I starten af oktober deltog jeg i en konkurrence for indehavere af UNIONSkortet og jeg vandt sku! 😀 Præmien var en billet til Dansk Idrætspsykologisk Forums (DIFO) årlige seminar, som i weekenden blev afholdt i Idrættens Hus. Jeg havde ikke den store anelse om hvad det hele drejede sig om, men da jeg så programmet og at årets tema var Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling, var jeg solgt og bookede straks kalenderen.

Seminaret blev afholdt over to dage og selvom det kostede mig en sove-længe-lørdag-morgen, var det det hele værd. Der var fagteknisk snak og modeller som jeg overhovedet ikke kunne følge med til, men også vigtige pointer og tankevækkende undersøgelser. Jeg noterede alle de vigtige pointer og kan her efterfølgende fange mig selv i at tænke over hvem der har været de vigtigste nøglepersoner i forhold til min skydning, hvilke nøglerelationer der har været mest afgørende og hvordan talentudvikling indenfor skydesporten kan skrues sammen i fremtiden. Desuden har det sat tanker i gang om hvem der egentlig har betydet noget for min skydekarriere og hvor meget det har betydet …

Hvor mon hende her var endt hvis det ikke havde været for vigtige nøglepersoner og -relationer som Jacob G, Anni B, Bent H, Jens N, Idar V, Klavs-J, Mikkel K, Leif S og mange flere?

Hvor mon hende her var endt hvis det ikke havde været for vigtige nøglepersoner og -relationer som Jacob G, Anni B, Bent H, Jens N, Idar V, Klavs-J, Mikkel K, Leif S og mange flere?

Seminarets oplægsholdere omfattede:

De har alle fyldt mig med fancy ord som mesterlæreproces, nøglerelation, økologisk perspektiv, hyldeprincippet og meget andet. Men vigtigst af alt, fik jeg det udbytte at træneren er den vigtigste i størstedelen af talenternes udvikling. Hvad træneren gør, siger og udtrykker er så vigtigt for hvordan skytten udvikler sig. Derfor skal man i trænersituationen være meget opmærksom på hvad man siger og hvordan man agerer … jeg må lige tænke mig om en ekstra gang, før jeg næste gang skal hjælpe andre med tips og tricks på skydebanen 😉

Jeg fik så mange inputs at det er umuligt at genfortælle det hele, men senere på året udkommer DIFOs bog om bl.a. det sportspsykologiske perspektiv på talentudvikling og jeg kan kun opfordre alle (trænere) til at få fingrene i den … jeg skal i hvert fald have den!

/Gitte

Foto: Peter Thøysen, Jens Møllenberg

Jeg er netop kommet hjem fra en fantastisk afstressende weekend i Vestjylland, som blandt andet bød på stævnedeltagelse ved weekendens stævne i Trehøje Skytteforening, Vildbjerg.

Trehøje er en af mine mange gamle klubber. Her trænede jeg i en periode op til to gange ugentligt, altså ved siden af min klubtræning i Ulfborg. Det var en hård tid, da jeg i denne periode også skulle følge med på gymnasiet og fordi min skydning i denne periode for alvor begyndte at blive mere målrettet. Når det er sagt, var disse år også nogle af de bedste for mig. Jeg voksede og blev langsomt mere moden i takt med at mit niveau steg. Jeg gik fra at være en meget genert pige, til at få selvtillid og føle at jeg havde fundet noget jeg virkelig var god til … og som interesserede mig.

I Trehøje Skytteforening var de gode ved mig. De var søde, rare og lærte mig alt det vigtige omkring skydesporten. Trænerne var, og er, dygtige, og jeg under dem og klubbens store arbejde at de er blevet en prioriteret sport under Herning Elite. Det skydesportslige opland er ekstremt stort, og det er heller ikke for sjov at der kommer flere og flere dygtige skytter som har været forbi denne klub.

IMG_4545IMG_4546

Min tur til Jylland og et længe ventet gensyn med Trehøje var derfor glædeligt. Både på det personlige plan, men især også på det sportslige. Efter min mening er banerne i Trehøje nemlig klart de bedste i Danmark (lad mig endelig vide hvis jeg tager fejl!). Standpladsen er lys og med god plads til skytte, træner og evt. tilskuere på banen … der er dog sjældent tilskuere på banen, da det store glasparti ind til banerne, giver mulighed for at man kan kigge med fra klublokalet. Derudover er der altid storskærm med live-resultater fra banen, ligesom jeg da også kunne følge min søster live på deres hjemmeside, da hun og mange andre skød fredag aften. Det eneste dårlige at sige om banerne er, at der er for få! Og da der kun er 12 baner, var jeg glad for at jeg fik en skydetid lørdag morgen.

Mine forventninger til skydningen var ikke store, det turde jeg simpelthen ikke. I sidste sæson lærte jeg på den hårde måde, at trods gode resultater til træning, viser disse sig ikke til stævner. Jeg havde derfor som mål at jeg for en gangs skyld skulle nyde en konkurrence. Jeg skulle mærke hvordan min krop fyldtes med adrenalin og de positive og negative ting det gør ved min skydning. Jeg lagde mærke til hvordan min nervøsitet og usikkerhed påvirkede min teknik og resultater, og hvordan jeg handlede ud fra dette. Og dette mål opfyldte jeg til fulde. Det var en dejlig skydning, som sluttede alt for hurtigt.

Derudover havde jeg også et teknisk mål, nemlig at holde fokus på min indgang til skiven … og jeg indrømmer gerne, at dette ikke gik så godt. Jeg var på ingen måde konsekvent når jeg ikke kom lige ind på skiven, og kom også til at tænkte over en masse andre ting i løbet skydningen; vejrtrækning, aftræk, afspænding, balance og garanteret også en håndfuld andre ting. Måske jeg skal til at have fokus på at holde fokus 😉

Mit sidste mål var resultatorienteret. Jeg laver ellers aldrig egentlige mål for min skydning, men denne gang havde jeg brug for det. Jeg satte det lavt og håbede på et snit på 101,5 pr. serie. Det lyder helt usandsynligt lav, men hvis man kigger tilbage på mine resultater fra sidste sæson, er dette et af de høje resultater! Jeg konstaterede også hurtigt at dette mål nemt ville blive opnået, og måske derfor kunne jeg bruge mere tid på at nyde skydningen og min nervøsitet.

IMG_4543

Jeg havde fornøjelsen af at skyde med disse flotte drenge i lørdags

IMG_4541

Jeg endte med at skyde 409,0, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med. Det ser dog ikke helt så pænt ud som Astrid Steffensens flotte 418,2 eller Erik Skovmans vilde 625,5 point. Et stort tillykke til de to, og til de syv andre skytter som skød personlig rekord på Danmarks flotteste skydebaner 🙂

/Gitte

Jeg vil den næste tid helt sikkert blive stillet dette spørgsmål om og om igen … et spørgsmål som jeg tidligere er blevet stillet om og om igen … og derfor tænker jeg at det vil være nemmest at svare på det én gang for alle …

Sagen er den, at jeg er så heldig at have en søster, der lige som jeg, bruger mere end fornuftigt meget tid på at skyde. Diana er en super dygtig skytte, og er hendes alder og erfaring taget i betragtning langt bedre end mig. Det er derfor også meget naturligt at jeg vil blive slået af hende i konkurrencer … især efter at hun i denne sæson er rykket op som senior!

I weekenden vil vi for første gang deltage ved det samme stævne … og jeg glæder mig! Ikke så meget til at møde hende og få tæv, men til at følge hende og hendes udvikling på skydebanen.

Og når nu min lillesøster også skyder, er der flere som har spurgt mig om ikke det er skide surt at tabe til hende. Her er svaret NEJ! Jeg ønsker det bedste for min søster, og af alle skytter jeg nogensinde har tabt til, er hun den eneste jeg med 100 % ærlighed kan sige at jeg er glad at have “tabt” til. Når man har været med lige fra starten, lært hende de basale i den stående skydestilling, har trøstet og jublet sammen med hende over udfordringer og succeser, og haft lange telefonsamtaler om livet med skydning, ønsker jeg kun det bedste for hende … også selvom det kan blive på bekostning af mine sportslige oplevelser og resultater.

PE_20140516130751

Som sagt skal vi i denne weekend “møde” hinanden. Hun skyder netop nu Trehøje Åben, og jeg er lige ankommet til Vestjylland for at skyde i morgen. Og jeg glæder mig til at møde hende og til at komme ud for at teste min nuværende form i aktion.

/Gitte

Jeg vil gerne begynde at dele lidt mere af min træning. Fortælle lidt om mine træningsøvelser, fokusområder og hvordan jeg prøver at udnytte min træningsbanes muligheder. Mit nuværende tekniske fokus, er et fokus jeg har haft de sidste tre uger … det vil sige hele min sæson indtil videre 😉

Efter fire måneds fravær fra skydebanen, havde jeg mest behov for at lære følelsen af min riffel og stilling igen, helt uden at have noget specifikt teknisk fokus. Det virkede rigtig godt for mig … de første 10-15 minutter. Jeg tænker meget over den tekniske del af min skydning; hvordan jeg arbejder og hvor jeg bør sætte ind i fremtiden. Indgangen på skiven blev hurtigt relevant og det nemme holdepunkt i min træning. Jeg kan mærke, at jeg skyder teknisk fornuftigt når min indgang på skiven er god. Det er egentlig ikke et område der har fungeret 100 % de sidste sæsoner, men noget jeg finder ro og mening med at gøre nu.

Som udgangspunkt træner jeg i øjeblikket 100 skud pr. træning, typisk med en indlagt 5-10 minutters strække-ryg-pause. Og selvom det er meget trivielt i længden, har jeg i alle skud fokus på hvordan jeg kommer ind på skiven. Jeg kan tydeligt mærke og se på mine skud, når jeg ikke er konsekvent med indgangen til skiven. Det er her jeg skal være god til at tage riflen ned, og starte forfra.

Jeg er dog langsomt ved at krydre min træning med flere tekniske fokuspunkter, men hele tiden kun ét af gangen … men det kan I høre mere om en anden dag 🙂

Hvad træner du for tiden?

Bord drikkedunk

/Gitte

Efter mange overvejelser og lange samtaler med min sportspsykolog, Klavs-Jørn, Mikkel, Linda, og min kæreste, har jeg taget en beslutning om ikke længere at ville være en del af elitegruppen.

Beslutningen har været undervejs det sidste år, men først nu har jeg følt mig nok afklaret og fattet til at tage en endelig beslutning. Jeg har vendt og drejet flere muligheder, for skydning har og vil altid være en stor del af mit liv. Men lige nu har jeg ikke længere lyst til at skyde delvist på andres præmisser.

Jeg har stadig lyst til at skyde, men jeg vil nu gøre det 100 % på mine vilkår og på den måde jeg bedst kan lide. Rejser, internationale konkurrencer og træningslejre er ikke det vigtige for mig og min skydning. I stedet har jeg har brug for at nørde med min træning, uden nødvendigvis at tage højde for kommende konkurrencer, træningslejre el.lign.

Dette er ikke et stop, men et bevidst valg om ikke længere at være en del af elitegruppen. Jeg vil stadig skyde alt hvad jeg kan, og så meget som mit arbejde og privatliv tillader. Og jeg glæder mig til en ny periode i mit liv med skydning.

10438397_10152517846159433_1252308878730079481_n

Vi ses snart på skydebanen

/Gitte

I løbet af denne uge tikkede en mail fra sportschef Linda Andersson ind i min indbakke. Årets fysiske test løber af stablen om kun tre uger, og jeg er langt fra i form til at kunne klare den og undgå en re-test senere på året.

Ja, jeg ved det. Man skulle jo tro, at jeg har trænet som død og pine, når nu jeg ikke har været på skydebanen siden worldcuppen i Maribor. Jeg har trænet en del, men ikke særligt struktureret. Sommeren over har jeg trænet mave, hvis det var dét jeg følte for, arme, når jeg kunne mærke at det var dagen for dette og ben, når jeg ikke havde løbet lange ture i ugen op til.

Billedet blev taget under sidste års fysiske tests ... jeg håber at opnå et lige så stort styrke-crush i løbet af de næste tre uger ...

Billedet blev taget under sidste års fysiske tests … jeg håber at opnå et lige så stort styrke-crush i løbet af de næste tre uger …

Min træning har på ingen måde sigtet efter den fysiske test og den kommende sæson, men er blevet brugt som mental opladning og et frirum. Men nu er det ved at være alvor og de næste tre uger står derfor på tre ugentlige ture i fitt’eren, hvor fokus især vil være på at presse mig selv, og målet er ømme muskler på andendagen!

GAME IS ON!

/Gitte

Jeg har holdt ferie som aldrig før. Koblet helt af og slukket for “skyde-knappen”. Jeg har givet mig selv plads til at sove længe i weekenden, til at løbe lange ture uden at tænke på at skulle passe på mine knæ, og til at styrketræne uden at have ekstra fokus på mine core-muskler. Jeg har hygget mig … men også kedet mig mere end nogensinde før, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang igen.

Min riffel har hele sommeren stået og luret i et hjørne af lejligheden, hvisket mit navn når jeg gik forbi, og kravlet ind i mine tanker når jeg kedede mig allermest og havde set fjernsyn aaaalt for længe. Og nu er det lige oppe over at jeg tager en tur på banen igen, for første gang i TRE måneder :O

Jeg har igen indstillet min hjerne på skydning, og det eneste jeg kunne tænke på, under min morgenløbetur var: skydning, Skydning og SKYDNING! Jeg glæder mig til at komme i gang, til ikke at kede mig når jeg kommer hjem fra arbejde og til at træne og arbejde målrettet med noget af det jeg elsker allermest; at skyde.

 IMAG0613-1-1