Arkiv

Monthly Archives: april 2014

Jeg er netop kommet hjem fra træningslejr i … øh … København. Siden torsdag har vi trænet i Ballerup og jeg indrømmer gerne, at jeg er vild med at kunne  hurtigere hjem end de andre kan køre. At spare flere timers transport til og fra lejren giver bare så meget mere energi på kontoen, i forhold til tanken om at skulle bruge halve dage på at køre til og fra Jylland.

Lejren var i øvrigt nærmest perfekt, og ikke kun fordi vi var på min hjemmebane. Jeg startede min torsdag i Idrættens Hus, hvor jeg havde en aftale med min fysioterapeut Connie. Der er sket en del ting med min ryg den seneste tid, noget jeg heller må vende tilbage til en anden dag. Kl 12 startede vi træningen på Ballerups 10 meter baner, hvor der var træning til kl 16. Fri træning kombineret med finaletræning var lige hvad jeg havde brug for. Torsdag sluttede vi med en times boksetræning … som hele min krop i øvrigt stadig lider voldsomt under 😉

Fredag havde vi testmatch med efterfølgende finale. Selvom jeg “vandt” retten til at lave frokost, gik konkurrencen rigtig godt og jeg havde en super god følelse af min riffel og god kontrol over mine skud. Eftermiddagen gik med en god times pres- og synstræning … og jeg endte dagen med et nederlag i backgammon … og en meget glad søster …

Room with a view

Room with a view

PE_20140426155523

Aktiv restitution og tanke-frihed. Brøndbyskoven er det bedste sted til mental afslapning

Aktiv restitution og tanke-frihed. Brøndbyskoven er det bedste sted til mental afslapning

I dag stod på tre timers forberedelsesprojekt med sportspsykolog Louise, noget jeg altid glæder mig meget til. Hver gang jeg går fra sessionerne med Louise er mit hoved fyldt med inspiration, tanker og ideer til at forbedre og optimere mit liv med skydning. Jeg er vild med det og har allerede planer om en masse nye ting som skal testes og indarbejdes i min hverdag.

Lige nu er jeg baldret, altså sådan helt færdig og tappet for al energi. Selvom programmerne for vores træningssamlinger nogle gange kan synes nemme og meget simple, giver vi os altid maksimalt. Det er trættende, men også utroligt dejligt at vide, at man har fået det optimale ud af tre dage med Enrico og resten af elitegruppen.

Hvordan ser din skydeweekend ud?

God lørdag

/Gitte

I weekenden skød jeg DM og jeg ville ønske at jeg havde haft den vildeste omgang influenza, at min ryg gjorde niller-naller, at jeg havde spist noget jeg ikke kunne tåle og at min riffel var gået i stykker midt i det hele. Men intet af det skete og jeg har ikke én eneste undskyldning for resultatet. Men derfor vil jeg gerne fortælle hvad jeg følte og oplevede under mine skydninger, og hvad der blandt andet sker i mit liv lige for tiden.

Jeg skød sammen med alle andre seniorer lørdag kl 9.15. Allerede fredag aften tog jeg til Jylland for at sikre så meget søvn som muligt. Jeg har intet imod at stå tidligt op, faktisk kan jeg godt lide de helt tidlige skydetider, og jeg glædede mig meget til dagens skydning. Jeg havde en god plan, både fordi jeg har arbejdet en del med min konkurrence strategi på det seneste, men også fordi jeg skulle teste nogle nye mentale arbejdsstrategier. I løbet af vinteren er jeg flere gange blevet opfordret til at snakke med en sportspsykolog, og jeg er derfor lige nu i gang med et forløb med Janne fra Mental Motion. Sammen med Janne har jeg i de sidste par uger arbejdet målrettet med en masse mentale opgaver, også opgaver specielt målrettet DM.

PE_20140412163339PE_20140412163543

Én af mine opgaver under min skydning var at holde fokus på noget konkret teknik, som jeg skulle gøre målbart og give karakter løbende under min skydning. Jeg havde i løbet af sidste uge lagt en plan for hvordan jeg helt konkret ville gøre, og jeg syntes selv at det var den bedste plan. Her efter skydningen, syntes jeg stadig at det var en god plan. For selvom resultatet ikke var som jeg kunne have håbet, var den efterfølgende følelse fornuftig. Som sagt arbejder Janne og jeg lige nu med mange mentale områder, og det fylder en del i min hverdag. I weekenden fyldte det bar dobbelt så meget som ellers, så selvom jeg følte at jeg gjorde et godt teknisk arbejde, kæmpede mit hoved en indre kamp. Inde i mit hoved fløj det omkring med gode og dårlige tanker, og jeg brugte meget energi på at holde det hele nede. På ikke at lade mine tanker overtage og på ikke lade min fornuft lytte til alt den mentale larm jeg fik lavet.

Under den indledende skydning kunne jeg holde mine tanker nede, men i løbet af dagen blev alt mere og mere intenst og i finalen kammede det helt over. Jeg følte at samarbejdet imellem krop og hjerne var kappet, og de to ting arbejdede uafhængigt af hinanden. Den ene del blev ked af det, imens den anden panikkede og tog nogle meget uheldige beslutninger. Det var en klam fornemmelse, og i situationen kunne de første 8 skud ikke gå hurtigt nok. Jeg var så lettet da jeg gik fra banen, men også ked af at min uhyggeligt aktive tankevirksomhed fik overtaget.

Her et par dage efter er jeg en del mere fattet, men tænker dog stadig en del over hvad der skete. Min opgave til mit næste møde med Janne er blandt andet at prøve og forklare mine følelser, tanker og reaktionsmønstre. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, så vi får de bedste muligheder for at kunne analysere og arbejde videre med min tankevirksomhed.PE_20140412163917

Én efter én bliver man siet fra finalefeltet og til sidst er det kun de få rå som står tilbage. Helt til højre står Astrid (rødt/sort skydetøj) og Diana (blåt/gråt) som ender med henholdsvis guld og sølv hos damejuniorne. Uden for billedet står Henriette, som happede bronzemedaljen.

Én efter én bliver man siet fra finalefeltet og til sidst er det kun de få rå som står tilbage. Helt til højre står Astrid (rødt/sort skydetøj) og Diana (blåt/gråt) som ender med henholdsvis guld og sølv hos damejuniorne. Uden for billedet til venstre står Henriette, som happede bronzemedaljen.

Men nok om det, DM er en i virkeligheden en god dag. Der er altid nogle tabere, og sådan er det. Men vigtigst af alt er der masser af vindere, som fortjener at blive fejret og som kan være stolte af deres arbejde. Især gjorde Nicklas Kildehøj sig positivt bemærket da han slog favoritten Niels i herrejuniornes finale og dermed vand både juniorrækker OG U15! Desuden skød Rikke Mæng en skide flot kvalifikation, og jeg vil personligt give meget for at kunne gøre hende kunsten efter. Og selvom det er flere uger siden de reelt vandt DIF guldet, blev Trehøjes DIF hold endelig fejret, med guldmedaljer og masser af champagne.

Champagne ...

Champagne …

... og vinderdans. DM ender altid godt :)

… og vinderdans. DM ender altid godt 🙂

Hermed blev årets sidste DM skudt, og jeg glæder mig faktisk allerede lidt til næste år.

Hvad husker du den sidste måneds DGI og DSkyU DM’er for?

Vatpinde! ”Vatpinde?” tænker du måske ”Hvorfor filan går hun rundt med vatpinde i skydetasken?”. Og det er der en meget simpel forklaring på. Vatpinde er perfekte til at samle fnuller, snuller og mange andre typer skidt op, især alt det skidteras som gemmer sig på steder hvor en klud eller en hånd ikke umiddelbart kan nå.

PE_20140306134207

Jeg har igennem de sidste år erfaret at måden hvorpå jeg pakker min riffel ned, opbevarer min riffel, typen af hagl og mængden af træning, har stor betydning for mængden af skidt som samler sig i min riffel. Især har typen af hagl vist sig at have stor betydning for mængden af gris. Jeg har længe skudt med H&N, men skiftede for et par sæsoner siden til RWS, og pludselig blev min riffel meget mere og meget hurtigere beskidt. Ydermere pakker jeg altid et gammelt viskestykke omkring riflen når den skal pakkes ned efter træning. På denne måde undgår jeg at alt for meget skidt og hele hære af nullermænd og -koner gemmer sig i riflen inden min næste træning.

Man kan købe små pakker med vatpinde, som ikke fylder alverden i tasken. Alternativt kan man happe et par stykker fra badeværelset derhjemme og gemme dem i en plasticpose eller købe en separat æske til opbevaring. Det er en super god idé og virkelig lækkert at man hurtigt kan trylle en nullermands befængt riffel om til et pragteksemplar af et skydevåben :

/Gitte

PE_20140306134343