DGI Skydning DM

Som jeg fik skrevet i mit forrige indlæg, var jeg i år til DM Senior under DGI Skydning. Det var faktisk første gang i rigtig, Rigtig, RIGTIG mange år at jeg skød med til deres DM. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske fordi jeg har har haft andre planer, har prioriteret en friweekend højere eller bare ikke har været opmærksom på at det blev afholdt. Den vigtigste grund til, at jeg skød med i denne omgang var, fordi jeg var kvalificeret med Greve Skytteforenings foreningshold på luftriffel.

Mit hold og jeg skulle først skyde lørdag, men jeg ankom allerede om fredagen. Fredag stod den på Jensen’s med min forening, og netop her viste DGI Skydning sig fra sin bedste side. Jeg ved at man gør det flere steder på de hardcore DSkyU hold, men hos DGI Skydning, er det bare meget mere tydeligt. Man hygger sig. Man kommer hinanden ved, håber helt oprigtig det bedste for de andre og tager til DM for lige dele at skyde og være sammen med venner, bekendte og familien. Jeg er vild med det.

InstagramCapture_c5ee919d-fbb5-4d81-acdb-eec450ec4140InstagramCapture_50f8b577-6263-4767-adce-3c0757375f58

Lørdag formiddag skød vi, og før og efter begge mine skydninger, fik jeg hilst på gamle bekendte, gode venner, familie … i det hele taget en masse dejlige mennesker, som jeg før har brugt meget tid med og jævnligt var ude og skyde sammen med og imod. Det var dejligt at være med, og selvom jeg kun befandt mig ved luftbanerne, var det godt … rigtig godt og dejligt.

Faktisk kunne DGI Skydnings DM alt det, som jeg elsker aller ved skydning, forene idræt og sociale relationer på den fineste måde. Det fik mig til at slappe af, nyde tiden både på og uden for banen. Det fik mig til at huske at skydning ikke kun er resultater og udtagelser, træningslejre og lange træningspas, styrketræning og jævnlige besøg hos fysioterapeuten. For mig fremstod skydning igen som det frirum og mentalt udfordrende og styrkende, som det startede med at være for mig. Da jeg endeligt besluttede at stoppe med at træne vildt og meget, men ikke var klar til at slippe sporten helt, sagde én af mine trænere til mig “DSkyU kan mange ting, men de har svært ved at give skytter som dig, skytter som vil stoppe på højt niveau, lysten til at fortsætte“, og det tror jeg han kan have ret i. Men netop det, fandt jeg før påske på skydebanerne i Vingsted.

/Gitte

Reklamer
2 comments
  1. Hej Gitte

    Et rigtig fedt indlæg om, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde skytter, som ikke (længere) er interesserede i at konkurrere på internationalt plan.

    Med skyttehilsen

    Finn Scheibye

    • Tak Finn.

      Det gik først for alvor selv op for mig i vinters, at det kan være lidt svært at finde sin plads i skydningen efter lang tid på internationalt niveau. Det er delvist lykkedes for mig, og jeg håber det er noget man hos DGI og DSkyU vil arbejde lidt videre på de næste par år, da jeg mener vi “gamle” har en masse vi kan bidrage med … også som aktive skytter.

      God dag

      /Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: