige om snart. Mit fokus på processen har dog allerede givet bonus og jeg føler mig virkelig tilpas på banen … også når jeg sender 5-10 ni’ere afsted umiddelbart efter hinanden 😉

Det sidste arbejdsområde er meget vigtig for mig. Jeg har de sidse par år haft virkelig svært ved at prioritere “fritid” med mig selv. Tid hvor jeg kan slappe af og restituere efter dage med hård teknisk og fysisk træning kombineret med et fuldtids studie. Mit daglige frirum er derfor super vigtigt for at jeg skal kunne være helt klar når jeg står på banen, er afsted til en vigtig konkurrence eller være tilstede i de opgaver jeg nu engang har.

Jeg glæder mig allerede til næste session om et par uger, det er så dejligt at blive klogere på mig selv og arbejde med at blive en bedre person/atlet/skytte.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: