Break up

Jeg lovede i december, at jeg ville komme med en update på LF-Open. Men siden da er der sket en masse og derfor får I nu et sammensurium af alle disse tanker og oplevelser … men jeg vil gerne starte endnu længere tilbage end december, faktisk helt tilbage i 1998 …

… i 1998 fyldte jeg nemlig 11 og blev for første gang introduceret til skydning. En sport, som udfordrede mig mentalt, som gjorde mig glad og som jeg var dygtig til. Skydning gav mig alt det, som jeg ikke kunne finde i boldsport, hjemme eller i skolen. Skydning gav mig noget, som var mit frirum.

PE_20140312083304OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skydning og jeg har haft vores “ups and downs”; vi har “holdt pause” og i lange perioder været sammen 24-7. Men for et år siden begyndte vi for alvor at glide fra hinanden. Efter 15 år var tegnene på, at vi var vokset fra hinanden, ved at blive synlige. Jeg var blevet voksen, og havde brug for et mentalt frirum når jeg tog på banen. Skydningen var derimod blevet til et monster, som kun hungrede efter at opnå resultater, som pressede min krop ud i smerter og som tit resulterede i en ked-af-det-Gitte, en Gitte som var alt andet end mentalt opladt efter træningen. Skydning var langsomt blevet en (sur) pligt, som ikke gav mig det jeg søgte; plads, mental udfordring og good times.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAStudenter VM Polen 2010 028

I efteråret prøvede jeg at sige fra, men jeg lod mig alligevel rive med. Jeg tog på banen, troede at jeg glædede mig og at jeg havde det som i de gode gamle dage. Men jeg tog fejl, og det indså jeg først under sæsonens LF-Open. Fra den ene dag til den anden gik det op for mig, at det hele var helt forkert og fremmed for mig. Jeg var sammen med nogle af de mennesker som betyder mest for mig, men oplevelsen var så fremmed og forkert, så jeg endte med at blive ked af det. Jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem og droppe det hele.

Jeg ser ikke mig selv som en quit’er, og måske havde jeg derfor svært ved selv, at se at nok var nok. Samtaler med Jens, Mikkel, Klavs og Janne, efterlod dog ingen tvivl; jeg måtte stoppe med at skyde !

PE_20140518160017I love Styrke

… eller altså, jeg stopper jo ikke helt med at skyde. Jeg stopper med at være en del af Ballerup Talentcenter, skyde konkurrencer der er meget længere væk end en kort tur med S-toget og træne mere end 1-2 gange i ugen. Jeg vil ikke længere være “skyde-Gitte”, og skal nu til at finde ud af hvilken Gitte jeg så vil være. Jeg kommer dog aldrig helt til at stoppe, men hvordan mit og skydnings “forhold” vil blive i fremtiden er der ingen der ved … men jeg tror det bliver godt ! 🙂

/Gitte

Enkelte fotos er udlånt af Jens Møllenberg

Reklamer
1 comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: