Arkiv

Monthly Archives: november 2014

I går var jeg til årets første omgang af DIF turneringen … altså for mit vedkommende. Turneringen har allerede været i gang i en måned, men Ballerup har først skulle skyde med fra tredje omgang. Den sene debut i år betyder, at vi få en del kampe efter jul, noget jeg personligt er meget glad for.

Ud over mig, stillede Ballerup desuden med Mads Hansen, som også var en del af holdet sidste år. Vores tredjemand, Nicholai Malte Kristensen, er ny Ballerupskytte, som vi har hentet i Tuse.

Vi mødte først hjemmeholdet Helsingør, og det blev et spændende lokalopgør, hvor vi heldigvis trak det længste strå. Over middag mødte vi BPIs førstehold, og jeg har ikke andet at sige om den kamp end, at det var en stor fornøjelse. Astrid, Niels og Camilla er alle meget dygtige skytter, som skyder helt fantastisk for tiden. Som udgangspunkt går jeg altid ind til kampene med troen på at vinde, men når man møder et hold, hvor alle skyder 622,0 eller derover, er det også vigtigt, at have erkende, at der ikke er noget at gøre. Og ikke overraskende tog BPI 1 æg mod os.

Ud over at have fokus på en masse tekniske aspekter af min egen skydning, benyttede jeg den sidste kamp på, at nyde hvordan én af de pt. bedste dameskytter i Danmark placerer det ene gode skud efter det andet. Det var en fornøjelse, tak for yderst god underholdning, Astrid 🙂 Og i denne forbindelse vil jeg også opfordre alle at kigge med, når der i næste uge skydes LF Open på Falster. Hvis man i forvejen er i med ved stævnet, kan man med fordel bruge tiden på at lure, hvordan de rigtig gode skytter agerer under deres skydning. Hold især øje med; Erik Skovmand, Lars Ørum, Steffen Olsen, Marcus Madsen, Camilla Birch, Susanne Mayerhoff, Frederik Larsen, Stine Andersen, Stine Nielsen og Astrid Steffensen. Jeg er sikker på at de kan lære de fleste ét eller andet.

/Gitte

Reklamer

Jaha, jeg bliver nødt til at sætte årstal på mine indlæg fra Rødovre Åben. Stævnet er overhovedet ikke stort og mange vil måske syntes at forholdende er elendige … men jeg er vild med både den uformelle stemning og forholdende, og deltog (med stor glæde) for tredje år i træk i efterårsudgaven af stævnet.

Som sagt er stævnet meget uformelt, på den rare måde. Der er sådan en god “klubstemning”, hvor alle hilser på alle og hvor det er behageligt at være. Lige til man går på ind banen flyver der vittigheder og kærlige hentydninger rundt i klublokalet og man kan ikke andet end at føle sig velkommen. En anden dejlig ting ved Rødovre er, at der skydes på papskiver. Jeg er ret glad for at skyde på pap, da man ikke kan gøre andet end at tænke på det skydetekniske frem for at tælle point. Papskiver gør plads til det vigtige i skydning; teknikken. Og hvis man har fokus på den gode teknik, skal resultatet også nok følge … men det er en helt anden snak.

De sidste par uger har jeg ikke været helt på toppen og har derfor heller ikke været på banen, og jeg vidste derfor ikke rigtig hvad jeg skulle forvente af mig selv i Rødovre og, vigtigst af alt, hvor dagens fokus skulle ligge. Dagens fokus (roligt sigte) blev først besluttet på vej i bussen, hvilket er lige til den sene ende hvis du spørger mig. Desuden startede jeg med at skulle stille to runder og fem klik ned på mit sigtemiddel, men derefter gik det hele altså også som smurt. Jeg gav mig mig god tid, var rolig og meget afslappet omkring skydningen. Under stort set hele skydningen var mine tanker “observerende” frem for “kommanderende” hvilket var rigtig dejligt. Kun i sidste serie måtte jeg skærpe koncentrationen, da jeg begyndte at blive lidt sjusket med mit sigte. Men ellers en helt igennem god oplevelse, både i forhold til det mentale, tekniske og resultatet. Jeg ender med 104,5 101,5 104,6 101,1 (411,7), og var efterfølgende overrasket over at jeg ikke fik mere ud af anden serie, da min følelse var super. Men så længe mit arbejde var godt, kan jeg være ovenud tilfreds med dagens skydning 🙂

/Gitte

I starten af oktober deltog jeg i en konkurrence for indehavere af UNIONSkortet og jeg vandt sku! 😀 Præmien var en billet til Dansk Idrætspsykologisk Forums (DIFO) årlige seminar, som i weekenden blev afholdt i Idrættens Hus. Jeg havde ikke den store anelse om hvad det hele drejede sig om, men da jeg så programmet og at årets tema var Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling, var jeg solgt og bookede straks kalenderen.

Seminaret blev afholdt over to dage og selvom det kostede mig en sove-længe-lørdag-morgen, var det det hele værd. Der var fagteknisk snak og modeller som jeg overhovedet ikke kunne følge med til, men også vigtige pointer og tankevækkende undersøgelser. Jeg noterede alle de vigtige pointer og kan her efterfølgende fange mig selv i at tænke over hvem der har været de vigtigste nøglepersoner i forhold til min skydning, hvilke nøglerelationer der har været mest afgørende og hvordan talentudvikling indenfor skydesporten kan skrues sammen i fremtiden. Desuden har det sat tanker i gang om hvem der egentlig har betydet noget for min skydekarriere og hvor meget det har betydet …

Hvor mon hende her var endt hvis det ikke havde været for vigtige nøglepersoner og -relationer som Jacob G, Anni B, Bent H, Jens N, Idar V, Klavs-J, Mikkel K, Leif S og mange flere?

Hvor mon hende her var endt hvis det ikke havde været for vigtige nøglepersoner og -relationer som Jacob G, Anni B, Bent H, Jens N, Idar V, Klavs-J, Mikkel K, Leif S og mange flere?

Seminarets oplægsholdere omfattede:

De har alle fyldt mig med fancy ord som mesterlæreproces, nøglerelation, økologisk perspektiv, hyldeprincippet og meget andet. Men vigtigst af alt, fik jeg det udbytte at træneren er den vigtigste i størstedelen af talenternes udvikling. Hvad træneren gør, siger og udtrykker er så vigtigt for hvordan skytten udvikler sig. Derfor skal man i trænersituationen være meget opmærksom på hvad man siger og hvordan man agerer … jeg må lige tænke mig om en ekstra gang, før jeg næste gang skal hjælpe andre med tips og tricks på skydebanen 😉

Jeg fik så mange inputs at det er umuligt at genfortælle det hele, men senere på året udkommer DIFOs bog om bl.a. det sportspsykologiske perspektiv på talentudvikling og jeg kan kun opfordre alle (trænere) til at få fingrene i den … jeg skal i hvert fald have den!

/Gitte

Foto: Peter Thøysen, Jens Møllenberg