Arkiv

Konkurrencer

Som jeg fik skrevet i mit forrige indlæg, var jeg i år til DM Senior under DGI Skydning. Det var faktisk første gang i rigtig, Rigtig, RIGTIG mange år at jeg skød med til deres DM. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske fordi jeg har har haft andre planer, har prioriteret en friweekend højere eller bare ikke har været opmærksom på at det blev afholdt. Den vigtigste grund til, at jeg skød med i denne omgang var, fordi jeg var kvalificeret med Greve Skytteforenings foreningshold på luftriffel.

Mit hold og jeg skulle først skyde lørdag, men jeg ankom allerede om fredagen. Fredag stod den på Jensen’s med min forening, og netop her viste DGI Skydning sig fra sin bedste side. Jeg ved at man gør det flere steder på de hardcore DSkyU hold, men hos DGI Skydning, er det bare meget mere tydeligt. Man hygger sig. Man kommer hinanden ved, håber helt oprigtig det bedste for de andre og tager til DM for lige dele at skyde og være sammen med venner, bekendte og familien. Jeg er vild med det.

InstagramCapture_c5ee919d-fbb5-4d81-acdb-eec450ec4140InstagramCapture_50f8b577-6263-4767-adce-3c0757375f58

Lørdag formiddag skød vi, og før og efter begge mine skydninger, fik jeg hilst på gamle bekendte, gode venner, familie … i det hele taget en masse dejlige mennesker, som jeg før har brugt meget tid med og jævnligt var ude og skyde sammen med og imod. Det var dejligt at være med, og selvom jeg kun befandt mig ved luftbanerne, var det godt … rigtig godt og dejligt.

Faktisk kunne DGI Skydnings DM alt det, som jeg elsker aller ved skydning, forene idræt og sociale relationer på den fineste måde. Det fik mig til at slappe af, nyde tiden både på og uden for banen. Det fik mig til at huske at skydning ikke kun er resultater og udtagelser, træningslejre og lange træningspas, styrketræning og jævnlige besøg hos fysioterapeuten. For mig fremstod skydning igen som det frirum og mentalt udfordrende og styrkende, som det startede med at være for mig. Da jeg endeligt besluttede at stoppe med at træne vildt og meget, men ikke var klar til at slippe sporten helt, sagde én af mine trænere til mig “DSkyU kan mange ting, men de har svært ved at give skytter som dig, skytter som vil stoppe på højt niveau, lysten til at fortsætte“, og det tror jeg han kan have ret i. Men netop det, fandt jeg før påske på skydebanerne i Vingsted.

/Gitte

I går var jeg til årets første omgang af DIF turneringen … altså for mit vedkommende. Turneringen har allerede været i gang i en måned, men Ballerup har først skulle skyde med fra tredje omgang. Den sene debut i år betyder, at vi få en del kampe efter jul, noget jeg personligt er meget glad for.

Ud over mig, stillede Ballerup desuden med Mads Hansen, som også var en del af holdet sidste år. Vores tredjemand, Nicholai Malte Kristensen, er ny Ballerupskytte, som vi har hentet i Tuse.

Vi mødte først hjemmeholdet Helsingør, og det blev et spændende lokalopgør, hvor vi heldigvis trak det længste strå. Over middag mødte vi BPIs førstehold, og jeg har ikke andet at sige om den kamp end, at det var en stor fornøjelse. Astrid, Niels og Camilla er alle meget dygtige skytter, som skyder helt fantastisk for tiden. Som udgangspunkt går jeg altid ind til kampene med troen på at vinde, men når man møder et hold, hvor alle skyder 622,0 eller derover, er det også vigtigt, at have erkende, at der ikke er noget at gøre. Og ikke overraskende tog BPI 1 æg mod os.

Ud over at have fokus på en masse tekniske aspekter af min egen skydning, benyttede jeg den sidste kamp på, at nyde hvordan én af de pt. bedste dameskytter i Danmark placerer det ene gode skud efter det andet. Det var en fornøjelse, tak for yderst god underholdning, Astrid 🙂 Og i denne forbindelse vil jeg også opfordre alle at kigge med, når der i næste uge skydes LF Open på Falster. Hvis man i forvejen er i med ved stævnet, kan man med fordel bruge tiden på at lure, hvordan de rigtig gode skytter agerer under deres skydning. Hold især øje med; Erik Skovmand, Lars Ørum, Steffen Olsen, Marcus Madsen, Camilla Birch, Susanne Mayerhoff, Frederik Larsen, Stine Andersen, Stine Nielsen og Astrid Steffensen. Jeg er sikker på at de kan lære de fleste ét eller andet.

/Gitte

Jeg er netop kommet hjem fra en fantastisk afstressende weekend i Vestjylland, som blandt andet bød på stævnedeltagelse ved weekendens stævne i Trehøje Skytteforening, Vildbjerg.

Trehøje er en af mine mange gamle klubber. Her trænede jeg i en periode op til to gange ugentligt, altså ved siden af min klubtræning i Ulfborg. Det var en hård tid, da jeg i denne periode også skulle følge med på gymnasiet og fordi min skydning i denne periode for alvor begyndte at blive mere målrettet. Når det er sagt, var disse år også nogle af de bedste for mig. Jeg voksede og blev langsomt mere moden i takt med at mit niveau steg. Jeg gik fra at være en meget genert pige, til at få selvtillid og føle at jeg havde fundet noget jeg virkelig var god til … og som interesserede mig.

I Trehøje Skytteforening var de gode ved mig. De var søde, rare og lærte mig alt det vigtige omkring skydesporten. Trænerne var, og er, dygtige, og jeg under dem og klubbens store arbejde at de er blevet en prioriteret sport under Herning Elite. Det skydesportslige opland er ekstremt stort, og det er heller ikke for sjov at der kommer flere og flere dygtige skytter som har været forbi denne klub.

IMG_4545IMG_4546

Min tur til Jylland og et længe ventet gensyn med Trehøje var derfor glædeligt. Både på det personlige plan, men især også på det sportslige. Efter min mening er banerne i Trehøje nemlig klart de bedste i Danmark (lad mig endelig vide hvis jeg tager fejl!). Standpladsen er lys og med god plads til skytte, træner og evt. tilskuere på banen … der er dog sjældent tilskuere på banen, da det store glasparti ind til banerne, giver mulighed for at man kan kigge med fra klublokalet. Derudover er der altid storskærm med live-resultater fra banen, ligesom jeg da også kunne følge min søster live på deres hjemmeside, da hun og mange andre skød fredag aften. Det eneste dårlige at sige om banerne er, at der er for få! Og da der kun er 12 baner, var jeg glad for at jeg fik en skydetid lørdag morgen.

Mine forventninger til skydningen var ikke store, det turde jeg simpelthen ikke. I sidste sæson lærte jeg på den hårde måde, at trods gode resultater til træning, viser disse sig ikke til stævner. Jeg havde derfor som mål at jeg for en gangs skyld skulle nyde en konkurrence. Jeg skulle mærke hvordan min krop fyldtes med adrenalin og de positive og negative ting det gør ved min skydning. Jeg lagde mærke til hvordan min nervøsitet og usikkerhed påvirkede min teknik og resultater, og hvordan jeg handlede ud fra dette. Og dette mål opfyldte jeg til fulde. Det var en dejlig skydning, som sluttede alt for hurtigt.

Derudover havde jeg også et teknisk mål, nemlig at holde fokus på min indgang til skiven … og jeg indrømmer gerne, at dette ikke gik så godt. Jeg var på ingen måde konsekvent når jeg ikke kom lige ind på skiven, og kom også til at tænkte over en masse andre ting i løbet skydningen; vejrtrækning, aftræk, afspænding, balance og garanteret også en håndfuld andre ting. Måske jeg skal til at have fokus på at holde fokus 😉

Mit sidste mål var resultatorienteret. Jeg laver ellers aldrig egentlige mål for min skydning, men denne gang havde jeg brug for det. Jeg satte det lavt og håbede på et snit på 101,5 pr. serie. Det lyder helt usandsynligt lav, men hvis man kigger tilbage på mine resultater fra sidste sæson, er dette et af de høje resultater! Jeg konstaterede også hurtigt at dette mål nemt ville blive opnået, og måske derfor kunne jeg bruge mere tid på at nyde skydningen og min nervøsitet.

IMG_4543

Jeg havde fornøjelsen af at skyde med disse flotte drenge i lørdags

IMG_4541

Jeg endte med at skyde 409,0, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med. Det ser dog ikke helt så pænt ud som Astrid Steffensens flotte 418,2 eller Erik Skovmans vilde 625,5 point. Et stort tillykke til de to, og til de syv andre skytter som skød personlig rekord på Danmarks flotteste skydebaner 🙂

/Gitte

Jeg lover Jer, at jeg for et par måneder siden ikke havde regnet med at jeg for en uge siden skulle befinde mig i Maribor, Slovenien, for at deltage i årets tredje World Cup. Ærlig talt, hvis jeg skulle have udtaget holdet, ville jeg ikke have udtaget mig selv … og måske derfor ville jeg gerne gøre det ekstra godt. Jeg ville vise at det var fortjent, at jeg fik pladsen. Desværre syntes jeg min plan floppede en smule, hvilket er mig lidt af en gåde.

Umiddelbart før Hannover fik jeg at vide at jeg var 100 % sikker på at deltage i Maribor. Denne besked gjorde mig rolig, og har givet mig meget ro under den sidste måneds træning. Og netop dette tror jeg er grunden til at jeg pt. føler jeg er i den bedste form siden januar 2013. Under træning banker jeg det ene gode skud efter det andet ind, og har flere gange følt at jeg kunne gå hjem før tid, fordi det nærmest umuligt kunne blive bedre. Derfor kan det virke mærkeligt at jeg under sidste weekends skydning ikke kom i nærheden af at vise hvad jeg pt. føler jeg er god for.

10457828_10152517846589433_249048470134143121_n10457149_10152517843729433_5320236557910827365_n10390883_10152517844439433_6730762110572585616_n

Samtidig med at jeg føler at jeg er kommet i bedre og bedre form, har jeg arbejdet meget med mine tanker, med hvordan jeg får en hverdag med fuldtidsarbejde til at hænge sammen, hvordan jeg sikrer en god balance mellem fysisk træning og mentalt overskud, og hvordan jeg får tid til at restituere og koble af psykisk. Det går hele tiden bedre, men der er åbenbart stadig noget der driller mig. Skydningen viste tydeligt at jeg ikke er, hvor jeg bør være. Og som Enrico sagde, som det første da jeg kom ud fra banen; “It’s all in your head” … og jeg tror desværre han har ret 😉

SÅ, hvis du har nogle forslag til hvordan man klarer dette problem, er jeg lutter øre 🙂

10426812_10152517844014433_654961558757804967_n10389726_10152517840079433_3645379981279768505_n

Hele min skydning kan ses her, imens alle resultater fra stævnet finder her. Ud over mig, var Line, Rikke, Carsten, Kenneth og Torben også i Maribor for at skyde

Selvom sæsonen i søndags sluttede for mig, glæder jeg mig alligevel til at følge det danske hold som tager til World Cup i Beijing, Kina, om en uge, og alle de skytter som tager til VM i september. Det bliver en sommer fyldt med en masse god skydning!

Alle billeder er taget af Enrico Friedemann

10438397_10152517846159433_1252308878730079481_n

God weekend.

Gitte

 

Jeg kommer direkte fra Kalvebod Skydecenter, hvor der lørdag og søndag skydes de to første runder af VM udtagelsen på 50 meter. I dag fredag er der fri træning, og hvis man er hurtig, kan man stadig nå forbi skydebanerne og få et tæt kig på skytternes udstyr, skydestillinger osv. Alternativt syntes jeg helt sikkert at man skal smutte forbi banerne de kommende dage, og især herrernes 60 liggende, tror jeg bliver utrolig spændende og tæt.

PE_20140516130751PE_20140516130125PE_20140516125517PE_20140516125638PE_20140516131039

Programmet er som følger:

Lørdag

10.15  Helmatch; Herre og Herrejunior

13.30 Halvmatch; Dame og Damejunior

15.45 60 liggende; Herre og Herrejunior

17.05 60 liggende; dame og Damejunior

 

Søndag

08.15 Helmatch; Herre og Herrejunior

11.30 Halvmatch; Dame og Damejunior

13.45 60 liggende; Herre og Herrejunior

15.05 60 liggende; dame og Damejunior

PE_20140516130416PE_20140516125357PE_20140516125919PE_20140516130907PE_20140516130954PE_20140516125309PE_20140516131143PE_20140516131250

Ses vi på Kalvebod i weekenden?

/Gitte

Fredag, meget tidligt, skød jeg ISCH Hannover, én af forårets mange store europæiske stævner. Det er længe siden jeg har følt mig så klar, mentalt, teknisk og fysisk, og jeg glædede mig til at komme på banen.

Den sidste tid er min træning gået godt, bedre end tidligere på sæsonen. Mit arbejde med min sportspsykolog har ændret min tankegang og mentale indstilling til det bedre. Og mit arbejde med min fysioterapeut, Connie, er gået fra at være fokuseret på at behandle smerte, til at forebygge og styrke mit ryg yderligere. Det hele går som smurt … bare ikke de resultater jeg skyder for tiden.

Min plan under fredagens skydning var at tage gode beslutninger. Det kan lyde banalt og simpelt, men hvis man efter sin skydning skal kunne sige at man ikke kunne have gjort én eneste ting anderledes, skal der arbejdes under hele skydningen. Jeg startede ud med at bruge god tid på at finde den bedste stilling. Jeg har lidt problemer med at kunne finde min stilling hurtigt, men når den jeg har fundet den, sidder den i skabet! Jeg kunne godt have brugt 5 minutter mere på prøveskud. Men jeg var også afslappet, rolig og troede på mig selv da skydningen blev sat i gang. Jeg brugte god tid på hvert enkelt skud, var ærlig overfor mig selv, min stilling og min teknik. Efter 7-8 skud var jeg ude af stillingen, og var ude i lang tid. Enrico var forbi min standplads og jeg fik et par guldkorn med tilbage på banen.

PE_20140502165431PE_20140502165526

Efter 20 minutter havde jeg først færdiggjort min første serie. Havde jeg stået i samme situation i efteråret, havde jeg stresset mig selv, forceret mine skud og gerne ofret en håndfuld dårlige skud for at have tid til de resterende skud. Men, jeg har lært på den hårde måde, at det ikke kan betale sig. Så jeg brugte god tid på at komme ordentligt i gang efter min pause. Jeg tog ingen chancer og sørgede for kun at skyde skud, hvor jeg følte at min forberedelse var i top. Og selvom jeg brugte god tid, indhentede jeg langsomt noget tid, så jeg endte med at slutte min skydning flere minutter før tid.

Under hele min skydning havde jeg ikke været opmærksom på hvor langt ude eller inde mine skud var, jeg havde blot konstateret retning og farver på markeringerne. Når man skød en ti’er, blev skuddet markeret med en rød farve og når man skød en ni’er, var skuddet gult. På denne måde behøvede jeg ikke at se skudværdien for hvert enkelt skud. Men, hvis der er én eneste ting jeg tænker, at jeg skulle have gjort anderledes, er det at jeg skulle have været mere obs på mine skudværdier. På den anden side ved jeg ikke om det ville have gjort mine beslutninger bedre, anderledes eller i det hele taget have fjernet fokus fra det jeg fandt vigtigt under min skydning.

Måske har du allerede set resultatlisten, hørt resultater fra andre eller regnet ud at mit skudte resultat ikke var et af de bedre. Faktisk er det mit laveste resultat på decimaler … nogensinde ! Men jeg havde bare sådan en dejlig og god fornemmelse af min skydning, mine beslutninger og mit tekniske, mentale og fysiske arbejde. Og selvom resultatet ikke var som jeg havde følt under skydningen, er jeg sikker på at det nok skal komme, snart 😉

PE_20140502165407

/Gitte

I weekenden skød jeg DM og jeg ville ønske at jeg havde haft den vildeste omgang influenza, at min ryg gjorde niller-naller, at jeg havde spist noget jeg ikke kunne tåle og at min riffel var gået i stykker midt i det hele. Men intet af det skete og jeg har ikke én eneste undskyldning for resultatet. Men derfor vil jeg gerne fortælle hvad jeg følte og oplevede under mine skydninger, og hvad der blandt andet sker i mit liv lige for tiden.

Jeg skød sammen med alle andre seniorer lørdag kl 9.15. Allerede fredag aften tog jeg til Jylland for at sikre så meget søvn som muligt. Jeg har intet imod at stå tidligt op, faktisk kan jeg godt lide de helt tidlige skydetider, og jeg glædede mig meget til dagens skydning. Jeg havde en god plan, både fordi jeg har arbejdet en del med min konkurrence strategi på det seneste, men også fordi jeg skulle teste nogle nye mentale arbejdsstrategier. I løbet af vinteren er jeg flere gange blevet opfordret til at snakke med en sportspsykolog, og jeg er derfor lige nu i gang med et forløb med Janne fra Mental Motion. Sammen med Janne har jeg i de sidste par uger arbejdet målrettet med en masse mentale opgaver, også opgaver specielt målrettet DM.

PE_20140412163339PE_20140412163543

Én af mine opgaver under min skydning var at holde fokus på noget konkret teknik, som jeg skulle gøre målbart og give karakter løbende under min skydning. Jeg havde i løbet af sidste uge lagt en plan for hvordan jeg helt konkret ville gøre, og jeg syntes selv at det var den bedste plan. Her efter skydningen, syntes jeg stadig at det var en god plan. For selvom resultatet ikke var som jeg kunne have håbet, var den efterfølgende følelse fornuftig. Som sagt arbejder Janne og jeg lige nu med mange mentale områder, og det fylder en del i min hverdag. I weekenden fyldte det bar dobbelt så meget som ellers, så selvom jeg følte at jeg gjorde et godt teknisk arbejde, kæmpede mit hoved en indre kamp. Inde i mit hoved fløj det omkring med gode og dårlige tanker, og jeg brugte meget energi på at holde det hele nede. På ikke at lade mine tanker overtage og på ikke lade min fornuft lytte til alt den mentale larm jeg fik lavet.

Under den indledende skydning kunne jeg holde mine tanker nede, men i løbet af dagen blev alt mere og mere intenst og i finalen kammede det helt over. Jeg følte at samarbejdet imellem krop og hjerne var kappet, og de to ting arbejdede uafhængigt af hinanden. Den ene del blev ked af det, imens den anden panikkede og tog nogle meget uheldige beslutninger. Det var en klam fornemmelse, og i situationen kunne de første 8 skud ikke gå hurtigt nok. Jeg var så lettet da jeg gik fra banen, men også ked af at min uhyggeligt aktive tankevirksomhed fik overtaget.

Her et par dage efter er jeg en del mere fattet, men tænker dog stadig en del over hvad der skete. Min opgave til mit næste møde med Janne er blandt andet at prøve og forklare mine følelser, tanker og reaktionsmønstre. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, så vi får de bedste muligheder for at kunne analysere og arbejde videre med min tankevirksomhed.PE_20140412163917

Én efter én bliver man siet fra finalefeltet og til sidst er det kun de få rå som står tilbage. Helt til højre står Astrid (rødt/sort skydetøj) og Diana (blåt/gråt) som ender med henholdsvis guld og sølv hos damejuniorne. Uden for billedet står Henriette, som happede bronzemedaljen.

Én efter én bliver man siet fra finalefeltet og til sidst er det kun de få rå som står tilbage. Helt til højre står Astrid (rødt/sort skydetøj) og Diana (blåt/gråt) som ender med henholdsvis guld og sølv hos damejuniorne. Uden for billedet til venstre står Henriette, som happede bronzemedaljen.

Men nok om det, DM er en i virkeligheden en god dag. Der er altid nogle tabere, og sådan er det. Men vigtigst af alt er der masser af vindere, som fortjener at blive fejret og som kan være stolte af deres arbejde. Især gjorde Nicklas Kildehøj sig positivt bemærket da han slog favoritten Niels i herrejuniornes finale og dermed vand både juniorrækker OG U15! Desuden skød Rikke Mæng en skide flot kvalifikation, og jeg vil personligt give meget for at kunne gøre hende kunsten efter. Og selvom det er flere uger siden de reelt vandt DIF guldet, blev Trehøjes DIF hold endelig fejret, med guldmedaljer og masser af champagne.

Champagne ...

Champagne …

... og vinderdans. DM ender altid godt :)

… og vinderdans. DM ender altid godt 🙂

Hermed blev årets sidste DM skudt, og jeg glæder mig faktisk allerede lidt til næste år.

Hvad husker du den sidste måneds DGI og DSkyU DM’er for?